Den gode, den onde og den grusomme død

Report
DEN ‘GODE’, DEN ‘ONDE’
OG DEN ‘GRUSOMME’ DØD
Michael Hviid Jacobsen
Professor i Sociologi & Studieleder for Masteruddannelsen i
Humanistisk Palliation, Aalborg Universitet
OVERBLIK OVER OPLÆGGET
• Seks indledende antagelser om døden
• Dødens mangfoldige ansigter
• Den ‘gode’ død
• Den ‘dårlige’ død
• Den ‘grusomme’ død
• Dødens dilemmaer
• Udfordringer for forskning og praksis
SEKS INDLEDEDE
ANTAGELSER OM
DØDEN
ANTAGELSE I
Vi skal alle dø…
Nulhypotesen – det empiriske grundlag for hypotesen er
ret overbevisende og samtidig meget begrænset for dens
alternativer
ANTAGELSE II
Døden er meningsløs for mennesket…
Den karakteriseres ved negative konnotationer som tomhed,
intethed, ikke-væren, ikke-eksistens, fravær af liv osv.
ANTAGELSE III
Mennesket har både svært ved at forestille sig og
selv afgøre og forudbestemme sin egen død…
Hvor dør vi? Hvornår dør vi? Hvordan dør vi?
Hvad dør vi af ? Hvad sker der, når vi dør? Hvem er der,
når vi dør? osv.
ANTAGELSE IV
Døden døs forlæns, men forstås baglæns…
Mennesket er altid tilskuer til andres død, og først når det
selv dør, ophører det med at være tilskuer (Sigmund Freud)
ANTAGELSE V
Mennesket forsøger at gøre døden meningsfuld…
Blandt andet baggrunden for alle trosforestillinger, men
også for anvendelsen af tillægsord som ‘god’, ‘dårlig’,
‘værdig’, ‘naturlig’ osv. i forhold til døden
ANTAGELSE VI
Døden gøres forståelig gennem disse begreber…
Forestillingerne og begreberne er således kvaliteter ved os
som mennesker og samfund – ikke ved døden
DØDENS
MANGFOLDIGE
ANSIGTER
• Døden kan gøres meningsfuld fra en mangfoldighed af
mere eller mindre modsatrettede perspektiver
• Der er ikke to mennesker, hvis død udspiller sig ens
• Døden – ‘god’, ‘ond’ eller ‘grusom’ – defineres og
evalueres altid som sådan efter at døden er indtrådt
DEN ‘GODE’ DØD
DEN ‘ GODE’ DØDS DUALITET
• Eu thanatos – at ‘dø godt’, ‘dø let’ eller ‘dø smertefrit’ (fokus
på behandling eller eutanasi samt på individets ønsker)
• Kalos thanatos – ‘at dø værdigt’ eller ‘dø afklaret’ (fokus på
pleje og lindring samt på at gøre døden så meningsfuld som
mulig for individ og fællesskab)
DEN ‘GODE’ DØDS
FORANDRING
• Fra religiøs via medicinsk til psykologisk opfattelse
• Fra det store kollektiv via individet til det nære fællesskab
• Fra tradition via tabu til personligt manuskript
• Fra relativt hurtigt dødsfald til udstrakt dødsforløb
• Fra overgangsrite via stopklods til rejse mod ukendt
destination
• Fra dødsøjeblik til dødsproces
DEN ‘GODE’ DØDS IDEOLOGI
•
•
•
•
•
•
•
•
Individuel autonomi/selvbestemmelse
Adgang til viden/information
Udbud af vifte af valgmuligheder
Kontrol over egen situation og over ydre forhold
Kritik af systemets umyndiggørelse
Respekt for privatlivets fred og det nære
Anerkendelse af individets iboende værdighed
Muligheden for selv at træffe den ultimative beslutning
“Når vi tænker over vores død, forestiller vi os at være
omgivet af vores nærmeste venner, at rummet er fyldt af
en uforstyrret fred, der stammer fra, at der intet mere er at
sige, at der er orden i alle sager; med øjne, der stråler af
kærlighed og med en sagte hvisken om den dybe visdom
ved livets flygtighed, lægger vi os tilbage på puden med et
sidste åndedrag, der undslipper os som et afklaret ‘Ahh’,
mens vi roligt går lyset i møde”
- Stephen Levine (1988:8): Who Dies? An Investigation of Conscious Living and
Conscious Dying. Bath: Gateway.
