Hvordan sikrer vi kvaliteten i aktiveringsindsatsen for

Report
Konsulentfirmaet DropUd
Telefon: +45 30 11 02 00
www.dropud.dk
[email protected]
08.30-09.00:
09.00-09.15:
09.15-10.00:
10.00-10.45:
10.45-11.30:
11.30-12.15:
12.15-13.00:
13.00-13.45:
13.45-14:00
14.00-14.45:
14.45-15.30:
15.30-16.00:
Dagens program:
Morgenmad
Velkomst ved Mette Gadegaard & Nikolaj Hother Paulsen.
Om Akkreditering af et aktiveringstilbud ved Jan Alder, Akkreditering
Danmark
Cand.psyk.aut., Johannes Knigge: Hvordan sikrer vi kvalitet i
aktiveringsindsatsen for udsatte borgere? Om screening/ testning i f. t.
kognitive udfordringer og personlighedsforstyrrelser og deres
indvirkning på den beskæftigelsesmæssige indsats
DropUds erfaringer med at aktivere udsatte borgere og om at skabe
helhed i indsatsen ved Mette Gadegaard & Nikolaj Hother Paulsen
Frokost
Jens Bregengård, Domæne4, om evaluering & effektmåling i
aktiveringsindsatsen i forhold til udsatte borgere
Johnny Holme-Pedersen fra Gladsaxe Kommune om ”Kommunal
Rehabilitering”
Kaffe & kage
”Om de svageste borgere som kastebolde”. Politisk set ved Mogens
Ove Madsen, formand for det rådgivende udvalg af specialsektoren.
Fagligt set ved sektorchef, Ole Bjerre Jacobsen.
Jan Førde fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om ”god løsladelse”
og arbejdsmarkedsperspektiv i Kriminalforsorgen
Afrunding & spørgsmål
Hvordan sikrer vi kvalitet i
aktiveringsindsatsen for udsatte borgere?
Kognitive udfordringer
Personlighedsforstyrrelser
Om screening/ testning
v. cand.psych. Johannes Knigge
Sikring af kvalitet kræver sikring af adækvat løsning af opgaven:
Løsning af opgaven kræver forståelse af opgaven
Hvad er det for en opgave vi står overfor – og hvilken del er det vi er sat til at håndtere?
Vi kan med borgere ofte stå med flere forskellige udfordringer, hvoraf nogle skal tackles,
og andre ikke falder inde under den opgave opdragsgiver betaler os for at løse.
Det er her vigtigt at lave en forventningsafstemning fra start af – eller udbede sig tid til
en udredningsfase, før vi går i gang.
§
SEL
§
LAB
§
Tegning: Kaj Storgaard
DropUds tilgang til kvalitetssikring:
Søge øget forståelse via adaptiv
brug af både screening og tests.
Mindst mulig indgriben og test.
Altid efter aftale, hvis det ligger ud over ”standard-tilbuddet”
som er en overordnet screening samt en kognitiv profilering
ifht. opgavehåndtering.
Det er en ny tilgang ifht. aktiveringsområdet generelt, og vores
målgruppe som ligger på grænsen til hhv. arbejdsmarked og
”anden belastning end ledighed” - herunder fx. misbrug,
kriminalitet, psykiatri og anden psykosocial belastning.
Psykologer kan ikke diagnosticere via de diagnostiske
redskaber som ICD10 (EU) eller DSM-4 (USA / forskning).
Der skal læger eller psykiatriske speciallæger til.
Dog kan vi lave et forarbejde, og bruge screeninger og tests i
vores afklarende og udredende arbejde, i kvalificering af
indsatsplaner, og som dialogredskab i vores arbejde med
borgerne.
Screening og evt. videre test/udredning - efter aftale –
dialogredskab og indsatsplanlægning.
Det er vigtigt at tage hensyn til den bias der eventuelt
er tilstede i borgerens liv.
F.eks. vil en kriminel ofte udvise en del reelt baseret
paranoia overfor overvågning etc. fra politiets side.
Det skal tages med i overvejelserne når der tolkes på
resultaterne.
Mere om Bias og opgaveforståelse:
En del misbrugere med ADHD-lignende symptomer vil kunne
henføre symptomerne til stofmisbruget – typisk amfetamin og
kokain – som kan give en lignende forstyrrelse af opmærksomhed
og hyperaktivitet grundet ubalance i hjernens neurokemi.
