syddanskuniversitet.dk

Report
BOOSTCAMP 2011
ANTIKKEN
Af Natascha Skovgaard Kampp Andersen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Hvorfor er antikken så interessant
 Vores europæiske identitet formes i antikken
 Antikke institutioner og værdier er i centrale
elementer i europæisk selvforståelse
 Græsk-romerske civilisation spiller en central
rolle vores samfund i dag
 Antikken bruges politisk den dag i dag
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det er også interessant fordi
Film og
serier over
antikke
temaer er
populære
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Disposition for i dag
 Kildekritiske overvejelser ved arbejdet
med antikken
 Kronologisk overblik
- Græske periode
- Romerske periode
 Afslutning
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kilder til antikken
Græske periode
Romerske periode

Herodot (484-425 f.v.t.)

Polybios (203-120 f.v.t.)

Thukydid (460-395 f.v.t.)


Xenophon (430-354 f.v.t.)
Dionyssios fra
Halikarnassos (1. årh. f.v.t.)

Livius (59-17 f.v.t.)

Tacitus (56-120 e.v.t.)


Diodorus Siculus (1. årh.
f.v.t.)
Plutarch (45-120 e.v.t.)
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kildekritiske overvejelser
 Kildens ophav?
 Tendens
 Primære/sekundære kilder
 Overlevering
 Få kilder i vigtige perioder
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Generelle overvejelser
 At bruge andre kildetyper
 Historikerens egen horisont:
- Kan vi gå værdifrit til en historisk kilde?
- Er alle fortolkninger ikke værdiladede?
- Giver det mening at snakke om fuldstændig
objektiv
historieskrivning?
 Hvor godt er vi overhovedet i stand til at rekonstruere
antikkens historie?
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Antikkens geografiske rum
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Græsk historie oversigt
 Arkaisk periode
ca. 750 – ca. 500 f.v.t.
 Den klassiske periode
ca. 500 – 323 f.v.t.
 Hellenismen
323 – ca. 31/30 f.v.t.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Før 750 f.v.t.
 3000-1100 minoisk/mykensk højkultur
 2000-1700 Første folkevandring (indoerupæiske)
 1200-1000 dorervandringerne
 1000-800 ’de mørke år’
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Den mykenske civilisation

Et folk fra Balkan (2000-1100)

Indoeuropæisk oprindelse

Hellas og Hellenere

Mindre samfund

Byen Mykene

Ingen central regeringsmagt som den i øst

Hver by havde sin egen konge

Mykensk storhedstid 1400-1200

Stod måske i spidsen for grækernes krig mod Troja

Nedgangstiden 1200-1100
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kreta
 Lilleasiatisk folk
 Kong Minor (sagnkonge)
 Erobring af omkringliggende områder
 Handlesstruktur uden vidtstrakt politisk kontrol
 Kontakt til grækerne
 Fællesskriftsprog Linear A-B
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Den mørke tidsalder
 Kulturelt forfald, tab af viden
 Mindre elegant keramik
 Mindre rige grave
 Simpelt håndværk
 Skriftsproget forsvinder
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det arkaiske Grækenland
 Den store græske kolonisation ca. 750-550
Kolonister: Korinth, Megara, Milet m.fl.
 Destination: Sicilien, Spaniens østkyst, Frankrigs
sydkyst, Syditalien og Sortehavet.

