bedrebolig_powerpoint-isolering_viden_teori_inkl_loesning

Report
Isolering
Viden og teori
Klimaskærm
Dagens program
08.30:
09.00:
10.00:
10.15:
12.00:
12.45:
13.30:
14.00:
14.15:
15.30:
16.00:
Introduktion
Isolering (viden og teori)
Kaffepause
Isolering (case og opgaver)
Frokost
Vinduer (viden og teori)
Vinduer (case og opgaver)
kaffepause
Ventilation og luftskifte
Opgave / prøve
Afrunding
Konstruktioner /
isolering
Utætheder /
ventilation
Vinduer / døre
Isolering (Viden og teori)
Introduktion
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Klimaskærmen
Fokusområder
Krav fra bygningsreglement
Rentabilitetsberegning
U-værdier og transmissionstab
SBI regneark til beregning af varmetab
Beregningsprogrammer og værktøjer
Omregning af konstruktionens U-værdier på baggrund af graddøgn
Isoleringsmaterialer
Efterisolering
Isolering (Viden og teori)
Aktuelt energiforbrug
Varmt vand
8%
Transport
31%
Opvarmning
53%
El
8%
Isolering (Viden og teori)
Varmetab - renoveringspotentialer
20% Skorsten
30% tag
13% vinduer og døre
5% kuldebroer
Kilde: SBI, 2009/Økologisk Råd 2009
20% ydervæg
7% terrændæk
Isolering (Viden og teori)
Klimaskærm - Varmetab og tilskud
Ventilationstab
Aktiv solvarme
Transmissionstab
Transmissionstab
Internt
varmetilskud
Transmissionstab
Transmissionstab
Passiv solvarme
Isolering (Viden og teori)
Fokuspunkter
•
•
•
•
Konstruktioner
Tæthed
Fugt
Dampspærre
Isolering (Viden og teori)
Krav fra bygningsreglementet
•
•
•
•
Energiramme
Samlet varmetab
Mindstekrav til bygningsdele
Mindstekrav til lufttæthed (Claus)
Isolering (Viden og teori)
Energiramme - Nybyg
Boligens samlede behov for tilført ”købt” energi til opvarmning, ventilation, køling
og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være:
52,5 kWh/m² pr. år + 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede
etageareal.
Isolering (Viden og teori)
Energiramme – Varmetab
Bygningsdel
Tilbyg
T > 150C
Tilbyg
50C < T < 150C
Ombyg
Mindste U-værdi ved
anvendelse af e-og
varmetabsberegning
(W/m2K)
(W/m2K)
(W/m2K)
(W/m2K)
- Mht. på besparelse,
kondens og komfort
Ydervægge og kældervægge mod jord
0,15
0,25
0,20
0,30
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, opvarmet
til en temperatur, der er mere end 5K lavere end i det
aktuelle rum.
0,40
0,40
0,40
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og
etageadskillelser over det fri eller ventileret
kryberum.
0,10
0,15
0,12
0,20
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge,
flade tage og skråvægge direkte mod tag.
0,10
0,15
0,15
0,20
Vinduer, herunder glasvægge, yderdøre, porte og
lemme mod det fri eller mod rum, der er opvarmet til
en temperatur der er 5K lavere end i det aktuelle rum.
1,40
1,50
1,65
1,80
Ovenlysvinduer og ovenlyskupler
1,70
1,80
1,65
1,80
Isolering (Viden og teori)
Energiramme - Renovering
Rentabilitet
Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med renovering eller
udskiftning.
Eksempler på arbejder:
• Lægning af ny tagpapdækning i form af ny tagdug eller overpap på
eksisterende tag, samt tegltag og nyt stålpladetag
• Reparation og efterisolering af ydervægge
• Efterisolering af terrændæk m.m.
Isolering (Viden og teori)
Energiramme - Renovering
Rentabilitetsberegninger
Hvis rentabiliteten af arbejdet beregnet som:
(levetid x besparelse)/investering < 1,33 er arbejdet ikke rentabelt.
