Powerpointoplæg om lighed og ulighed

Report
Er der noget galt med ulighed?
lighed og ulighed i social- og sundhedsarbejde
Lighed socialliberalisme
Retfærdighed
Retfærdighed beror på den moralske præmis:
at mennesker er ”født lige og frie”.
Retfærdighed vil egentlig sige at behandle
mennesker som lige og frie.
Vi er som mennesker i besiddelse af en række
grundholdninger, umiddelbare reaktioner eller
intuitioner: Frihed og lighed er nogle af vores
dybeste intuitioner.
John Rawls
”A Theory of Justice”, 1971
(En teori om retfærdighed)
Lighed socialliberalisme
Personlig frihed – under ansvar
Den enkeltes ret til uden indblanding fra statens side at
indrette og leve sit liv efter egne ønsker, mål og værdier,
kun begrænset af ikke at måtte påføre andre skade.
– ved den enkelte bedst, hvad der er bedst for denne?
Staten kan ikke gribe ind i den enkeltes liv, for det forudsætter en objektiv skabelon for, hvad det gode liv er.
Og en sådan findes ifølge socialliberalismen ikke.
– eller gør der? Er social og sundhedsarbejde ikke udtryk
for en bestemt opfattelse af det gode liv?
Lighed socialliberalisme
Lighed
Lighed betyder oprindeligt lighed for
loven, som vi kender det fra ”Frihed,
lighed og broderskab”.
I begrebets moderne betydning omfatter lighed også broderskab eller
solidaritet og udtrykker det ideal; at
fællesskabet skal modvirke ulighed
mellem mennesker.
Lighed socialliberalisme
Ulighed
Er alle uligheder uretfærdige? Nogle har høj indkomst, prestige, magt
– er det uretfærdige uligheder?
Ulige fordeling kan godt være retfærdig, når blot konkurrencen om
goderne er fair. Dvs. så længe de der konkurrerer, står lige i udgangspunktet.
Når udgangspunktet er ens, får nogle kun mere end andre, fordi de
med deres valg og indsats har gjort sig fortjent til det.
Lighed socialliberalisme
Retfærdig ulighed
Ulige fordeling kan sagtens være
retfærdig: A forgyldes til fordel for
B og C, ikke på deres bekostning.
Indtægt 1. år kr. 90.000 delt ligeligt = 3x30.000.
Nyt akkordsystem, hvor op til kr. 120.000 deles ligeligt, resten
efter indsats.
Indtægt 2. år kr. 200.000, hvor 120.000 deles lige = 3x40.000.
A får de resterende 80.000.
Lighed socialliberalisme
Lagkage og samfundskage
Når en lagkage skal deles mellem kagesultne børn, er den retfærdige fordeling
lig med den strengt ligelige.
Samfundskagen bliver større eller mindre
alt efter individernes indsatser, og her er
den ligelige fordeling ikke nødvendigvis
den retfærdige.
Lighed socialliberalisme
Frihed og lighed
Frihed og lighed er to demokratiske grundværdier, som vi ser som
indbyrdes uafhængige, der løbende må balanceres imod hinanden.
Mere af den ene, bliver let på bekostning af mindre af den anden:
Jo større frihed, jo mindre lighed og omvendt.
Lighed socialliberalisme
Statens rolle
(i) Retfærdighedsprincipperne, dvs. frihed og lighed
gennem omfordeling, gælder for alle i samfundet.
(ii) Frihedsprincippet kan aldrig underordnes et andet
princip, heller ikke lighed.
Velfærdsydelser f.eks. sociale tilbud og universel sundhed, hviler på lighedsprincippet (i).
Dilemmaet mellem frihed og lighed, f.eks. skattetryk
og graden af adfærdsregulering gennem afgifter og
holdningspåvirkning, kommer af frihedsprincippet (ii).
Lighed liberalisme
Kroppen og selvejerskabet
Rettigheder skal ikke begrundes i noget andet
(retfærdighed el. lign.), men i os selv.
Vi har visse grundlæggende rettigheder ene og
alene ved at være personer.
Robert Nozick
”Anarchy, State and Utopia”, 1974
Lighed liberalisme
To eksempler på selvejerskab
Kvinder har ret til abort, uden at staten griber ind,
fordi kvinden har ret til at bestemme over sin egen
krop.
Hvorfor har hun ret til det? Fordi det er hendes
krop på samme måde, som det er hendes ur, hus,
cykel mv.
Hvorfor bør staten ikke gribe ind over for misbrug
og andre former for asocial og usund levevis?
Fordi det er den enkeltes egen krop – kroppen er
ens egen, og det skal staten ikke blande sig i.
Lighed liberalisme
Den enkeltes rettigheder (1)
Vi ejer i bogstavelig forstand os selv og har ret til at råde over vores liv, åndsevner
og arbejdskraft på samme måde, som vi ejer og råder over vores ur mv.
Jeg råder over min egen krop, evner og arbejdskraft og kan suverænt bestemme,
hvad det skal bruges til og råde over frugterne af indsatsen.
Lighed liberalisme
Den enkeltes rettigheder (2)
Efter selvejerretten kommer de rettigheder, som er nødvendige for,
at den enkelte kan leve sit liv efter egne ideer og værdier:
Liberale friheder som ytrings-, religions- og erhvervsfrihed mv.
Disse rettigheder tilkommer enhver, og vi har derfor pligt til at
respektere de samme rettigheder hos enhver anden person.
Lighed liberalisme
Omfordeling er indgreb
Enhver vedvarende omfordeling
(f.eks. skat) kan kun realiseres ved
vedvarende indgreb i folks liv.