‘DEN GODE DØD’
• ‘Den gode død’ er en oxymoron (en indre selvmodsigelse)
• ‘Den gode død’ er et normativt begreb
• ‘Den gode død’ er både individuel/subjektiv og kulturelt kontekstafhængig
• ‘Den gode død’ er ikke statisk i et menneskes liv
• ‘Den gode død’ er en genspejling/forlængelse af idealer om ‘det gode liv’
DEN ‘ONDE’ DØD
DEN ‘ONDE’ DØD
• Omtales til tider også som ‘den dårlige død’
• Hvor der er skrevet uendeligt meget om den ‘gode’ død, er
der tilsvarende skrevet uendeligt lidt om den ‘onde’ død
• Den ‘onde’ død udgør en diametral modsætning eller
antitese til den ‘gode’ døds forestillinger og idealer
• Den ‘onde’ død omtales ofte med adjektiver som uværdig,
umenneskelig, lidelsesfuld, fremmedgjort osv.
OPFATTELSER AF ‘OND’ DØD
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Afmægtighed/manglende valgmulighed
Afhængighed/manglende kontrol
Smerter
Langtrukken og gradvist forværret dødsproces (‘dødskamp’)
At have livet forlænget udsigtsløst (vegetativ tilstand)
‘Kræftdøden’
At dø før ‘livets fylde’ er udlevet
At dø uden at have ‘orden i sagerne’
At dø uafklaret/ikke at være klar til at dø
Ensomhed/isolation – en ‘social død’
At død alene
DEN ‘GRUSOMME’ DØD
EKS EMPLER PÅ ‘ GRUS OM’ DØD
• Den unødvendige/undgåelige død
• Den ubærlige død
• Den ligegyldige/betydningsløse død
• Mennesket (individuelt eller kollektivt) som offer
• Den (subjektivt og objektivt) meningsløse død
DEN ‘GRUSOMME’ DØD
• Et eksempel på en ‘grusom’ død fra et patient-perspektiv er en død, hvor al
menneskelig værdighed, omsorg, kærlighed og subjektiv mening er fraværende
• Et eksempel på en ‘grusom’ død er fra et pårørende-perspektiv ‘dødsfald uden
dødsforløb’ (death without dying), som Glaser og Strauss (1968) undersøgte i
1960’erne, eller de udsigtsløse og langstrakt komatøse patienter (f.eks. Karen
Ann Quinlan og Terri Schiavo)
• Et eksempel på en ‘grusom’ død fra et plejepersonale-perspektiv er en død,
hvor enhver lindring, hjælp, omsorg eller involvering opleves som mislykket
DØDENS DILEMMAER
DILEMMAER
• Det, der er en ‘god’, ‘ond’ eller ‘grusom’ død for personalet,
er det ikke nødvendigvis for patienten og vice versa
• Det, der er en ‘god’ død for nogle patienter, er måske en
‘ond’ eller ligefrem ‘grusom død for andre
• Det, der en ‘god’ død for de pårørende, er ikke nødvendigvis
en ‘god’ død for den døende og vice versa
• Det er således vanskeligt at sætte både ‘god’, ‘ond’ og
‘grusom’ død på fast formel eller kodificere den (og særligt i
et stadig mere multikulturelt og sekulært samfund)
UDFORDRINGER
FOR FORSKNING
OG PRAKSIS
FRA ‘GOD’ TIL ‘OND’ OG
‘GRUSOM’ DØD
• Vi har i for mange år fokuseret for ensidigt på den ‘gode’ død – vi
savner ifølge Caroline Exley (2004) et mere fyldestgørende
forskningsbaseret indblik i de(n) dårligt stillede(s) død (the disadvantaged
death), herunder blandt andet den ‘onde’ og den ‘grusomme’ død
• Vi må i vores praksis erkende, at den ‘gode’ død ikke altid lader sig
realisere, og at den ‘onde’ eller ‘grusomme’ død ikke er et nederlag,
men snarere et grundvilkår i det palliative arbejde
• Selvom vi ikke altid kan sikre den ‘gode’ død, så kan vi i vores praksis
arbejde hen imod at undgå ‘den onde’ og den ‘grusomme’ død
TAK FOR
OPMÆRKSOMHEDEN
OG FORTSAT GOD
KONFERENCE…

similar documents