 Årsager:
Overbefolkning
 Ønsket om nye jordbesiddelser
 Arveregler: Alle sønner skulle dele arven (jorden) lige

Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kolonisationens følger
 Kulturelle følger:
 Handel og søfart øgedes
 Kulturen blomstre
 Økonomiske og sociale følger:
 Jorden kom på få mænds hænder
 Økonomisk og social krise
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Bystaten
 Bystatskulturen opnår udbredelse (polis)
Astu; beboede område
 Akropolis; templer, officielle bygninger
 Agora; torvet, handelsområde

 Sparta vs. Athen

Markant forskellige allerede her:
1) mentalitet
2) samfundsstruktur (oligarki vs. demokrati)
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det athenske demokrati
ca. 650 – ca. 450 f.v.t.
 Solon (638-558)
 Udgangspunkt i økonomisk krise; annullering af hidtidige
jordbrudsrelateret gæld, opdeling af samfundet i fire klasser
baseret på indkomst (to øverste mulighed for embeder)
 Kleistenes (550-500)

Indførelse af deme-systemet; ti stammer med 50 mand i hver,
oprettelse af femhundremandsrådet (boule), indførelse af
lodtrækning
 Perikles (495-429)

Ekstremt demokrati; folkeforsamlingens og folkerettens autoritet
absolut, byggeprogrammer iværksættes, indførelse af diæter til
medlemmer af folkeforsamlingen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det Athenske
demokrati i praksis
 Hvornår
var man borger
i polisstaten?
Mandlig athener over 20
år
 Som 30-årig kunne man
vælges til officielle embeder
(fuldgyldig borger)
 Kvinder, børn og slaver
osv. ekskluderet
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
De politiske institutioner
 Femhundremandsrådet (bouleuterion)
 Udøvende komité for folkeforsamlingen
 Folkeforsamling (ekklesia)
 Alle borgere – Udenrigs- og indenrigspolitiske afgørelser
– Udpege folk til embedsposter – At indlede
lovgivningsarbejde – Starte en politisk proces
 Folkedomstol (dikasteria)
 Lodtrækning - 1 år ad gangen – Forkastelse og
ratificering af lovændringer – Domstol på enten 201,
401 eller 501 dommere.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Sparta
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Spartas politiske struktur
 To konger
 Oligarki
 Spartiater, periøker og heloter
 Mænd over 30 har plads i folkeforsamlingen (ekklesia)
 Råd af 28 mænd over 60 plus de 2 konger (gerosia)
 5 kontrollanter (efors )
 Konger og rådet kunne underkende folkeforsamlingen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Den klassiske periode
ca. 500-323 f.v.t.

499-479 Perserkrigene

479-431 Pentekontaetien

431-404 Den peloponnesiske krig

404-371 Sparta som førerstat

371-362 Theben som førerstat

362-338 Makedonien som førerstat

336-323 Alexander den Store
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Perserkrigene 499-479 f.v.t.
 Første perserkrig (499-490)
 499-494: Den Ioniske opstand
 Græske byer i Ionen gør oprør mod perserriget;
Athens bistår med militær hjælp.
 I 494 tabte grækerne i et søslag nær Milet, og
opstanden blev knust.
 Persisk hævntogt I Grækenland; kulminition med
slaget ved Marathon, hvor perserne lider stort
nederlag.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Perserkrigene 499-479 f.v.t.
 Anden perserkrig (480-479)
 480: Xerxes invaderer Grækenland, og møde
r en athensk ‐og
spartansk alliance; kulmination med slaget v
ed Thermopylae (jf. de 300 spartanere)
 479: Slaget ved Plataea; persiske styrker udr
aderet; græske bystater i Lilleasien ’befries’ fra
persisk kontrol.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Pentekontaetien 479-431 f.v.t.

Athens dominans efter perserkrigene

478: Det (første) deliske forbund etableres

Et athensk imperium?

Formål: hævn over perserkongen

Forbundsfællerne betalte tribut

En lang række af oprør mod lederstaten Athen

Forbundets opløsning I 404 f.v.t.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Den Peloponnesiske krig 431404 f.v.t.

