Document

Report
Forandringskompas
på udsatte- og psykiatriområdet
Foreløbige erfaringer med
effektdokumentation fra København
Kvalitetsnetværk – 6. juni 2012
V/ Robin Vickery – Socialforvaltningen, København
Oplæg om forandringskompas i
Københavns Kommunes Socialforvaltning
1. Introduktion til forandringskompasset
2. Foreløbige erfaringer og
opmærksomhedspunkter
3. Kobling til kvalitetsmodel
Introduktion til forandringskompasset
Hvad er forandringskompasset?
10 dimensioner
med relevans for
effekt af indsats
Forandringsskalaer
fra 1-10 med
guidende eksempler
Målgruppespecifikke
Forandringskompasser i SOF
Udsatte børn
og unge
Misbrugere
Voksne
Voksnemed
med
handicap
handicap
Børn
Børnmed
medhandicap
handicap
Udsatte borgere
(Herberg,
Krisecentre og
plejetilbud)
Brugere i
Socialpsykiatrien
Formål
• At generere viden og dialog om effekter af
vores arbejde
• Opbygge et fælles sprog (med brugeren og
mellem medarbejdere)
• Løbende evaluering af samarbejde og
fremskridt i terapi/forløb
• Skabe en styringsdialog baseret på viden om
de forandringer der sker for borgerne
Dimensioner i kompasset på
udsatteområdet
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Bolig
Økonomi
Beskæftigelse og uddannelse
Fysisk helbred
Psykisk helbred
Brug af alkohol og stoffer
Familie og sociale relationer
Interesser og fritid
Oplevet vold/trusler om vold
Egenomsorg / Forælderressourcer
Forandringsskala:
Familie og sociale netværk
Forandringsskalaer udsatteområdet
– 5 gennemgående faser
Overvejelse
Førovervejelse
3
1
2
4
Forberedelse
Handling
5
6
Vedligeholdelse
7
8
9
1
0
Forandringsskalaer udsatteområdet
– 5 gennemgående faser
Overvejelse
Førovervejelse
1
3
4
Forberedelse
Handling
5
6
Vedligeholdelse
7
8
2
• ingen intentioner om forandring eller handling
• afviser at tale om vanskelighederne
• oplever intet problem
9
1
0
Forandringsskalaer udsatteområdet
– 5 gennemgående faser
Overvejelse
Førovervejelse
3
1
•
•
•
•
2
4
Forberedelse
Handling
5
6
Vedligeholdelse
7
8
9
1
0
oplever at have problemer og overvejer gøre noget ved det
begyndende accept af hjælp
har endnu ringe tro på at kunne gøre noget ved det
eller er ambivalent i forhold til beslutningen
Forandringsskalaer udsatteområdet
– 5 gennemgående faser
Overvejelse
Førovervejelse
3
1
•
•
•
•
2
4
Forberedelse
Handling
5
6
Vedligeholdelse
7
8
9
1
0
har besluttet sig for at skabe forandringer
har en begyndende tro på at livet kan blive anderledes
har evt foretaget mindre adfærdsændringer
fordele ved forandring overstiger væsentligt omkostningerne
ved at skabe forandringerne
Forandringsskalaer udsatteområdet
– 5 gennemgående faser
Overvejelse
Førovervejelse
3
1
2
4
Forberedelse
Handling
5
6
Vedligeholdelse
7
8
9
• tager åbenlyse skridt til ændring af sine handlinger
• skaber aktive livsstilsforandringer
• observerbare handlinger for udefrakommende
1
0
Forandringsskalaer udsatteområdet
– 5 gennemgående faser
Overvejelse
Førovervejelse
3
1
2
4
Forberedelse
Handling
5
6
7
Vedligeholdelse
8
9
• er mindre tilbøjelig til tilbagefald og har tro på at kunne
fastholde forandringerne
• integration af livsstilsforandringer
• borgeren har ikke behov for støtte
1
0
Opbygning af forandringsskalaer
Faser
Overskrifter
(Går på tværs
af alle
dimensioner)
(opbygget ens i
alle
dimensioner)
Vejledende
eksempler
(forskellige for alle
dimensioner)
Fortolkning af skalaer
Eksempler er
Vejledende
Den afgørende
vurdering ligger i
faserne
Borgeren behøver ikke
svare til alle
eksempler
Skalaer er til brug
medarbejderne
Ex på materiale til at inddrage borger
Overvejelse
Førovervejelse
3
1
2
4
Forberedelse
Handling
5
6
Vedligeholdelse
7
8
9
1
0
Udfyldelse af kompasset i praksis
 Kompasset udfyldes ved samtalen om
opholdsplan/pædagogisk plan (udviklingsplan)
 Udfyldes hver 3-6 måned
 Det er medarbejderens vurdering, der er afgørende for
scoring i kompasset
 Mulighed for at udfylde et borgerkompas
Foreløbige erfaringer og
opmærksomhedspunkter
Modtagelse af kompasset
Reaktioner har været alt fra…:
” det er dét vi har gået og ventet på ”
” endelig noget der rent faktisk viser vores arbejde”
”optur!”
