Power point - Danske Handicaporganisationer

Report
Grundkursus
for frivillige i DH
Grundlæggende om FN’s konvention
om rettigheder for personer med
handicap
Formål
• At give deltagerne et overordnet kendskab til
menneskerettighedskonventioner
• At give deltagerne et kendskab til indholdet i FN’s
Handicapkonvention
• At give deltagerne et kendskab til hvordan
Handicapkonventionen kan anvendes lokalt
Menneskerettighedskonventioner
• Grundlæggende: Den universelle
menneskerettighedserklæring fra 1948
• FN’s konvention om rettigheder for personer med
handicap – en konvention blandt mange
• Dialogredskaber
• Strukturelle instrumenter
• For alle dele af staten (incl. regioner, kommuner,
myndigheder, institutioner)
Konventioners karakter
• Globalt formulerede
• I konkurrence med sig selv – og dem, der ligner DK
mest
• Altid dækket af de mest vidtgående bestemmelser
(f.eks. Handicapkonventionens Artikel 4(4)
• IMR, handicapkonventionen.dk
Alle har grundlæggende rettigheder
• FN’s Handicapkonvention skal sikre, at mennesker
med handicap kan nyde rettigheder på lige vilkår
med andre
• Altså ingen nye rettigheder i konventionen
Flere typer af rettigheder
• Borgerlige og politiske: Skal opfyldes straks (kaldes
umiddelbar realisering)
• Økonomisk, sociale og kulturelle: Skal opfyldes
efterhånden (kaldes progressiv realisering)
• Kollektive f.eks. et rent miljø, rent vand m.m. (en ny
dimension i rettighedsdagsordenen)
Konventionens opbygning
• Præambel: Minder om et forord – ikke bindende
•
•
•
•
•
•
•
50 artikler:
1-5, 8 og 9: Generelle rettigheder
6 og 7: Særlige grupper
10-30: konkrete rettigheder
31-33: særlige statslige forpligtelser
33-50: formalia
Tillægsprotokol: Borgere kan klage til
Handicapkomiteen – endnu ikke underskrevet af DK
Særlige grupper – multipel diskrimination
I risiko for at blive diskrimineret af flere årsager på en
gang:
• Kvinder og piger, Art. 6 og 7, se også
Kvindekonventionen
• Børn, Art 7, se også Børnekonventionen
• Migranter, Art 18, se også flygtninge- og
racediskriminationskonventioner
• Men også finde støtte mod diskrimination i andre
konventioner:
• Ældre – ingen selvstændig konvention
Overordnede budskaber i Handicapkonventionen
Principper:
• Lige muligheder
• Inklusion
• Ikke-diskrimination
• Mangfoldighed
Art. 3f
Art. 3c
Art. 3b og art. 5
Art. 3a og h Art. 8(1)b
Redskaber til at opfylde principperne:
• Rimelig tilpasning
Art. 2 og Art. 5(3)
• Tilgængelighed
Art. 9
Konventionen understreger
• Mennesker med handicap har rettigheder
• Ret til de samme muligheder som alle andre borgere
• Ret til at være inkluderet i hele samfundet
• Ret til ikke at blive diskrimineret på grund af
handicap
Artikel 2 – vigtige definitioner
• Universelt design – udformning af omgivelserne, så
de kan anvendes af alle
• Rimelig tilpasning – nødvendige justeringer, som
sikrer lige muligheder
• Kommunikation og sprog i al sin mangfoldighed –
herunder informations- og kommunikationsteknologi
• Diskrimination på grund af handicap – negativ
usaglig forskelsbehandling
Artikel 3 – konventionens 8 principper
• Vigtige pejlemærker
• Anvendelige i det konkrete arbejde med og for
mennesker med handicap
Konkrete rettigheder
F.eks:
Lighed for loven (12), adgang til retssystemet (13),
frihed og sikkerhed (14), frihed for tortur og
umenneskelig behandling (15), udnyttelse, vold og
misbrug (16), ret til familie (23), privatliv (22),
personlig mobilitet (20), uvildigt tilsyn (16(3))
Uddannelse (24), sundhed (25),
habilitering/rehabilitering (26), arbejde (27), levefod
(28), kulturel deltagelse (30).
Ytringsfrihed (21), politisk deltagelse (29).
Særlige forpligtelser for staten
• Indsamling af data og statistik (Art. 31)
• Internationalt samarbejde – nord/syd, nord/nord,
syd/syd (Art. 32)
• Overvågning af implementeringen (Art. 33)
• Hvert 4. år rapport om konventionens implementering
i Danmark til FN-komiteen
Tillægsprotokollen
• Danmark har ratificeret tillægsprotokollen med
ikrafttrædelse 24. oktober 2014
• Ved ikrafttrædelse:
• Handicapkomiteens behandling af individuelle
klagesager, når:
• Klage/ankemuligheder er udtømt i Danmark
• Problemstillingen ligger inden for
Handicapkonventionens område
• Problemstillingen/hændelsen er foregået efter
protokollen er i kraft i DK
• Sagen ikke er under behandling ved andre
internationale klageorganer/domstole
Konventionen i kommunen
• Konventionen gælder også i kommunen, der skal
efterleve den
• Derfor en god idé at bruge konventionen som
værktøj i tilgangen til arbejdet i kommunen
• Herunder som fundament for den kommunale
handicappolitik
Konventionen i kommunen
• Ingen forventer at alt skal laves om på en gang i
kommunen – progressiv realisering
• Til gengæld forventes det, at der ved alle
beslutninger tages højde for menneskerettighederne.
Det er f.eks. ved:
- ændringer af folkeskolen
- når der etableres eller ændres boligbyggeri
- ved fastlæggelse af kvalitetsstandarder
- mmm
Konventionen lokalt
• Baggrund for lokal handicappolitik
• Brug konkrete lokale eksempler
• Brug konventionens sprog og begreber
• Igen – et dialogredskab – ikke et våben
• En konkret politikændring er ikke pr. definition brud
Materialer til konventionen
• Lille guide til konventionen
• Institut for menneskerettigheder:
www.menneskeret.dk/handicapkonvention/
Danske Handicaporganisationer
Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934

similar documents