Årsag til krigsudbruddet




Implicit årsag:


Korkyra-affæren
Potidaia
Megara-dekretet
Sparta var bange for den athenske imperialisme
Tre faser:



431‐421: Den Archidamiske Krig
421‐412: Nikiasfreden (421), Athensk ekspedition til Sicilien
(415)
412‐404: Athens fald
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
404-362 f.v.t.
 Spartansk dominans 404-371
 395-387: Den Korintiske krig
 387: Kongefreden
 378: Etablering af det andet athenske søforbund
 Thebansk dominans 371-362
 371: Slaget ved Leuktra
 367: Ny kongefred
 362: Slaget ved Mantinea
 Ingen naturlig førerstat efter 362!
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Makedonsk dominans
Philip II og Alexander den Store 362-323 f.v.t.

Fra ca. 362

Stigende makedonsk indflydelse i regionen; Philip
II reformerer det makedonske militær, og sikrer det makedonske territorium.

338 Slaget ved Chaeronea (enden på græsk demokrati?) Den Korinthiske
Liga etableres

336 Mordet på Philip II, - Alexander ny makedonsk konge

334‐324: Kampagne i øst






334: Slaget ved Granikus
333: Slaget ved Issus
332: Ægypten
331: Slaget ved Gaugamela
326: Indien
323: Alexander dør i Babylon; kampen om hans rige begynder;
hellenismen sætter ind
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Alexander den Store 334-323 f.v.t.
 Efter 323: Alexanders rige deles i fire dele:
1) Ægypten  Ptolemæus 2) Makedonien + Grækenland  Antigones 3) Syrien mv.
 Perdiccas 4) Pergamon mv. Lysimachus
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Hellenismen 323-31 f.v.t.
 Makedonien, Grækenland og Orienten
smeltes sammen; middelhavsområdet får et fælles
præg
 Ny bølge af græsk kolonisering I Asien og Afrika;
hellenisering af regionen; græsk kunst,
arkitektur, filosofi etc.
 Romersk ekspansion; østlige kongedømmer
underlægges romersk overherredømme
 31/30 v.t.: Slaget ved Actium ender den
hellenistiske periode
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Romerriget oversigt
 Kongetiden
753-510 f.v.t.
 Republikken
Ca. 500-31 f.v.t.
 Kejsertiden
31 f.v.t. – 284 e.v.t.
 Senantikken
284-394 e.v.t.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Roms syv konger 753-510 f.v.t.
 Romulus (753‐715)
 Numa Pompilius (715‐673)
 Tullus Hostilius (673‐642)
 Ancus Marcius (642‐616)
 Tarquinius Priscus (616‐579)
 Servus Tullius (539‐534)
 Tarquinius Superbus (534‐510)
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Republikken ca. 500-44 f.v.t.

Politisk system




Stænderkamp (ca.500‐300)


Patron vs. Klient
Udenrigspolitisk udvikling






Patricier vs. Plebejere
Klientsystemet


Magistrater
Folkeforsamlinger
Senatet
340‐338 Latinerkrige
326‐290 Samnitterkrigen
280 Pyrrhos‐krigen
264‐146 De puniske krige
201‐149 De makedoniske krige
Den romerske republik fald (133‐44)



Tiberius og Gajus Gracchus
Borgerkrige
Cæsar diktator på livstid
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Politisk system


Magistrater

Kvæstorer (fra 447), 2 stk., administration af finanser, man skulle være 30 år før man var
valgbar

Ædiler, 4 stk., varetagelse af ro og orden, off. Bygninger, veje, kornforsyninger, og fester, man
skulle være 33 år før man valgbar

Prætor (fra 242), 2 stk., juridisk myndighed, udpeger dommere
og eksekverer dom, 39 år før var valgbar

Konsuler, 2 stk., øverste myndighed i krig og fred

Censorer, 2 stk., folketælling som eneste opgave, vælges hvert femte år
Senatet:


300 medlemmer, fri debat, aristokratiets højborg, medlem på livstid, i praksis det vigtigste organ
Folkeforsamlinger

Curie‐forsamling: Ældste forsamling, opdelt efter slægter, tildeler embedsmænd deres
myndighed

Centurie-‐forsamling: vigtigste forsamling, inddelt i formueklasser og triber, vælger øverste
magistrat, agerer appelret, beslutninger om krig og fred osv.