…Til
”hvorfor?”
”hvad skal tallene bruges til?”
”kan det skade relationen?”
Styrker ved tilgangen
 Synliggør ”de små skridt”
 Ikke kun et måleredskab – også et pædagogisk aktivt
redskab og et ”fælles sprog”
 Afsæt til at stille spørgsmål: ”Hjælper det vi gør? Eller
skal vi forsøge med noget nyt?”
 Forandringskompasset kan sikre at ”man kommer hele
vejen rundt”
 Godt med et visuelt udtryk for forandring
 Spørgsmål til data kan være afsæt for en
”styringsdialog”
Fokus på det fælles eller det lokale
Tilpasse konceptet
til de enkelte
målgrupper og
tilbud
Opbygge et fælles
sprog og skabe
muligheder for at se
på tværs af tilbud
Fælles vs. lokale
- én løsning
5 fælles
faser
Tilpasset
målgrupper
Inddragelse af borgeren
• Udgangspunktet er medarbejderens faglige
vurdering…
…men hvad hvis borger er uenig i
vurderingen?
• Én løsning: borger- og medarbejdervurdering
• Kompasset kan influere på mødet med
borgeren og relationen
At beskrive et liv i 10 dimensioner
Familie og sociale relationer
→ Medarbejderen må
foretage en afvejning
Objektive vs. relative skalaer
 Vurdering af borgerens niveau kan fortolkes
udfra:
– Objektive kriterier (ex borgeren har reduceret
alkoholforbrug til X genstande pr. uge)
– Mestring (ex. Borgeren mestrer sit alkoholforbrug, så
det ikke griber afgørende ind i familierelationer)
 Slutmål i kompasset (trin10) kan være:
– Objektive (ex borgeren har egen bolig)
– Relative til borgerens egne mål og muligheder (ex
borgeren er i den boligform, der bedst understøtter et
selvstændigt liv på egne præmisser)
Kobling til kvalitetsmodel
Proces vs. effekt?
• Er der en modsætning i det to tilgange?:
Akkreditering = processer
VS.
Forandringskompas = effekter
• Forandringskompasset ligger i forlængelse af flere kriterier:
– Målgrupper metoder og ydelser (ydelsesbeskrivelse)
– Planer og dokumentation (udviklingsplaner)
Hvordan arbejdes
med kompasset?
Hvordan anvendes
kompasset fagligt?
At resultater i
kompasset
anvendes i det
daglige’
At resultaterne
drøftes i tilbuddet
Vil du vide mere?
Information om forandringskompas i SOF link
Kontakt:
Udsatte:
Socialpsykiatri:
Udsatte børn:
Handicap:
Misbrug:
Robin Vickery
Lotte Larsen
Martin Nabil Korsbæk
Stine G. Page
Lene Lauter Bay
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Diskussionspunkter
Hvem skal foretage vurderingen i kompasset:
• Medarbejderen?
• Borgeren selv?
• Begge?
Skal forandringsskalaer:
• Fokusere på objektive parametre?
• Fokusere på relative mål og muligheder hos den enkelte bruger?
Hvordan kan forandringskompasset indgå i en kvalitets- og
akkrediteringsmodel?
Ekstra slides
Andre
udtrykker
bekymring
men jeg
oplever
ikke at
have et
problem
med dette
De fem forandringsfaser
Jeg overvejer hvilke
skridt, jeg kan tage
for at handle
anderledes/undgå
disse situationer
men jeg er ikke
sikker på, at jeg kan
ændre det
Jeg oplever, at
mine handlinger
/disse
situationer kan
have negative
konsekvenser
for mig og/eller
andre,
Overvejelse
Førovervejelse
3
1
4
Jeg er
begyndt at
gøre noget
for at handle
anderledes
/undgå disse
situationer
Jeg oplever
små
tilbageskridt,
men har
redskaber til
hurtigt selv at
komme tilbage
på sporet
Forberedelse
Handling
5
6
Vedligeholdelse
7
8
2
Andre
udtrykker
bekymring
men jeg
ønsker ikke
hjælp med
dette
Jeg er usikker
på, om jeg
kan handle
anderledes i
disse
situationer,
hvis jeg
besluttede
mig for det
Jeg har en plan
for, hvad jeg vil
gøre for at
handle
anderledes /
undgå disse
situationer
Forandringskompas på udsatteområdet
Andre har
bemærket
min
ændrede
adfærd
9
1
0
Jeg har ingen
problemer på
dette område,
og har ikke
brug for hjælp
Eksempel på dimension handicapområdet
Psykisk trivsel og tryghed
Overordnet
mål for indsatsen:
udvikle
vedligeholde
Handler begyndende
kontekstafhængigt ift. følelser.