Ejer er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet
Eksempel
Vil vil efterisolere hulmur med indpumpning af granulat
Levetid forudsættes til 40 år
Energibesparelsen er kr. 4380,- pr. år
Investeringen er Kr. 12.000,Rentabilitet = (40x4380/12.000) = 14.6 > 1,33 => arbejdet er rentabelt
Isolering (Viden og teori)
Transmissionstab (varmetab) - beregning
Transmissionstab (W) = u-værdi x areal x temperaturforskel
Isolering (Viden og teori)
Transmissionstab (varmetab)
Transmissionstab (W) = U-værdi x areal x temperaturforskel
Transmissionstab:
Den varmemængde (energimængde), der pr. Tidsenhed strømmer gennem
bygningens begrænsningsflade på grund af en temperaturforskel. (W)
U-værdi (transmissionskoefficient):
Forholdet mellem varmestrømtætheden og differencen mellem rumtemperatur
og ”ude”-temperatur. (W/m2xK)
Areal:
Produktet af siderne på begrænsningsfladen med den angivne u-værdi. (m2)
Temperaturforskel:
Forskel mellem to temperaturer (K eller 0C).
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
U-værdi angiver varmetabet
- Betegner isoleringsevnen i den samlede
konstruktion. F.eks. Ydervæg.
•U-værdi… W/m² K
Er størrelsen af varmetabet i Watt gennem
1m² af bygningsdelen ved en
temperaturforskel på 1 Kelvin.
Jo mindre U-værdi, desto bedre isolerer konstruktionsdelen.
Lambda-værdien angiver materialelagets
varmestrømstæthed
- Betegner varmeledningsevnen for det
enkelte materialelag
•λ-værdi (lambda-værdien)… W/m
K
Er varmeledningsevnen for et materiale, dvs.
den varmemængde, der kan passere gennem
1m² af materialet med en tykkelse på 1 m ved
en temperaturforskel på 1 Kelvin.
Jo mindre et materiales lambda-værdi er, desto bedre isolerer det
(mindre varmestrøm).
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
• U-værdien for konstruktionen kan samles af flere materialelag
• De enkelte materialelag har hver deres λ, lambda-værdi
(varmeledningsevne) og forekomme i forskellige tykkelser i konstruktionen.
• De enkelte materialelag har derved også forskellige ”modstand” mod
varmegennemstrømning, R (isolans)
• En ”modstand” R (isolans) enhed er angivet til (m2xK/W)
• U-værdien er omvendt proportional af summen af alle modstande/isolanser i
konstruktionen:
1
U-værdien = Ri + Ru + ΣR (sum af isolans for alle materialelag)
R = d/λ =
materialelagets tykkelse (m)
Varmeledningsevnen for materialet (W/mxK)
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Overgangsisolans
Er en betegnelse for konvektion og varmestråling og har forskellige værdier
afhængig af varmestrømmens retning (opad, nedad, vandret)
Man kan også sige, at det er en modstand mod varmeovergang mellem luft
en en fri flade.
Overgangsisolansen er faste standard værdier
Rinde = 0,13 (vandret), 0,10 (Lodret)
Rude = 0,04 (bygningsdel vendende mod det fri)
Overgangsisolansen mellem to bygningsdele der ikke vender mod det
fri vil være Rude = Rinde = 0,13
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Hvilken betydning har valg af isoleringstype og lambda-værdi for Uværdien?
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Isover: lambda kl. 32 (0,032)
Rockwool: lambda kl. 34 (0,034)
Sundolitt: lambda kl. 31 (0,031)
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Eksempel:
Hvilken betydning har valg af isoleringstype for u-værdien
(transmissionskoefficienten)?
Hulmur med 220 mm isolering
Overgangsisolans, R,udv.
Formur i tegl
Isolering
Bagmur i tegl
Overgangsisolans, R,indv.
U-værdi for hulmur med 220 mm
isolering
Materialelagets Varmelednings- Materialelagets
tykkelse, d
evne, λ
Isolans, R
(m)
(W/mK)
(m2K/W)
0,04
0,108
0,8
0,135
0,22
0,037
5,946
0,108
0,8
0,135
0,130
6,386 m2/K/W
∑R=
U’ = 1/∑R=
0,16 W/m2K
Opgave 1: Beregning af u-værdi
Hvordan vil ovenstående konstruktion se ud med en hulmur med 220 mm
isolering, kl. 32?
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Opgave 1: Beregning af U-værdi - Løsning
Hvordan vil ovenstående konstruktion se ud med en hulmur med 220 mm
isolering, kl. 32?
Hulmur med 220 mm isolering
Overgangsisolans, R,udv.
Formur i tegl
Isolering
Bagmur i tegl
Overgangsisolans, R,indv.