Tribe‐forsamling: forsamling af borgere i fredstid, vælger lavere magístrater og
udfører lovgivningsarbejde
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Stænderkampen
Patricier vs. plebejere

Patricier: retsligt privilegeret overklasse, eneret
på alle ledende poster politisk og militært

Plebejere: retsligt upriviligeret
underklasse, kæmper for indflydelse; vigtigste våben: at nægte at
kæmpe

Kompromis på kompromis bringer plebejerne nærmere deres
mål om politisk indflydelse





494: plebejere vælges første gang til tribuner
451: retsikkerhed; de tolv tavlers love
445: plebejere kan gifte sig in i patriciske familier
367: plebejer kan opnå valg til konsulat
287: beslutninger truffet på plebejerforsamling nu gyldige for
alle romerske borgere
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Klientsystemet
Patron vs. Klient
 Skel mellem høj og lav i samfundet; lovfæstet af Kong Romulus
 Arveligt, gensidigt afhængighedsforhold
 Økonomisk + juridisk støtte til klient; politisk opbakning til
patron (stemmeafgivning, medgift osv.)
 Prestige i stort klientnetværk; rige, ambitiøse romere investerer
store summer heri
 Klient var gerne patron for klient af lavere status
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Udenrigspolitiske udvikling
347-149 f.v.t.

De puniske krige

264‐241 Første puniske krig


218‐201 Anden puniske krig


Rom intervenerer syd for Ebro, Hannibal krydser alperne og hærger Italien,
Rom erobrer Spanien, endeligt opgør i Nordafrika; Rom ubestridte sejrsherre
146 Tredje puniske krig


Årsag: frygt for Karthagoserobring af hel Sicilien, Rom bliver flådemagt, lang
opslidningskrig som Rom vinder; årsag: større mandskabspotentiale +
lejetropper dræner Karthagos statskasse
Korinth og Karthago ødelægges
De makedonske krige

201: Rom intervenerer i Athen og Pergamon. 197: Romersk
sejr og Makedonien slutte fred, 149: Makedonien bliver Romersk provins
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Roms udenrigspolitiske udvikling
 Mulige årsager til Roms succes







Afbalanceret romersk forfatning mellem aristokrati, monarki
og demokrati; fordrer stabilitet og balance
Stort mandskabspotentiale
Slaveriet
Ledere formår at mobilisere soldaterne
Aggressiv sejrsbevidsthed
Konsulat åbent for ambitiøse plebejere
Administration af provinser
 Unilateralt forbundsfællesskab; individuelle aftaler så organiseret
oprør undgås.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Frem mod republikkens fald
133-44 f.v.t.

133: forsøg på jordreformer (jf. Graccherne); bønderne
skulle igen være samfundets og militærets rygrad, MEN: krigsudbyttet havde
skabt skærpet personlig kamp indenfor aristokratiet

Ca. 100: Nye hærreformer

Formuegrænser ignoreres, skaber personlig loyalitet til hærføreren; dvs.
personlige hære bliver hovedelement i omvæltningerne

91 Forbundsfællekrigen bryder ud

82 Sulla bliver diktator

59‐56 Første triumvirat; Pompejus, Crassus, Cæsar

49 Borgerkrig mellem Cæsar og Pompejus

44 Cæsar diktator på livstid; stort reform og lovgivningsarbejde.
Cæsar myrdes af sine standsfæller samme år
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Octavian/Augustus
43 f.v.t. – 14 e.v.t.
 Augustus’ magtovertagelse
 43‐33: Triumvir
 32: Ed
 31‐23: Konsul hvert år
 27: Ændring af navn til Augustus + princips senatus
 23: Tribunmyndighed
 2: Fædrelandets fader
 Embeder
 Procausulanisk Imperium
 PontifexMaximus
 Tribunmyndighed
 Princepssenatus
Historiestudiet, Odense 2011
Hæren
Religion
Veto, fremsætte nye love
Senatet
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Overblik 14-284 e.v.t.