I den anden grøft kan borgere med ADHD, men som har skullet
varetage fx et familieliv – typisk kunne trække på en række
strategier og kognitive håndteringsmekanismer. F.eks. ved de det
ikke går at møde for sent til aftaler, og har måske gjort en meget
stor indsats for at overkomme netop denne udfordring.
Til gengælde er de måske stadig dårlige til at planlægge .
Ligeledes kan en borger med ADHD sikkert godt svare JA til at
han kan lave stegt flæsk med persillesovs – men hvis vi glemmer
at spørge ind til, om maden er færdig til tiden, eller hvor ofte det
lykkedes at få lavet mad – så mangler vi en del af billedet.
Adaptive Screenings-redskaber
MEI-screener 3.1
BRIEF – V
M.I.N.I.5.0.0
ASRS 1.1
MCMI – III
-
Psykiatri
ADHD
Pers.forstyrrelse
Initial screening og evt. testning af den enkelte
borger giver information i en grad der for de fleste
giver langt flere detaljer og et mere nuanceret
billede end tideligere opnået.
Herved kan vi også bedre tilrettelægge et
individuelt tilpasset forløb, med hensyntagen til
den enkeltes særlige belastninger og
udfordringer.
Vi udfører evt. også udredningsopgaver – f.eks.
inden aktiveringen påtænkes iværksat.
MEI-screener 3.1
Modtage Enhed Indre – udviklet af Helge Børven, aut.psyk.
Sammensat test med fokus på udredning af
dobbeltbelastninger, mening og sociale relationer via relevante
delelementer fra forskellige testredskaber (ASRS 1.1, MINI
5.0.0, Kessler 6, Sapas, WSAS.) udvalgt for deres særlige fokus
og prædiktive værdi.
ADHD
Psykotiske symptomer
Angst
Depression
Personlighedsforstyrrelser
Dyssocial personlighedsstruktur
Problemer i Arbejde og Sociale relationer.
Alle deltests har min.90% Specificitet og Sensitivitet
Dvs. den fanger min. 90% af de relevante borgere, udelader
min. 90% af de ikke-relevante.
BRIEF-V (Behavior Rating Inventory og Executive Function)
BRIEF-V er et standardiseret spørgeskema til vurdering af
eksekutive funktioner hos voksne. Det består af 75 udsagn.
BRIEF-V er velegnet til vurdering af voksne med eksekutive
vanskeligheder, fx voksne med indlæringsvanskeligheder, autisme
spektrum forstyrrelse, demens, let kognitiv svækkelse, traumatisk
hjerneskade, epilepsi, skizofreni, depression samt ADHD.
Udsagnene kan grupperes i ni skalaer, der måler forskellige
aspekter af eksekutiv funktion, indgår i tre overordnede kliniske
indeks.
Adfærdsregulering omfatter skalaerne: Impulshæmning,
Fleksibilitet, Emotionel Kontrol og Selv-Monitorering.
Metakognition omfatter skalaerne: Initiering,
Arbejdshukommelse, Planlægning/Organisering, samt
Organisation af Materialer.
Generel Eksekutiv Funktion omfatter alle de kliniske skalaer.
Adfærdsregulering
Metakognition
Generelle Fkt.
M.I.N.I. 5.0.0
Mini International Neuropsykiatrisk Interview ver. 5.0.0. Dansk
Afdækker diverse psykiatriske diagnoser og kan bruges til nærmere fokusering på de
evt. afdækkede afsnit i MEI-screeneren.
