Den Danske prævalens undersøgelse

Report
Temadag
”Sår-i-Syd”
Kolding
10.10.2011
Eskild W. Henneberg
Nina Bækmark
Rikke Trangbæk
Jan Sørensen
 Forekomsten
af sår og udgifterne til
behandling er kun sparsomt belyst i
litteraturen
 EWMA har iværksat initiativ til
pilotundersøgelser i forskellige
europæiske lande
 Henv. til DK om deltagelse i en sådan
undersøgelse
 At
kortlægge prævalensen af alle typer
sår
• På hospitaler (sekundær sektor)
• I samfundet (primær sektor)
 At
lave et estimat for udgifterne til
sårbehandling i DK
 At skabe et datagrundlag for
• øget fokus på sårbehandling
• beslutninger, der kan forbedre sårbehandlingen
i DK
 Point
prevalence studie
• 2 konsekutive dage på hospital
 Auditskema udfyldt ud fra journaler/sgpl.-cardex
sammen med sgpl. fra afd.
• 1 uge i primærsektoren
 Kommunale sygeplejersker
 Auditskema udfyldt for hver patient
 Ikke dobbelt registrering
 Ikke lægepraksis
 Hørsholm
Kommune
 Viborg Kommune
• Borgere 117.201
 Hillerød
Sygehus
 Regionshosp. Viborg-Skive
• Optageområde 600.000

















Dataindsamligsblanket - sårundersøgelse
Udfyld venligt kun én blanket pr. patient
Dataindsamling udført af __________________________ Tlf. nr.
_____________________________
Din normale arbejdsplads (navn på hospital/plejehjem/hjemmeplejeenhed)
_________________________________
1. Fagpersonnel
Hvilken faglig baggrund har personen der sørger for denne patients sårbehandling i dag?
1.1 Hospitalssygeplejerske
1.2 Hjemmesygeplejerske
1.3 Anden sygeplejerske
1.4 Læge
1.5 Sosu assistent
1.6 Andet
2. Behandlingssted
Hvor er patienten blevet behandlet i dag?
Hospital
2.1 Hospital: _________________
det:



















Dataindsamligsblanket - sårundersøgelse 2
7. Mest alvorlige sår
Hvilket sår er det mest alvorlige hos denne patient?
7.1 TRYKSÅR (Decubitus)
Angiv venligst grad: (se EPUAP klassifikation nedenfor)
7.1.1 Kategori 1
7.1.2 Kategori 2
7.1.3 Kategori 3
7.1.4 Kategori 4
7.1.5 Ukendt
Forklaring: (EPUAP klassificering):
1. Rødmen på intakt hud (Non-blanchable erythema).
2. Delvist ødelagt hud omkring epidermis og dermis.
3. Fuldt ødelagt hud og underhudsvæv.
4. Omfattende ødelæggelse, nekrose eller skade på muskler,
knogle- eller understøttende strukturer.
7.2 BENSÅR
Specificer om muligt følgende:
7.2.1 Venøst sår











21. Kompression
Ville du normalt anvende kompressionsbehandling til denne patient?
21.1 Ja
21.2 Nej
Hvis JA, hvilken type kompression?
21.1.1 Flerlags kompression
21.1.2 Kortstræksbandage
21.1.3 Langstræksbandage
21.1.4 Kompressionsstrømper
21.1.5 Anden form for kompression
21.1.6 Ved ikke



















22. Forbindingstype
Hvis der er brugt forbindinger på dette sår, hvilke typer forbindinger er i så fald blevet
anvendt?
Primær forbinding :
22.1.1 Gaze eller lignende
22.1.2 Film
22.1.3 Hydrokolloid
22.1.4 Skum-forbinding
22.1.5 Alginat
22.1.6 Hydrogel
22.1.7 Hydrofibre
22.1.8 Superabsorbanter
22.1.9 Antimikrobiel forbinding
22.1.10 Sårkontaktlag
22.1.11 NTP (negative topical pressure)
Sekundær forbinding:
22.2.1 Gaze eller lignende
22.2.2 Film
22.2.3 Hydrokolloid
22.2.4 Skumforbinding
Hospital
Antal borgere
Primær
Total
600.000
117.201
10,8%
2,1%
Patienter med sår
306
323
629
Prevalens per 1000 borgere
0,5
2,8
3,3
15.254
18.077
% of DK
% af indlagte med sår
33,0%
Beregnet antal borgere i DK med sår
2.823
DK = 5,5 Mio
Hospital
Akutte/kirurgiske sår
Tryk-sår
Ben-sår
Fod-sår
Andre
Total
Patienter Prevalens
med sår
%
207
24,9%
28
3,3%
14
1,7%
13
1,6%
12
1,4%
274
33,0%
Primær
Patienter
Prev./
med sår
1000
borgere
113
1,0
78
0,7
63
0,5
36
0,3
34
0,3
324
2,8
Hospital
Plejetid (min.) per forbindskift
Primær
Total DK
15,4
18,4
0
14,7
Dokumentations tid (minutter)
4,5
5,4
Total DK, årlig plejeomkostning
41 mill kr
458 mill kr
Transporttid
499 mill kr
Total DK, årlig forbindsomkostning
12.7 mill kr
140.2 mill kr 152.9mill kr
Total DK, plejetid + forbindsstoffer
53.7 mill kr
598.2 mill kr 651.9 mill kr
Overhead hospitaler ikke medregnet

Samlet prevalens af akutte + kroniske sår i DK:
3,2/1000
• Prævalenser i udenlandske studier:
 Lindholm (Sverige): kroniske sår: 2.4/1000
 McDermott-Scales (Irland): kron. sår i primærsektoren:
2.0/1000
 Vowden (UK): alle sår: 3,55/1000
 Drew (UK): alle sår: 3,7/1000

651.9 mill kr/år i DK til pleje + utensilier

Usikkerhed om:
• Hospitals omkostninger ( - overheads)
• Prævalensberegning, idet hospitalsoptageområderne
ikke er identiske med de undersøgte kommuner
 Studiet
viser forekomst af sår i DK af
samme størrelsesorden som i flere
udenlandske studier.
 Den største økonomiske byrde ved
sårbehandling er
personaleomkostninger, som er ca 3
gange så høje som udgiften til
forbindsstoffer.
 Undersøgelsen
er støttet økonomisk af
Trygfonden og ”Foreningen af
erhvervsaktive danskere”
 Tak til EWMA for sekretariatsbistand og
databearbejdning
 Tak til Mary-Ann Christiansen, Kristina
Zøllner, Pia Carlsen, Susan Bermark, Jan
Sørensen og John Posnett for hjælp ved
dataindsamling og bearbejdning,
 Og Rikke Trangbæk og Nina Bækmark som
var med hele vejen…..

similar documents