Julisk‐Claudiske dynasti


Flaviske dynasti


Tiberius, Caligula, Claudius, Nero
Vespasian, Titus, Dominitian
96‐180: Fem stabile kejsere


Nerva, Trajan, Hadrian, Antonius Pius, Marcus Aurelius
Rolig og stabil ekspansion i perioden:
1)
2)

Hær udstationeret ved grænseprovinser
Lokalt selvstyre, nye bygrundlæggelser
194‐284: Krise (soldaterkejserne)




Ydre fjender presser på
Møntsystemet bryder sammen
23 officielle kejsere på 50 år; legionernes indflydelse på valg af kejser enorm
Tilbagegang i slaveriet
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Romanisering

Lokal interesse for Rom og romersk kultur i provinserne





Adoption af Latin som kultursprog
Engagement i romerske institutioner (politiske, sociale, kulturelle)
Offentlig fremtoning som romer (brug af romersk navn, klæder, livsstil)
Karriere den romerske administration (hæren, i Rom eller i provinserne)
Nuancerne





Politisk deltagelse gav romersk borgerskab
Romerske borgerskab gav bedre juridiske rettigheder og højere social status.
Bykulturen betød en række forbedringer i dagligdagen.
Rom krævede ikke en kulturel integration
Krævede derimod politisk lydighed
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Romanisering
 I de vestlige provinser:
Bygrundlæggelser
 Veterannedsættelser
 Deltagelse i lokalpolitik gav romersk borgerret
 Juridisk og fysisk lig en romersk by

 I de østlige provinser:
Eksisterende bykultur – betød få nye byer
 Eksisterende bylove – betød færre juridiske ændringer
 Mindre påvirkning af romersk arkitektur og byplanlægning
 Græsk var allerede fællessprog mellem romere og grækere – derfor
ringe påvirkning fra Latin

Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Regionale forskelle mellem vest og
Øst
Vest

Bykultur efter romersk
forbillede

Romersk administration

Latinsk ret gav flere
romerske borgere

Latin som fællessprog gav
større sproglig udvikling

Romersk lovgiving gav et
mere ensartet samfund
Historiestudiet, Odense 2011
Øst

Græsk bykultur - lovgivning
betød færre ændringer I
bysamfundende

Ingen latinsk ret - betød
færre romerske borgere end
I vest

Græsk som fællessprog
betød mindre sproglig
påvirkning fra Latin
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det 3. århundredes krise

Kejsermagten er i opløsning
Store militære udgifter, møntdevluering og økonomisk krise
Borgerkrige og pres på ydre grænser
Romersk militærpolitik går fra offensiv til defensiv
Krise i landbruget

Diokletians reformer 284-305




 Provinsreform, militære reformer, økonomiske reformer og systemskrifte
 Betydning:
1) mere effektiv skatteopkrævning i provinserne
2) Hæren placeres I mobile enheder bag grænserne
3) møntreform og et prisedikt
4) Udnævnelse af en medkejser (tetrakiet)

Forvaltningen splittes; kejser i øst og vest
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Konstantin 324-337
 Konstantin var den første kristne kejser
 Han tilgodeser de kristne, men forholder sig stadig
positivt til den græsk-romerske religion
 Flytter hovedstaden til Konstantinopel, men Rom
vedbliver at have høj status
 Kejseren, Romulus Augustus, afsættes i vest i 476
 Østriget falder til tyrkerne I 1453
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Afslutning
Karakteristik af antikken

Slavesamfund

Overvejende aristokratisk bykultur

Middelhavskultur

Agrarsamfund

Veludviklet teknik

Frihedsorienteret

Krigsorienteret

Religiøs pluralisme

Højtudviklet kultur
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK

similar documents