Har begrænset håndtering ift.
impulsstyring.
Har lært mestringsstrategier
til at håndtere
emotionelle udsving.
Evner at udtrykke
sine følelser verbalt/tegn
Evner at omsætte
følelser til handling.
Har indsigt i egne følelser.
Impulsstyret adfærd.
Tryghedssøgende
og opsøgende
Udviser ændret adfærd ved
oplevelsen af utrygge
situationer og pludselige
forandringer.
Overvejende stabil
i sin adfærd
Varierer sin adfærd
- primært via
mestringsstrategier
Kan tilpasse sin adfærd ift.
situation / relation og
forandringer
Indgår i samspil med andre.
Mestrer uforudsete hændelser.
Vælg afgørende indikatorer for scoringen:
4
slet ikke
6
Er opmærksom på andres
velbefindende. Har svært ved at
udsætte egne behov.
Kan håndtere uforudsete
hændelser og handler oftest
hensigstmæssigt.
3
5
Kan i begrænset omfang aflæse
/ tolke andres reaktioner.
Tegn på forståelse af
andres reaktioner.
Kan veksle mellem at se andres
behov og udsætte egne af
hensyn til andre.
sporadisk
Meget sensitive reaktioner i
forhold til omgivelser.
Har ikke indsigt /forståelse for
andres reaktioner og
handlinger.
2
af og til
Reagerer umiddelbart på egne
impulser og følelser.
Overvejende apatisk. Viser
begrænset reaktion /
påvirkning.
1
for det meste
Sensitiv over for forstyrrelser
og andres adfærd.
Viser sig ved fravigende/passiv
adfærd eller konstant
Viser følelsesmæssig reaktion
opsøgende adfærd.
Svært ved at rumme egne
følelser.
Har begrænset / minimale
udtryk for følelser.
givne valg
Apatisk / isolere sig.
Meget sensitiv
Scoring
7
kontniuerligt
Udtryk og adfærd / Tidsperspektiv
Hvordan er borgerens humør, energi og trivsel på kort og lang sigt ?
Hvad der har været den overvejende stemning ?
Hvordan er borgerens dømmekraft og kan han/hun sætte sig i andres sted ?
Hvordan reagerer borgeren på forskellige former for stimuli ? Hvad gør sansestimuli for
borgeren ?
Passiv / apatisk
kan ikke selv
Omverdenen /kontekst / situation
Hvilken situation / kontekst befinder borgeren sig i ?
Hvilken kontekst skal borgeren ses i ? I vante eller ikke vante rammer ?
Er det i forhold til familie, venner, øvrige beboere / brugere, personalegruppe.
Hvordan klarer borgeren forandringer i omgivelserne ?
Hvordan tilpasser borgeren sin adfærd til situationer ?
Er ikke bevidst om følelser.
Fortrænger følelser.
Giver ikke udtryk for følelser
Skala /
graduering
kan selv
Trivsel
Udviser borgerens adfærd og sindstemning tryghed ?
Hvordan udtrykker borgeren glæde eller tilfredshed (verbalt/ nonverbalt) ?
Er borgeren iImpulsstyret eller evner han/hun at håndtere sine impulser ?
Kan borgeren kommunikere om sine følelser og reaktioner?
Omverden
Ingen indsigt
Spørgsmålene nedenfor er mulige perspektiver til at spore sig ind på,
hvor borgeren er ift. motivation, indsigt i egne ressourcer,
og evnen til at regulere sin adfærd.
Adfærd
Indsigt
Dimensionen omfatter overordnet en indikation af borgerens trivsel, livsglæde og livskvalitet.
Borgerens trivsel udtrykkes gennem følelsesmæssige reaktioner (verbalt og non-verbalt) og er i
større eller mindre grad er påvirket af de fysiske og psykiske omgivelser.