U-værdi for hulmur med 220 mm
isolering
Materialelagets Varmelednings- Materialelagets
tykkelse, d
evne, λ
Isolans, R
(m)
(W/mK)
(m2K/W)
0,04
0,108
0,8
0,135
0,22
0,032
6,875
0,108
0,8
0,135
0,130
7,315 m2/K/W
∑R=
U’ = 1/∑R=
0,14 W/m2K
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Vigtigt at isoleringen slutter tæt
Korrektioner for eventuelle luftspalter i
isoleringen, jf. DS 418 s. 49-50:
Niveau 1
Løsfyld
0 W/m2K
Niveau 2
Blød hulmursisolering
fastholdt mod bagvæg
0,01 W/m2K
Niveau 3
Isolering i hulmur med
ufyldte eller overfyldte
fuger
0,04 W/m2K
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af U-værdi
Eksempel på isolering af vandret loft med 350 mm isolering
Opbygning af konstruktion:
•
•
•
•
•
•
13 mm gipsplade
25 mm forskalling
Dampspærre
150 mm isolering, kl. 37
65x150 Spær pr. 90 cm
200 mm isolering, kl. 37
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af U-værdi – Sammensatte konstruktioner
Loft og tag
λ
W/mK
d
m
Overgangsisolans (samlet for inde og ude)
13 mm Gipsplade
25 mm Spredt forskalling (tabelværdi)
150 mm Isolering/træ (sammensat konstruktion)
200 mm Isolering øverste lag
Tagrum og tag (ved bølgeeternit tag)
0,013
0,025
0,15
0,2
U-værdi for loft eller tag med 350 mm isoleringstykkelse
R
m2K/W
∑R =
0,14
0,052
0,160
3,393
5,405
0,20
9,350
U’ =
0,11
0,25
0,044
0,037
Værdien, hvor isolering er mellem spær:
λ isolering+træ = λ isolering X andel isolering + λ træ X andel træ
λ isolering+træ = 0,037 x 93% + 0,14 x 7% = 0,044 W/mK
I forhold til u-værdien skal der korrektion i forhold til luftspalter. Der skal tillægges 0,01 ved batts
– mens der ingen tillæg er ved granulat.
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af U-værdi – Energy Design
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af U-værdi
- Varmeisoleringsforeningen
(vif-isolering.dk)
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af U-værdi
- Tabelopslag, (Håndbog for Energikonsulenter)
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Hvor stor betydning har isoleringens
tykkelse for u-værdien?
Isolering U-værdi
Energibehov
100 mm
0,31
-18 kWh/m² pr år
200 mm
0,17
-7 kWh/m² pr år
300 mm
0,12
-3 kWh/m² pr år
400 mm
0,09
-2 kWh/m² pr år
500 mm
0,07
-1 kWh/m² pr år
600 mm
0,06
U-værdi W/m²K
0,4
0,3
0,2
0,1
0
0
200
400
600
800
mm isolering
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af energiforbrug
Fra u-værdi (W/m2K) til energiforbrug (kWh).
- Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug
Energiforbrug …kWh
Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af energiforbrug
Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug
Når døgnmiddeltemperaturen er under 17°C, træder begrebet graddage i kraft.
Graddagene bruges til gunstigt, at beregne det årlige energi- og driftsforbrug til
opvarmning. (Forbrug til brugsvand indgår ikke, da det er uafhængigt
udetemperatur).
Graddage er produktet af den forskel der er mellem den korrigerede
indetemperatur (”basistemperaturen”) og middeludetemperaturen multipliceret
med den periode der er tale om. Alle døgnmiddeltemperaturer under 17°C
medfører graddage - for eksempel:
Døgnmiddeltemp. 16°C = 17 - (16) = 1 graddag Døgnmiddeltemp. 0°C
= 17 - (0)
= 17 graddage Døgnmiddeltemp. -10°C
= 17 - (-10) = 27
graddage
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af energiforbrug
Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug
Kilde: Naturgas Fyn
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af U-værdi / Energiforbrug
Opgave 2: Beregning af energiforbrug
I et hus med 7,5 cm uisoleret hulmur får indblæst granulat i lambda-klasse 45.
Arealet af hulmuren er 110 m2 og udmuringen er 10%. Varmeprisen er 80 øre/kWh.
•
•
Hvad er U-værdien før og efter?
Hvad er energibesparelsen?
