Studiestøttens påvirkning på gennemstrømningen

Report
Studiestøttens påvirkning på
gennemstrømningen
Nordisk Studiestøttekonference 1.-3.
juni 2014
Opdraget for arbejdsgruppen
•
På direktørmødet juni 2013 i Stockholm fik ASIN i opdrag at
præsentere en rapport på konferencen i 2014 om de nordiske
erfaringer med studiestøttens betydning for hurtig
studiegennemførelse (gennemstrømning)
•
Baggrund: Mange nordiske lande ønsker at sænke slutalderen
for deres dimittender og har fokus på studiestøtten som et
muligt middel til at få de studerende hurtigere/snabbare
igennem uddannelserne
•
Der er imidlertid et sparsomt grundlag i de enkelte lande for
at vurdere, om initiativerne inden for støttesystemerne, om at
øge studieeffektiviteten, virker efter hensigten
•
Ønske om et fælles/gemensamt fakataunderlag
Spørgsmål til belysning
•
Påvirker studiestøtten studiegennemførelse og
studieeffektivitet i de forskellige nordiske lande?
•
Er det muligt at drage erfaringer fra de nordiske
studiestøttereformer i forhold til hurtigere/snabbare
studiegennemførelse og forbedret studieeffektivitet?
•
Hvilke initiativer og tiltag inden for de nordiske
studiestøttesystemer har størst chance for at påvirke
studiegennemførelsen i positiv retning?
•
Hvilke elementer i den nordiske studiestøtte vurderes at øge
eller mindske en hurtig/snabb studiegennemførelse?
Definition af gennemstrømning:
• At de studerende påbegynder
en uddannelse i en lav alder
(lav startalder)
Kan være medvirkende til at understøtte
andre overordnede uddannelsespolitiske
målsætninger:
• At de studerende
gennemfører uddannelsen så
hurtigt/snabbt som muligt
(hurtig studietid)
•
• At de studerende afslutter
uddannelsen i en lav alder
(lav slutalder)
•
•
At en høj andel af de studerende
gennemfører en uddannelse
Man undgår (for mange) studieskift eller
afbrud
At de studerende (hurtigt/snabbt) får
job, der matcher deres kvalifikationer og
uddannelse
Samfundsmæssige målsætninger
Social mobilitet er fortsat den nok
væsentligste målsætning med
støttesystemerne i de nordiske
lande.
Den aktuelle politiske diskurs i
flere af de nordiske lande er dog
også, at investering i uddannelse
og ydelse af uddannelsestøtte, skal
producere gode skatteborgere, der
bidrager til samfundsøkonomien.
Dette skal ske på den mest
effektive og rationelle måde, så
der sker en høj udnyttelse af de
samfundsmæssige ressourcer – til
glæde for den enkelte og for
samfundet.
Udfordringer
• Medianaldrene i de nordiske
lande er høj i international
sammenligning/jämförelse
•
32
31
30
29
Gennemsnitsalder bachelor
(first degree) forholdsvis høj i 28
27
de nordiske lande
26
25
Erhvervsarbejde i et vist omfang har en
positiv effekt
•
Data fra 2.129 studerende i DK i 1994-96
•
70 pct. har erhvervsarbejde i gennemsnit 15-20 timer om
ugen
•
Ph.d. afhandling viser sammenhæng mellem
erhvervsarbejde og studieadfærd kontrolleret for en
række forhold
Sammenhængen mellem erhvervsarbejde
og studietid
Sandsynlighed for
at holde normeringen
• Intet erhvervsarbejde
• Op til 10 timer
• 10-20 timer
• Over 20 timer
• Alle
27 %
30 %
28 %
13 %
27 %
Elementer i støttesystemerne, der kan
understøtte gennemstrømning
• Støttens størrelse, herunder fordeling mellem lån og
bidrag/stipendium
• Grænser for egen-indkomst (fribeløbsregler)
• Krav om studiefremdrift (præstationskrav/studieaktivitet)
• Maksimal grænse for, hvor længe støtte kan ydes
• Højere støtte til grupper med særlige behov (forsørgere,
ældre studerende, handicappede etc.)
Hvordan bliver variablerne brugt i forsøget på at
påvirke hurtigere gennemstrømning
• Elementerne i støttesystemerne kan bruges som pisk eller
som gulerod/morot for at påvirke de studerendes adfærd
Pisk
•
Præstationskrav som
betingelse for udbetaling
(Sverige)
•
Forkortelse af den maksimale
støttetid fra 70 til 64 måneder
(Finland)
•
Ekstraklip afhænger af om man
går tidligt i gang (DK fra 1. juli
2014)
•
Stramning af aktivitetskrav fra
12 til 6 måneder (DK fra 1. juli
2016)
Gulerod/morot
•
Den norske konverteringsordning
(Norge)
•
Turbostipend (Norge)
•
Skattefradrag for studielån ved
hurtig gennemførelse (Finland)
•
Stipendiet forhøjes med 11%
(Finland) (+ DK i 1988)
•
Højere lån, hvis man klarer flere
ECTS (Island)
•
Kontantbonus (i DK fra 1. januar
2016)
•
Sfi-bonus (Sverige)
Finland (1/2)
• Beloppet höjs och stödtiden förkortas för de som påbörjar
de första högskolestudierna efter 1.8.2014- följderna ännu
oklara
• Andra förändringar är också under beredning t.ex. att man
inte skall kunna få studiestöd för en till högskoleutbildning
på samma nivå
Finland (2/2)
• Många förändringar på 2000-talet men medianstudietiden
har inte märkbart förkortats
• Enligt eurostudent undersökningen som publicerades
6.5.2014 för Finlands del:
– 83 procent ser sig som heltidsstuderande och 17 procent som
deltidsstuderande. Av de heltidsstuderande förvärvsarbetar
hälften (48 procent), av de deltidsstuderande 89 procent.
– Ungefär en tredjedel högskolestuderande upplever att
studierna framskridit långsammare än planerat. De viktigaste
orsakerna var arbete, den egna attityden till studierna eller att
studierna är så krävande.
Sammenfatning
•
Der er usikker evidens – fordi støtte bruges som en af flere
samtidige elementer i mange studiereformer og fordi
analysegrundlaget er sparsomt
•
Der er indicier for, at en gevinst eller bonus skal være inden
for rækkevidde for at virke
•
Dødvægtstab (nogle studerende præmieres for at gøre noget,
de alligevel ville have gjort)
•
Utilsigtede konsekvenser – tiltag kan hindre den sociale
mobilitet, forårsage afbrud af uddannelse etc., øge omfanget af
erhvervsarbejde, usikkerhed om egen studieegnethed
Konklusioner
• I Island hvor det kun er lån – markant ældre når de
færdiggør deres uddannelse
• Præstationskrav i Sverige har ikke påvirket slutalderen –
selvom den har påvirket startalder. Dem der er lige ved at
falde for grænsen på 45 point: Her er en lille effekt
• Turbostipend havde tilsyneladende en effekt
• Der er andre måder end studiestøtte at påvirke fremdrift i
studierne (obligatorisk tilmelding til eksamen, vejledning,
uddannelsens tilrettelæggelse, muligheden for at få job
efterfølgende etc.)
Diskussionsfråga
• Hvilke tiltag/åtgärder/handlinger tror I har mest
betydning for gennemstrømningen inden for respektiv
udenfor studiestøttesystemerne?

similar documents