Enhver statslig omfordeling er
direkte uretfærdig og krænkende
for individets rettigheder.
Eksemplet Wilt Chamberlain
1 mio. tilskuere vælger hver at betale Chamberlain 25 cent.
”Retfærdig” ekstraindtægt til Chamberlain = 250.000 dollar.
Lighed liberalisme
Socialliberalisme
Vi har nogle positive pligter til hver især at yde noget for at bistå
og hjælpe andre økonomisk, socialt, sundhed, uddannelse mv.
Liberalisme
Vi har ingen positive pligter, for det ville klart stride imod, at den
enkelte ejer og derfor suverænt råder over eget liv, ressourcer mv.
De eneste pligter vi har over for andre, er negative pligter til ikke
at krænke deres rettigheder.
– social omsorg og sundhed er ikke pligter.
Lighed liberalisme
Staten er umoralsk
Skulle staten bruge magt til at inddrage
skat, ville det nok være legalt, men moralsk
illegitimt og at anskue som rene tyvekoster,
ligesom vores arbejde således ville være
tvangsarbejde.
På samme måde skal staten ikke blande sig i
vores livsførelse – f.eks. social adfærd og
sundhed – i det omfang denne livsførelse
ikke krænker andres rettigheder.
Anders Fogh Rasmussen
”Fra socialstat til minimalstat”, 1993
Lighed liberalisme
Nozicks ”natvægterstat”
Statens eneste opgave er (negativt) at sikre den enkelte
mod at få sine rettigheder krænket (retssystem, politi).
Minimalstaten
Omfordeling kan kun forsvares ud fra frihedsprincippets
krav om lige muligheder for alle.
Eneste berettigede omfordeling er økonomisk støtte til
handicappede, kronisk syge, forældreløse børn og så et
grunduddannelsestilbud til alle.
– Omsorg og sundhed er generelt ikke en statslig opgave.
Lighed kommunitarisme
Det manglende fællesskab
Kommunitarismen (lat. communitas, fællesskab)
lægger vægten på broderskab i ”frihed, lighed og
broderskab”.
De liberale ideer om frihed og lighed bliver indholdsløse, hvis de ikke forstås på baggrund af bestemte
fællesskaber.
Alasdaire MacIntyre m.fl
Det individorienterede perspektiv er ikke tilstrækkeligt, og man overser den grundlæggende værdi af
særlige fællesskaber, som individer altid hører til.
Lighed kommunitarisme
Mennesket
Mennesker er altid sat i givne, traditionsbestemte
fællesskaber – familie, nærsamfund, trossamfund,
normfællesskaber, arbejdsfællesskaber, kulturelle
fællesskaber mv.
De fællesskaber vi er en del af, gennemsyrer hele
den måde, vi tænker og handler på. Fællesskaber
giver os identitet, mening og retning i livet. De gør
individet til dette bestemte menneske på denne
plads blandt disse mennesker.
Lighed kommunitarisme
Regler
Hvad er forskellen på trafik- og fodboldregler?
Kommunitarismens konstitutive regler over for
de liberale og socialliberale rettighedstænkeres
regulerende regler.
Lighed kommunitarisme
Konstitutive regler
Det er først i og med samfundets traditionsbundne
fællesskaber med deres værdier, normer, livsformer
og regler, at individet har adgang til og forstår, hvad
der menes med frihed, værdighed og menneskelig
udvikling.
Uden konstitutive regler kan et menneske arbejde,
formere sig, udvikle sine evner osv., men det er
først i kraft af reglerne, at det kan blive en dygtig
medarbejder, en god far, et retfærdigt menneske,
finde mening med sit liv mv.
Lighed kommunitarisme
Det fælles gode
Mennesker er sat i fællesskaber, som er
konstituerende for, hvem vi er, som gør
os til fæller, og som udgør de rammer, vi
skal leve i og give vores liv indhold i.
Vi har derfor en fælles interesse i at
bevare og udvikle vores fællesskaber:
Det almene vel eller fælles gode.
Det fælles gode forpligter os over for
fællesskabet.
Lighed kommunitarisme
Fællesskabets pligter
Vi ønsker at bevare og udvikle vores fællesskaber hen mod det
fælles gode, og det forpligter.
Soldaten sætter livet på spil for fællesskabet
Forældre opdrager deres børn til fælles værdier
Ægtepar søger kun skilsmisse i yderste nød
Borgere ikke hengiver sig til pornografi og homoseksualitet
– Borgerpligt til at afstå fra asocial og usund levevis?
Lighed kommunitarisme
Grader af kommunitarisme
Individrettigheder har ikke forrang
frem for fællesskabet, men skal afbalanceres i forhold til det fælles
og begrænses af individuelle pligter
over for fællesskabet.
Moderat
Individrettigheder er på linje med
hensynet til fællesskabet.
Stærk
Individets rettigheder kommer altid
efter hensynet til fællesskabet.
Lighed kommunitarisme
Stærk og ekstrem kommunitarisme
– i social omsorg og sundhed
Statsmagten kan ikke være neutral i forhold til
forskellige livsanskuelser.
For at værne om kernefællesskaberne må lovgivningen klart favorisere dem og deres syn på
det gode liv.
Ekstrem
Fællesskabet giver ikke mening uden en kraftig
håndhævelse af de dominerende fællesskabers
moral og livssyn f.eks. gennem lovgivning og
oplysning.
Er moderne social- og sundhedsarbejde udtryk
for kommunitarisme – og er den moderat, stærk
eller ekstrem?

similar documents