MODULER
TIDSRAMME
A. DEPRESSIV EPISODE (MDE)
Aktuel (seneste 2 uger) + nogensinde
A. MDE med melankoliforme træk
Aktuel (seneste 2 uger)
Valgfrit
B. DYSTHYMI
Aktuel (seneste 2 år)
C. SUICIDALITET
Aktuel (seneste måned)
D. HYPOMAN/ MANISK EPISODE
Aktuel + nogensinde
E. PANIKANGST
Nogensinde + aktuel (seneste måned)
F. AGORAFOBI
Aktuel
G. SOCIALFOBI
Aktuel (seneste måned)
H. OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND
Aktuel (seneste måned)
I. POSTTRAUMATISK STRESSREAKTION Aktuel (seneste måned) Valgfrit
J. ALKOHOLAFHÆNGIGHED/-MISBRUG Aktuel (seneste 12 måneder)
K. MEDICIN-/STOFAFHÆNGIGHED/-MISBRUG (Ikke alkohol) Aktuel (12 måneder)
L. PSYKOTISKE TILSTANDE
Nogensinde + aktuel
M. ANOREXIA NERVOSA
Aktuel (seneste 3 måneder)
N. BULIMIA NERVOSA
Aktuel (seneste 3 måneder)
O. GENERALISERET ANGST
Aktuel (seneste 3 måneder)
P. DYSSOCIAL PERSONLIGHESSTRUKTUR Nogensinde
ASRS 1.1
ASRS v1.1 (Adult Self Report Scale v1.1)
En selvrapporterings-screeningen som screener for ADHD-forstyrrelser hos voksne,
samt giver indblik i i hvilke situationer og hvilken type symptomer der er mest
fremtrædende.
Typisk har voksne med ADHD en blanding af både AD (Attention Deficit) og HD
(Hyperactivity Disorder).
AD
HD
Denne screening kombineret med viden fra 1-uges kursus i Psykiatri-fondets regi med
speciallæge i psykiatri Flemming Tived danner baggrund for mine eventuelle videre
indstillinger til udredning i psykiatrisk regi.
Dette naturligvis efter aftale med sagsbehandler.
MCMI – III
MCMI er en psykologisk screening der undersøger for:
Akse-1 lidelser – som dækker over forbigående psykisk belastning/lidelse.
Akse 2 lidelser - Personlighedsforstyrrelser og andre Psykiske lidelser af mere
permanent karakter.
Personlighedsforstyrrelser inddeles i 3 hovedgrupper:
Gruppe A: De sære: (Indadrettede, svære at leve med)
Paranoid, Skizoid, Skizotypal
Gruppe B: De vilde typer: (Udadrettede, svære for andre at leve med)
Antisocial, Borderline, Histrionisk, Narcissistisk,
Passiv-aggressiv
Gruppe C: De ængstelige typer: (”Andre-rettede”, svære at komme ind på)
Ængstelig-Undvigende, Dependent, Obsessiv-Kompulsiv.
MCMI er en psykolog-eksklusiv test, da det er den efterfølgende dialog omkring
resultaterne som udgør den væsentligste del af udredningen.
MCMI-III er udviklet med udgangspunkt i netop en belastet målgruppe – ikke som
udgangspunkt en normalfordelt population. Dette gør dens resultater og prædiktive
værdi stærkere indenfor målgruppen af særligt udsatte borgere.
De Personlighedsforstyrredes
Parkeringsplads
1) Paranoid – Argh..fanget igen!
2) Narcissist – største bil,
stor kølerfigur
3) Dependent – behøver andre
biler for at føle sig beskyttet.
4) Passiv-Aggressiv – vinkler
bilen for at tage 2 pladser
5) Borderline – Påkører
ex-kærestens bil
6) Antisocial – blokerer for
anden bil
7) Histrionisk – parkerer i centrum
for dramatiske effekt
8) Obsessiv – perfekt parkering
midt i båsen
9) Undvigende – gemmer sig i
hjørne
10) Skizoid – Kan ikke tåle nærhed
til andre biler
11) Skizotypal – intergalaktisk
parkering!
Indsatsplanlægning
Opsamling af eventuelle screeningsresultater og
testresultater, til et helhedsorienteret billede af borgeren.
Dette billede præsenteres for både borger og de personer
der skal arbejde med vedkommende.
Herved er den øgede information om opgaven (borgerens
udfordringer) klar til at indgå i en samlet indsats rettet mod
opkvalificering og håndtering af borgerens samlede
livssituation.
Det kalder vi livsfokusering – et begreb lånt fra
Ringgårdens fremragende arbejde omkring misbrug og
intervention – på basis af udredning og kendskab til opgaven
– før man går igang.
Konsulentfirmaet DropUd
Telefon: +45 30 11 02 00
www.dropud.dk
[email protected]

similar documents