Breve der aldrig blev sendt af sted

Report
Breve der aldrig blev sendt af
sted
NNDR-dk seminar 5. november 2014
Journalernes indlagte brevsamlinger
• Breve fra Livø-Anstalten for perioden 19111961
• Breve fra Kvindeanstalten på Sprogø for
perioden 1923-1961
• Breve fra Tvangsarbejdsanstalten Saxenhøj for
perioden 1867-1930
• Brevcensur var almindelig rutine på diverse
anstalter
Fortælling og virkelighed
• Den norske litterat Petter Aaslestad er optaget
af forskellen på sygehusets intention og den
enkeltes erfaring, når det gælder
journaltekster om indlagte med skizzsofreni på
psykiatrisk hospital i perioden 1890-1990
• Der må skelnes mellem fortællingen, som er
den løbende tekst og den bagvedliggende
virkelighed
Fortællingen om patienten
• Historien skabes som en konstruktion ud fra det
tekstniveau, forfatteren har haft adgang til
• Det er fortællingen om mennesker, vi indkredser
gennem vores læsning af journaltekster, ikke
menneskene selv
• Også i tilstræbt faktuelle tekster har forfatteren
foretaget valg. Når John Bertelsen og jeg i vores
sidste bog har brugt ordet ”Uønsket” er det et
valg, vi har taget ud fra det tekstkorpus, vi har
haft adgang til
Journaltekster blev skrevet af de
ledende
• De fortællinger, de indlagte breve udgør, er
implicitte kommentarer til det, der står i
journalen
• De drømme, der gives udtryk for i brevene fra
Livø og Sprogø er drømmen om et almindeligt
ubevogtet liv med kone eller mand, børn og
arbejde
• Også de indsatte på tvangsarbejdsanstalten
drømte om et almindeligt liv og lovede typisk at
tage sig sammen og forbedre sig
Svend Edvards breve
• Svend Edvard var født i 1902. I 1925 meldte
han sig selv som subsistensløs i sognet, der
anbragte ham på tvangsarbejdsanstalten, fordi
fattiggården ikke ville modtage ham, der
havde et dårligt ry
• Der er en meget stor brevsamling i Svend
Edvards journaler, både fra hans Livøophold
og fra hans ophold på tvangsarbejdsanstalten
Saxenhøj
Brev til inspektør Nielsen
• Jeg tillader herved at forspør dem om muligte Jeg maa
have lov til at Rejse hjem her fra Da Jeg ikke føller mej
ridigte tilfres her her hende og da jeg selve had søgte om
Jælpe menner Jeg ogsaa at kunde komme ud nu Jeg sydens.
Og da Jeg mener Jeg ikke har goret meg skyldig i noge
fodbrylse. Skulde man menne at man ikke behøve at site
paa luke Dør hade Jeg hviste det saa skulde Jeg ikke had
hværet her hen men Jeg tvinges at di ander sagen saa Jeg
kan Rejse hjem her hvil Jeg ikke bliv. Om muligte Jeg kan faa
Lov til at Rejs hjem hos mine forelder. indtil der kommer
svar fra om, Amte om Jeg er dømte til noge Kumunnedom.
Di Bedes give Svar angaaden vorledes Jeg skal faa holle
mej.
• Ibid. Udateret brev fra Svend Sørensen til inspektør Nielsen.
Brev fra Svend Edvard 12. januar 1926
• Herr Inspetør Nielsen.
• Jeg tilla her hved at forspør om venligte Inspetøren hvild hvise mej den
hvenlighed at give mej tiladelse ti at spørge om ikke snaret muligte Jeg
kunde komme her fra. Nu har Jeg liket her i Cellen I 6 Uger Og er ikke
komme Nermere. Jeg hvil her bed dem om di vil hvær lit hvenlig i mod mej.
Jeg har da hellike hværet saa uartig at di slet ikke har en smulle godt til
Overs for mig. Og der som Inspetøren ikke Presser paa Hrr Poffsor Celler
kommer jeg aldrig her fra ti han træker det ud. Jeg vil her ved bedde dem
om hvisse den godhed at sørg for jeg snart maate komme af sted her fra ti
Jeg lider saa haaret ved at likke Inspæret. Og jeger ung inu Og mener ikke
Jeg skuld gaa tilgrune. Jeg beder dem Bønliste om give mej en haab frem
efter. Jeg vil gejnle [gerne?] om Inspetøren Nielsen hvil give mej et lille Sva
paa mit Brev.