Energiforbrug …kWh
Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000
Graddøgn = 2.906
Anvend skema på næste side (fra Håndbog for Energikonsulenter)
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af U-værdi / Energiforbrug
Opgave 2: Beregning af energiforbrug (fortsat)
Kilde: Håndbog for energikonsulenter – findes på www.seeb.dk
Isolering (Viden og teori)
U-værdi / transmissionskoefficient
Beregning af U-værdi / Energiforbrug
Opgave 2: Løsning
I et hus med 7,5 cm uisoleret hulmur får indblæst granulat i lambda-klasse 45.
Arealet af hulmuren er 110 m2 og udmuringen er 10%. Varmeprisen er 80 øre/kWh.
•
Hvad er U-værdien før og efter?
U,før = 1,50
U,efter = 0,78
• Hvad er energibesparelsen?
Energi, før = 1,50 x 110 x 2906 x 24/1000
Energi, efter = 0,78 x 110 x 2906 x 24/1000
= 11.508 kwh
= 5.984 kwh
Energibesparelsen vil være: (11.508-5.984) x 0,80
= kr. 4.419,- pr. år
Efterisolering med mineraluldsgranulat
Isolering (Viden og teori)
Isoleringsmaterialer
Brug granulat, hvor det er muligt…
Kilde: Papiruld Danmark
Ekstra udluftning?…..
Isolering (Viden og teori)
Isoleringsmaterialer - Alternativ
Materiale
Form
λ-værdi
(W/m K)
Halm
Baller
0,13 – 0,30
Hør
Måtter
0,040
Hamp
Måtter/rulle
r
0,045
Papiruld
Løsfyld
0,040
Perlite
Løsfyld
0,042
Træfiber
Løsfyld
0,037
Rockwool
(granulat)
Løsfyld
0,044
Alternativ isolering:
Fordele:
 God isoleringsevne
 Lettere at få tæt, uden
kuldebroer
 Meget mindre energi i
fremstillingen
 Mindre miljøbelastning
(ikke perlite)
 Bedre arbejdsmiljø
Ulemper:
 Dyrere produkter
 Biologisk nedbrydeligt
– kortere levetid (ikke perlite)
 Dårligere modstandsevne
overfor brand
 Større krav til håndværkerne
Isolering (Viden og teori)
Isoleringsmaterialer - Alternativ
Type
λ-værdi
Vakuum
Isolering
0,004-0,008
Reflektiv
Isolering
PIR Skum
+
-
10 cm = 25 cm
traditionel mineraluld.
(i praksis)
Præfabrikeret
Løsning til tynde
konstruktioner
Kort levetid,
kuldebro ved
kanter, kan
punktere, dyrt.
λ-værdi er
udokumenteret og
kan derfor ikke
anvendes til
beregning.
1 cm = 4,5 cm
traditionel mineraluld.
Refleksion i stedet for
stillestående luft
Kulde, varme,
indvendig og udvendig
varmestråling
Erhvervs- og
byggestyrelse
n advarer mod
produktet
0,022-0,026
10 cm = 15 cm
traditionel mineraluld
God isoleringsevne
Genanvendelse,
miljø, Brand
Fenolskum
0,021
10 cm = 15 cm
traditionel mineraluld
(Der pudses på
overflade)
Ca. 50% tyndere end
andre konstruktioner
eller bedre u-værdi
Genanvendelse,
miljø, brand
Aerogel
0,0135-0,0150
10 cm= 50 cm
traditionel mineraluld
Lav λ-værdi
Højt brændpunkt 1200
0C, Let 1000 m2/g
Dyrt
(Teoretisk værdi)
(PUR Skum)
Isolering (Viden og teori)
Isoleringsmaterialer
Isover: lambda kl. 32 (0,032)
Rockwool: lambda kl. 34 (0,034)
Sundolitt: lambda kl. 31 (0,031)
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af:
• Ydervægge
 Indvendig, udvendig eller hulmur
• Tag/loftkonstruktion
 Gitterspær, Bjælkespær,
hanebånd, skråvæg, skunk, mv.
Kilde: www.rockwool.dk
•
Etageadskillelse
•
•
Krybekælder
Kældervægge
•
Terrændæk
•
•
•
Varmerør
Varmt brugsvand
….