Det er individuelt bestemt, hvad der skaber livsglæde for den enkelte. Hvad kan skabe positive
forandringer og dermed give borgeren trivsel, tryghed og livskvalitet ?
Emotionel
udtrykke ønske
Indikatorer
Beskrivelse af dimensionen
9
8
10
OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER:
Mission og Vision, pejlemærker og målgruppestrategi
Sammenhæng i styringsredskaber for tilbud på voksenområdet
MÅLEREDSAKBER
MÅL OG STANDARDER
Resultatkontrakter og
-aftale
Kvalitetsmodel
-akkreditering
Budgetter
og VUM
Audit
-akkreditering
Prognoser
og økonomi
-opfølgning
Ledelsestilsyn
Forandringskompas
OPFØLGNING
OG LÆRING
CENTERSTRATEGI
Hvordan nås fælles
og lokale visioner,
missioner og mål
VIDENSOPSAMLING
OG LÆRING
LIS-rapporter/
Målvinduet
Læring
på tværs
Evaluering
Sammenhæng mellem VUM, kompas m.v.
Udsatte
Myndighed ”godkender”
endeligt kompas
1 gang årligt
Dialog
Kompasmåling/opholds
plan over-drages ,
informerer og
kvalificerer dialog
Udredning af funktionsevne på 11
parametre – 1 gang årligt
VUM
Kompas
Samlet vurdering pba. af VUM
samt andre relevante forhold
Faglig
vurdering
(myndighed)
Myndighed
Bestiller
§141
handleplan
Effektmåling af indsatsen på
10 dimensioner.
Hver tredje eller sjette
måned.
IT
(IMU)
Kompas
(tilbud)
Indsatsmål
Konkret tilrettelæggelse af og
mål for ophold/fokusområder
for borgeren. Opdateres 3/6
måned. – skal der arbejdes med
indsatsmål?
Tilbud
Udfører
Udsatte version
Opholdsplan
Udredning
Udredning/opfølgning på:
Bolig, økonomi, misbrug af alkohol/stoffer, fysisk helbred, psykisk
helbred, egenomsorg/forældrekompetencer, familie og socialt
netværk, vold, beskæftigelse, interesser og fritid
Dialog
Selvhenvender
Sammenhæng mellem VUM, Kompas m.v.
Socialpsykiatri
Myndighed godkender
endeligt kompas
1 gang årligt
Dialog
Udredning af funktionsevne på 11
parametre – 1 gang årligt
VUM
Kompas
Faglig
vurdering
(myndighed)
Kompasmåling overdrages , informerer og
kvalificerer dialog
Myndighed
Bestiller
Samlet vurdering pba. af VUM
samt andre relevante forhold
§141
handleplan
Indsatsformål
Indsatsmål
Effektmåling af indsatsen på
10 dimensioner minimum
3 gange årligt.
IT
(IMU)
Kompas
(tilbud)
Rygsæk
(økonomi)
Økonomi til tilbudet
Omsorgs og/eller
udviklingsydelser
Pædagogisk
plan
Konkret tilrettelæggelse af og
mål for indsats -/fokusområder
for beboeren.
Evalueres 3 gange årligt
– skal der arbejdes med
indsatsmål?
Tilbud
Udfører
Redigeret efter møde med JE 23. juni 2011
Bestilling
Baggrundsbeskrivelse
Faglig udredning
fx neuropsykolog, ergo/fysioterapeut,
psykolog, læge mm.
Dialog
Faglig vurdering,
data, mål, ydelser,
koordinering
Kompasset er en anledning til at stille
vigtige spørgsmål
– Borger/medarbejder relation:
• Bevæger vi (kontaktperson og borger) i den rigtig retning?
• Profiterer borgeren af terapien/opholdet? Skabes forandring?
• Er der noget vi kan/bør gøre anderledes?
– Tilbud:
• Har borgerne den rette kontaktperson? Matcher kontaktperson og
borger?
• Er der bestemte områder hvor vi som tilbud ikke skaber
forandringer? Hvorfor?
– Forvaltning:
• Er borgerne placeret på de rette tilbud?
• Har vi den rette tilbudsvifte?
• Er der områder hvor vi ikke skaber forandring? Hvorfor?
Forskellige interesser
- Forskellige interesser i kompasset:
- Medarbejdere på tilbud:
- Skabe et visuelt billede af borgers situation
- Sætte mål frem mod nærmeste udviklingssone – mange
forskellige mål
- Centralforvaltning/direktion:
-
Skabe en tværgående dialog om effekter
Skabe et fælles sprog
Validitet/reliabilitet i vurdering
Mål i kompas: fælles og objektive

similar documents