•
• Ibid. Brev fra Svend Sørensen til Inspektør Nielsen af 12. januar 1926.
•
•
•
”Hrr Insptør Nielsen.
Da jeg nu har likit her i Cellen 2 ½ Monde, Og ikke er kommen sagen nermener en
den Dag Jeg kom herin Og da jeg har liget her i Cellen og har hværet Rollig og
venlig sydens Ogsaa Inspetøren Borde give mig en smule fri tøjler at man ikke skal
blive ved at likke her i Cellen. Jeg sydens at den straf Jeg har faaet kan hvære
gaadte faa denne gang. Jeg maate ogsaa holl min Jul og Nytaar Og nu ? [måske
fastelavn – det ender på …lauter] og efter den lange ti i Haandjannen med seller
Baade Dag og Nat saa jeg hvil spörer dem om komme op og gaa samenm med
diander ind til den dag Jeg skal rejse her fra. Jeg Lover dem paa Ærs or at der er
ingen der skal Blive genstand for mej eller jeg skal hvolle noge laste af Kamrater
eller Overodene. Jeg hved gaate di har taug [?] for at Jeg mulig hvil far i Hoved paa
et Hans eller Ole, men der skal aldrig Blive talte et or der om. Jeg hved gaate min
faati (Fortid) den har hværet mørk men di siste 3 aar har Jeg været et Rollig menske
og ikke övede vold i mod noge som helst fören her. Og det har aldrig hværet min
Hinsit. Jeg beder dem om lad Naade gaa for Ret engang og prö mej engang til. Om
Jeg maa bede dem om at faa et Svar paa om det kan lade sej gör snart”.
Ibid. Udateret brev skrevet med blyant af Svend Sørensen.
Svend Edvard
Brev til bestyrelsen fra inspektøren
• Jeg sender hermed et Brev fra Svend Sørensen til
Faderen, ledsaget af nogle Bemærkninger fra mig.
• Hvis De ikke synes, Faderen skal have det […] kan det jo
vedlægges hans Papirer, som maatte bero hos Dem.
Det ligger der da som et Skudsmaal til en anden Gang,
hvis han lader høre fra sig med Forfærdelse. Jeg beder
Dem saavidt muligt sørge for, at Faderen ikke besøger
Sønnen her. – Det vil kun forværre Vanskelighederne.
Det gaar nogenlunde roligt i Øjeblikket, dog havde han
Kunster for forleden, fik Nøgleskiltet pillet af og skulde
vel have lavet Attentat i en eller anden Retning. Det
blev dog forpurret. Jeg skriver nu til Livø igen. Gid
Professoren vilde forbarme sig, han har jo lovet det.
Der er en afsender, en tekst og en
modtager
• Hvem er den immanente læser, der skal modtage
henvendelsen fra fortælleren, og hvem er den
faktiske læser, som tolker værket med afsæt i sine
erfaringer? Hvad et plottet i de enkelte
fortællinger?
• Svend Edvard argumenterer i sine breve til
forstanderen med, at han har forbedret sig – han
taler forstanderens sprog
• Forstanderen argumenterer overfor forældre og
bestyrelse med, at man ikke kan stole på Svend
Edvard som vil gøre ondt
Forskellige fortællinger om mennesker
• Livø fortællingen gik ud på, at de indsatte
fejlede noget – de led af diagnosen moralsk
åndssvagehed, var antisociale og uden fri vilje.
Deres adfærd var instinktstyret
• Saxenhøj fortællingen gik ud på, at de
anbragte havde valgt forkert i livet. De havde
haft en fri vilje til at vælge det gode, men de
havde valgt det onde på grund af slaphed og
dovenskab
Retfærdighed eller sikkerhed
• I sin argumentation overfor forstanderen
hævdede Svend Edvard, at nu havde han fået
straf nok ud fra et retfærdighedssynspunkt
• Efter forstanderens mening måtte straffen
fortsætte ud fra et sikkerhedssynspunkt
• Svend Edvard var på tvangsarbejdsanstalten
senere end Livø opholdet, han fik ingen diagnose
men søgtes befordret til Amerika. Da han
nægtede, blev han sendt hjem. Senere fik han
flere fængselsstraffe
Svend Edvard med ledsager

similar documents