Udredning af psykiatri og misbrug

Report
LVS august 2011
PSYKIATRI OG MISBRUG HOS MENNESKER,
DER KOMMER PÅ VÆRESTEDERNE
CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
CASES!
BB + HJ: Skizofrene, stråler og regnestykker
 Jeres eksempler
 HØ: Misbruger, der skal tage sig sammen? NEJ!
 FM: Social fobi? Eksponering?
Misbrugsbehandling?
 KK: Uansvarlig alkoholiker? Alkoholbehandling?
NEJ!
 Udredes og behandles ordentlig? JA!

2
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
PRO ET CONTRA … ?
Hvad er potentialet, mulighederne?
 Hvad er faren? Sygdomsfiksering?

3
HVORFOR UDREDNING?
De mennesker, vi oplever som ’svære at rumme’
eller ’ikke samarbejder’ er meget ofte
utilstrækkeligt udredt, hvilket medfører …
 ... at vi ikke forstår deres virkelige funktionsprofil
 … at vi så selv laver tolkninger på deres reaktioner
 … og dermed behandler dem forkert!
 Rummer nogle for lidt, andre for meget ?
 Mere præcis udredning og viden giver mere flere
og mere præcise værktøjer

Cand.psych.aut Steen Guldager, [email protected]
4
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
LIDT FORSKNING!
5
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
287 PRS I MISBRUGSBEHANDLING I NORGE, FULGT 1997-2004
6
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
HVAD KOM FØRST - MISBRUG ELLER PSYKIATRI?
6 år efter endt behandling har tidligere misbrugere stadig angst og depressioner
7
Steen Guldager
EKSEMPEL PÅ DANSK FORSKNING I





Fredericia Misbrugscenter og Center for Rusmiddelforskning
194 screenet over to år
79% af disse, havde mindst én diagnose ud over misbrug
(skadeligt brug og afhængighed)
72% af disse 79% havde diagnosticerbare symptomer på
psykiske lidelser gennemsnitligt 10,7 år før misbrugsdebut.
De havde også mere alvorlige kliniske symptomer end de,
hvor symptomerne på psykiske lidelser kom senere end
misbruget
84% af de, som havde adfærdsforstyrrelser, havde
diagnosticerbare symptomer på det gennemsnitligt 8 år før
misbrugsdebut
De som havde adfærdsforstyrrelser før misbrugsdebut, havde
flere aggressiv-sadistiske personlighedstræk
8
Steen Guldager
EKSEMPEL PÅ DANSK FORSKNING II




Dvs. lang størsteparten havde psykiske lidelser lang tid
før misbruget startede, herunder
adfærdsforstyrrelser/antisociale personlighedstræk
Dette støtter hypotesen om, at man ikke primært bliver
dyssocial eller får psykiske lidelser pga. misbruget,
men at misbruget i langt de fleste tilfælde er en
følgelidelse til andre og mere primære lidelser
Altså er vi nødt til at overveje, om vi skal ændre vores
grundlæggende forståelse af vores indsats i
misbrugsregi og justere vores praksis til denne viden, så
vi kan servicere borgerne mere præcist og professionelt
Det gavner borgeren, deres pårørende, jer og samfundet
9
Steen Guldager
EKSEMPEL PÅ DANSK FORSKNING III
Lidelse
Procent
Klinisk depression
50.0%
Dysthymi
30.4%
Selvmordstanker eller -handlinger
58.8%
Mani eller hypomani
30.4%
Panikangst
28.9%
Agorafobi
43.3%
Social fobi
44.3%
OCD
14.4%
PTSD
13.4%
Generaliseret angst
43.8%
Alle akse I lidelser
80.4%
Psykotiske lidelser
15.0%
Alkoholmisbrug
71.1%
Stofmisbrug
57.2%
Adfærdsforstyrrelse eller antisocial adfærd
86.6%
10
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
• En befolkningsundersøgelse fra England har vist, at
30% af alle med alkoholafhængighed og
45% af de der har stofafhængighed
samtidig har en psykiatrisk lidelse
• En befolkningsundersøgelse fra USA viste at
37% af alkoholmisbrugere havde en psykisk
lidelse samtidig og
53% af stofmisbrugere havde psykisk lidelse
samtidig (Regier et al 1990)
11
UDBREDELSEN AF SPECIFIKKE
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER BLANDT MISBRUGERE
ROUNSAVILLE ET AL. J NERV MENT DIS 1998;87-95
Untreated
Cand.psych.aut Steen Guldager, [email protected]
12
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
ADHD og misbrug