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Fordele ved efterisolering:
• Mindre varmetab
• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning
• Varmere overflader og mindre træk
• Øget komfort og bedre indeklima
• Lavere CO2-udledning
• Efterisolering forøger husets værdi
’Efterisolering er ofte den bedste investering
(sammenlignet med aktier og obligationer), fordi
den er risikofri og afkastet er skattefrit’
Kilde: Penge og Privatøkonomi
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af ydervægge:
Hulmursisolering:
•
En fornuftig løsning hvis
hulmuren er egnet.
Indvendig efterisolering:
•
Når hulmurs isolering eller
udvendig isolering ikke er en
mulighed. Max. 100 mm ellers
kræves yderligere vurdering
•
Risiko for fugt –> dæmpspærre
skal være tæt!
Udvendig efterisolering:
•
Den energimæssigt bedste
løsning.
Isolering
(mm)
Temperatur
(C°)
0
15,9
25
18,0
50
18,7
75
19,0
100
19,2
125
19,4
20 OC inde og 0 OC ude
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Hulmursisolering er en enkel og billig løsning, når
• Hulmuren ikke er isoleret
• Hulmuren er tæt, og i fin stand uden tegn på fugtskader og
utætheder indvendigt
• Typisk anvendes mineraluld, papiruld eller polystyrenkugler
(evt. tilsat grafit)
Ændrede fugtforhold i ydervæggen
i forbindelse med efterisolering har
resulteret i afskalning af mursten
og smuldrede fuger
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Udvendig efterisolering
Fordele:
• Lavere energiforbrug
• 30% mere effektivt end indvendig
efterisolering
• Kuldebroer elimineres
• Fugtteknisk den bedste løsning
• Ingen reduktion af boligarealet
• Tekniske installationer skal ikke flyttes
• 250 mm udvendig isolering
Ulemper:
• Bygningens arkitektur ændres
• Døre og vinduer skal flyttes
• Nyt udhæng
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Opgave 3: Beregning af U-værdi - Efterisolering
Et gasbetonhus (20 cm letbeton) efterisoleres udvendigt med 300 mm isolering i
lambda-klasse 37. Den nuværende u-værdi er 0,96 W/m2K.
•
•
Hvad er den nye u-værdi?
Hvad er energibesparelsen beregnet ud fra graddøgn?
Energiforbrug …kWh
Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000
Graddøgn = 2.906
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Opgave 3: Løsning
Et gasbetonhus (20 cm letbeton) efterisoleres udvendigt med 300 mm isolering i
lambda-klasse 37. Den nuværende u-værdi er 0,96 W/m2K.
•
Hvad er den nye u-værdi?
Unuværende
= 0,96W/m2K;
Rnuværende
= 1 / Unuværende
Risolering
=d/λ
Rny = Rnuværende + Risolering
Uny = 1/∑Rny
•
= 1 / 0.96
= 0,3 / 0,037
= 1,042 m2K/W
= 8,108 m2K/W
= 1,042 + 8,108
= 1 / 9,15
= 9,15 m2K/W
= 0,11 W/m2K
Hvad er energibesparelsen beregnet ud fra graddøgn?
Energibesparelse = (0,96 – 0,11) x A x 2906 x 24 / 1000 = 59,3 kwh/m2
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Indvendig efterisolering
Fordele:
•
•
•
•
Lavere energiforbrug
Bygningens arkitektur ændres ikke
Døre og vinduer skal ikke flyttes
Nem tilpasning
Ulemper:
• Murværk skal være i god stand
• Dårligere udtørring af eksisterende
væg
• Tekniske installationer
• Reducerer arealet
Indvendig efterisolering med
isoleringsplader fra Ytong (Multipor):
•
•
Lambda-klasse 39-42
Opklæbes på den eksisterende ydervæg
med letmørtel
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af loft:
Loft/tagkonstruktioner og skunk: Er
der mindre end 150 – 200 mm isolering,
kan der med fordel efterisoleres.
Kilde: Byggeriogenergi.dk
Opgave 4: Energibesparelse
Hvad er energibesparelsen: (kWh/kr)
•
•
•
200 m2 vandret loft med 100 mm
eksisterende isolering
Efterisoleres op til 400 mm
Der opvarmes med elvarme til en elpris
på 1,60 kr/kWh
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af loft:
Loft/tagkonstruktioner og skunk: Er
der mindre end 150 – 200 mm isolering,
kan der med fordel efterisoleres.
