Helhedssyn

Report
TEMADAG
Helhedssyn i socialt arbejde
Helhedssyn - et begrebs udvikling
Inger Petersen Davis ”Socialrådgivning – teori og metodik” 1964
Direkte arbejdsmetoder: Casework, socialt gruppearbejde, social
velfærdsplanlægning
Indirekte arbejdsmetoder: Social administration, forskning.
Helhedssyn – et begrebs udvikling
Socialreformkommissionens 1. betænkning: Det sociale tryghedssystem –
struktur og dagpenge
Totalitetssynspunktet: Mennesket i sin totale samfundsmæssige helhed
Familiesynspunktet: Mennesket i sit familiære netværk.
Helhedssyn – et begrebs udvikling
Ole F. Hermansen: Socialt arbejde i de lokale fællesskaber, 1975
Definition af samfundsarbejde:
”en metode til problemløsning og forandring, hvor problemet for det
enkelte individ eller for grupper sættes i relation til lokalsamfundet eller
samfundet i stort og til de problemskabende faktorer i samfundet. Dette
sker ved inddragelse af eller på initiativ af borgerne og/eller
organisationer og/eller den lokale, regionale eller nationale planlægning”
Konsensus og konfliktteori
I consensusteorier om samfundet har man følgende mønster:
Consensus fører til ensartethed, som fører til ligevægt, som forstyrres af
afvigende adfærd og konflikter, som kontrolleres gennem socialisation og
social kontrol, som fører til consensus.
I konfliktteorier om samfundet har man følgende mønster:
Knaphed fører til tvang, som fører til konflikter, som fører til forskellige
værdisystemer, som sammen med konflikterne udgør drivkræfter til social
forandring, som fører til andre eller nye former for knaphed.
(Joachim Israel: Sociologisk Grundbog I, 1973)
Minimumshelhedssynet
Socialarbejderen må
kunne se klienten og klientens problemer i en samfundsmæssig
sammenhæng, førtidig, nutidig og fremtidig.
kunne beskrive baggrunden og hermed årsagssammenhænge til sociale
problemers forekomst.
kunne se klienten som et specielt individ med sit særlige præg.
se sig selv som direkte påvirker af klienten ud fra personlig og faglig
baggrund (Hillgaard & Keiser: Social (be)handling, 1979)
Velfærdsdimensioner
At have: de fysiologiske grundbehov
At elske: Behovet for kærlighedsfulde relationer
At være: Behovet for udvikling af iboende muligheder
(Erik Allardt: Att Ha Att Älska Att Vara – Om välfärd i Norden, 1975)
Guldagers advarsler
Socialrådgiveren falder i en af de tre hovedgrøfter, hvis hun ikke fokuserer
på helheden:
Den psykologiserende grøft – hvis hun kun ser individet
Samspilsgrøften – hvis hun kun ser på samspillet med familie eller privat
netværk
Sociologismegrøften – individ og samspil kan forsvinde, hvis alene
institutionelle og samfundsmæssige påvirkningsprocesser fokuseres
Anerkendelse
Anerkendelse er at erkende sig selv i den anden.
I den private sfære skabes den basale selvtillid gennem
kærlighedsforholdet.
I den retlige sfære skabes selvagtelsen via gensidig anerkendelse af
legitime krav om ret og rettigheder.
I den solidariske sfære skabes selvværdsættelsen, når mennesket
anerkendes både som en del af et fællesskab og som et særligt og unikt
individ. (Axel Honneth i Harder 2006)
Et mønster i kapitlerne
Ikke ét enkelt helhedssyn
Helhedssynet konstrueres som et socialfagligt blik
En indbygget og uomgængelig spænding mellem
Et handlingsorienteret helhedssyn
Et analytisk kritisk refleksivt helhedssyn
Den professionelle praksis særlige kendetegn?
Model for
konstruktion af helhedssyn i socialt arbejde
Perspektiver
Teori, viden, erfaringer
Samfundsniveau
Globalt,
nationalt,
lokalt
Sociale
problemers
fremtrædelsesformer
Niveauet for
organisationer,
institutioner
og grupper
Refleksion
Konstruktion
af helhedssyn
gennem socialfaglig
begrundet helhedsorienteret analyse
der både rummer kritisk
refleksion og er rettet mod
handling
Integration
Magt
Individniveau og
interpersonelle interaktioner
og relationer
Harder og Nissen 2011
Den konkrete
kontekst for og
udførelse af
indsatser og
handlinger
Et eksempel
Refleksion over og praktisk reduktion af kontekst
”Vi snakker nogle gange om, at der jo er to ting, dels forholdet mellem
forældre og barn, og så det med at være forældre i verden. Det sidste
handler jo om at være et politisk menneske. Men vi bliver nødt til at
fokusere på mor-barn-relationen. Det er det, vi kan nå […] Formålet med
det, vi gør, det må vi hjælp med at holde fast i og få det konstrueret. Det
handler meget om barnet og om at tro på, at det har hjulpet. At barnet
ikke bliver skadet, så det ikke har kunnet knytte sig. Der er virkelig
klasseforskelle og uretfærdigheder. Og det offentlige kan ikke
kompensere for det” (Leder af institution)(Nissen 2011)
Modellens forståelse af kompetence
Analyse, kritisk refleksion og handling
Teori / praksis
Generel viden / specifikke situationer og problemer
Evnen til selvstændigt ud fra situationen og det konkrete problem at
kunne vælge helhedhedssynets form/udstrækning
den konkrete viden og teori
Og at kunne omsætte det til hensigtsmæssige handlinger
Udfordringer i praksis
Styring, organisering og viden
Specialisering
Detaljerede forventninger til faglighed, metoder, arbejdets organisering
og processer, indsatsmuligheder og –betingelser
Mangeartede forventninger til professionelle
Forventninger om evidensbaseret praksis og effektivt socialt arbejde
Individualisering

similar documents