Comorbiditeten i sig selv giver misbrug
Psykopatologi opstår før misbrug
35-71% af alkoholmisbrugere har ADHD
15-25% af voksne misbrugere har aktuel
diagnose
50 % af ADHD’erne udvikler misbrug med tiden
Misbruget er alvorligere hos ADHD’ere
Medicin har effekt selv om folk har misbrug
Debuterer tidligere med misbrug, har mere
alvorligt misbrug, bruger længere tid i
behandling
13
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
ADHD-UDREDNING – DET ER KOMPLEKST!
LIGNER:
 Bipolar affektiv sindslidelse type 2
 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur,
borderline type
 Hjerneskader
 Somatiske sygdomme, der kan give lignende
symtpomer
 Etc.
14
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
FORSKNING II
Misbrug i psykiatrien:
 Søren Søberg m.fl. 1996:
50 % dobbeltdiagnoser i psykiatrien,
dvs. patienter med en alvorlig,
diagnosticerbar misbrugsproblematik

Lars Merinder, 2005: Iflg. registrene, ca.
28% med dobbeltdiagnose underdiagnosticering!
15
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
COMORBIDT ALKOHOLMISBRUG
Ventrikelsystemet
forstørret
 Meget dybe
hjernefuger,
hvidt i
hulrummene,
indikerer
generel atrofi

16
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
COMORBIDITET AMFETAMIN, KOKAIN, O.L.
Store, konfluerende, vaskulære White Matter Lesions
17
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
HVAD BESTÅR EN UDREDNING AF?
Anamnese: grundig, med udredningsrelevante spørgsmål om bl.a.:
•Psykiske lidelser, selvmord/-forsøg i familien, 3-4 generationer tilbage
•Graviditeten (misbrug under, komplikationer)
•Fødslen: komplikationer? Iltmangel?
•Opvæksten (motorik, renlighed, sprog, legemønstre, skolegang, uddannelser
etc.)
Intelligens
(Sproglig, performance,
arbejdshukommelse etc.)
Kognitiv/neuropsykologisk profil
Personlighed
Krop (somatiske lidelser)
Psykiatri
Misbrug
Rådgivning
•Konkret, handleanvisende!
18
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
SPØRGSMÅL / DISKUSSION
- ER DET RELEVANT?
- SER I DET?
- SPØRGSMÅL OG DILEMMAER
FRA HVERDAGEN?
19
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
BAI / BDI
SCOR DIG SELV FØR DIN NABO!
20
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
BAI
0-7: MINIMAL
8-15: MILD
16-25: MODERAT
26+: SVÆR
BDI
0-13: MINIMAL
14-19: MILD
20-28: MODERAT
29+: SVÆR
21
Steen Guldager
RAMMERNE, VÆRESTEDET





Kend symptomer/tegn på psykiske lidelse
Etabler evt. struktureret samarbejde med
folks egen læge, psykolog/psykiater,
misbrugscenter, behandlingspsykiatri,
socialpsykiatri etc., fælles strategilægning mellem
eksperterne og jer
Deltag evt. i faglige kurser omkring psykiske lidelser
Integrer det i jeres supervision/faglige
drøftelser/pædagogik ift. den enkelte
Brug denne viden til at videreudvikle jeres
værestedstilbud generelt
22
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
RAMMERNE, MEDARBEJDERNES ROLLE
Brug øjne og ører! Hvad begrænser socialt,
praktisk, psykisk etc.?
 Beskrivelser af adfærd og reaktioner, konkrete
iagttagelser
 Spørg evt. til familien, genetisk arv?
 ’Hvornår oplevede du det første gang, alder?’
 Evt. screening med f.eks. Beck eller Hamilton
og andre værktøjer

23
Steen Guldager
RAMMERNE
Hvad er det, I ikke skal gøre?
 Diagnosticere
 Over- eller underfokusere på de psykiske
lidelser eller misbruget,
så balancen mellem det ressourceorienterede, det sygdomsorienterede, og
misbrugsproblemer forskubbes
uhensigtsmæssigt

24
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
… OG HVAD GØR VI NU,
LILLE DU ???
- SKAL VI OVERHOVEDET GØRE NOGET?
- OG HVIS VI SKAL, HVAD SKAL VI SÅ GØRE?
- TIPS OG TRICKS!
25
Cand.psych.aut Steen Guldager,
[email protected]
LAV EN PLAN FØR DIN NABO!
- HVAD KAN / VIL VI GØRE
PÅ VORES VÆRESTED?
- INTERNT?
- EKSTERNT?
- HVEM GØR DET INTERNT?
- HVEM SKAL VI HAVE MED EKSTERNT?
26

similar documents