Kilde: Byggeriogenergi.dk
Opgave 4: Løsning
Hvad er energibesparelsen: (kWh/kr)
•
•
•
200 m2 vandret loft med 100 mm
eksisterende isolering
Efterisoleres op til 400 mm
Der opvarmes med elvarme til en elpris
på 1,60 kr/kWh
Besparelse (kwh)
= 5.200
Besparelse (kr)
= 8.320,-
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af loft
- Dampspærre:
Værktøj til konkrete løsninger fra
Videncenter for Energibesparelser
i Bygninger
se www.byggeriogenergi.dk
Her er der gode guides til
håndværkere, men alle kan have
glæde af dem…
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af loft
- Dampspærre:
Damspærren opgave er at bibeholde
den opvarmede, fugtige luft på den
varme side af isoleringen. Den har
således to funktioner:
1. At forhindre fugtproblemer i
konstruktionen. Dampspærren
kontrollerer og sikrer herved
utilsigtet transport af vanddamp.
2. At skabe lufttætning, som hindrer
ukontrolleret ventilation.
Dampspærren kontrollerer og sikrer
herved utilsigtet transport af luft.
Forkert opsat damspærre er den
mest almindelige årsag til
fugtproblemer!
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Eksempel på en energiløsning fra
Videncenter for Energibesparelser i
Bygninger.
Kilde: byggeriogenergi.dk
-
Generel information
Økonomi og beregninger
Illustrationer på løsninger
Guide til udførelse
Tjeklister
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af terrændæk
Er der mindre end 100 mm
isolering, bør efterisoleres, hvis
gulvet alligevel skal fjernes, fx i
forbindelse med gulvvarme, nye
gulve, renoveringer, mv.
Anbefalede isoleringstykkelser:
Terrændæk med gulvvarme:
300-400 mm
Terrændæk uden gulvarme:
250 – 300 mm
Den mindre temperaturforskel + dyrere løsning
= mindre rentabel foranstaltning!
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af terrændæk
- Besparelser
Kilde: byggeriogenergi.dk
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af kælder (ydervægge)
Er den samlede isolering mindre end 50mm
isolering, bør der efterisoleres.
- Der bør laves en udvendig efterisolering.
Der kan i øjeblikket ikke anvises en 100%
sikker indvendig løsning til efterisolering.
- Idet der altid vil være en risiko for fugt ved
indvendig efterisolering – og dermed
skimmelsvamp.
Dog: selv en lille isolering vil give en stor
energibesparelse. Og evt. give flere
anvendelsesmuligheder for kælderen…
Indvendig efterisolering:
•
•
•
•
•
Kun hvis anden løsning ikke er mulig
Kun hvis der IKKE er tegn på fugt og
skimmel.
50 mm isolering – max 75 mm
Den indvendige efterisolering må IKKE
indeholde organisk materiale
Den eksisterende ydervæg renses for ALT
organisk materiale
Isolering skal slutte tæt til væggen –
uden mulighed for luftcirkulation mellem
væg og isolering
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af kælder (ydervægge)
Kilde: byggeriogenergi.dk
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af kælder (ydervægge)
Kilde: byggeriogenergi.dk
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af krybekælder
Krybekælder:
• Mindre end 150 mm isolering
-> bør efterisoleres
• Ombygge krybekælder til
terrændæk
•
Sbi-anvisning om ‘fugt i bygninger’ anbefaler
man at etablere et terrændæk.
- Er skeptisk overfor at efterisolere en tør
krybekælder.
• Isolering af gulv over
krybekælder (max. 150 mm)
• Fylde krybekælderen op med
isolering anbefales ikke
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af krybekælder
Kilde: byggeriogenergi.dk
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af krybekælder
• Tjek at krybekælderen er tør og godt ventileret
• Isoleringen må ikke hænge mellem bjælkerne
• Sørg for dampspærre ved isolering, såfremt
anden ikke er dokumenteret
Isolering (Viden og teori)
Isolering og konstruktioner - Efterisolering
Efterisolering af krybekælder
Nogle firmaer tilbyder at fylde krybekældre med frihøjde på
25 til 60 cm op med polystyrenkugler.
De udfører samtidigt dræn for at sikre mod fugt og radon.
• Er løsningen brand og fugt teknisk ok?
• Dokumentation!?
• Uden dokumentation kan løsninger generelt
ikke anbefales!!!
Tak for Jeres opmærksomhed

similar documents