PPT - Videncenter for energibesparelser i bygninger

Report
Gennemgang af energibestemmelser i
bygningsreglementet BR10 og
tilhørende energiberegning samt valg
af korrekte løsninger
Juni 2014
Energibestemmelser i
bygningsreglement BR10
BR10
• Trådt i kraft 30. juni 2010
– Fire revideringer siden, seneste 1/1 2014
• Bunder i EU-direktiver om Energy
Performance of Buildings
3
Dansk klima- og energipolitisk aftale
for 2012 – 2020
• Hovedmål:
– 40 % CO2 reduktion i 2020 ift. 1990
– Vindenergi udgør 50 % af elforbruget i 2020
– Oliefyr udfaset i 2030
– Kul udfaset i 2030
– 100 % VE i el og varme i 2035
– 100 % vedvarende energi i 2050
Energikrav i BR
Krav til U-værdier
Netto-energiramme
Brutto-energiramme
Varmetabsramme
BR 61
BR 66
Detailkrav
5
BR 72
BR 77
BR 82 BR-S 85
BR95
BR08
Funktionskrav
BR10
Hvad stiller kommunen krav
til ved nybyggeri?
• Oplysninger om det beregnede
energiforbrug
• Energimærkning før tilladelse til
ibrugtagning
• Krav om måling af lufttæthed i mindst
5 % af alle nye bygninger
Nye bygninger
• Bygningens samlede behov for tilført energi til
opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand
og eventuel belysning
• Varme + 2,5 x el + overtemperatur – bidrag fra VE
• Mindstekrav til bygningsdele og linjetab
• Krav til bygningens lufttæthed
(gælder ikke < 15C)
• Mindstekrav til isoleringsevne af klimaskærm som
helhed (dimensionerende transmissionstab)
• Supplerende krav til varme- og ventilationsanlæg
7
Energiramme BR10
En bygning opfylder mindstekravet i BR 2010, hvis det
samlede behov for tilført energi (kWh/m2 pr. år) til
dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt
brugsvand og belysning (minus boliger) højst er:
Andre bygninger
Boliger
1650
71,3 
A
1650
52,5 
A
hvor A er det opvarmede etageareal
(ca. 75 % af mindstekravet i BR08, når alle bygninger betragtes ≈ gl. klasse 2)
8
Opvarmet etageareal
• Det opvarmede etageareal = det
samlede etageareal af de etager
eller dele heraf, der er opvarmede
• Det opvarmede etageareal kan ikke
omfatte rum, der ikke er indeholdt i
bygningens etageareal
9
Tillæg til energirammen
• For bygninger eller bygningsafsnit med behov for
fx
–
–
–
–
–
et højt belysningsniveau
ekstra meget ventilation
et stort forbrug af varmt brugsvand eller
lang benyttelsestid eller
bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen
med et tillæg, der modsvarer energiforbrug hertil
• Gælder også for lavenergibyggeri 2015 og 2020
Lavenergibygninger
klasse 2015
En bygning er lavenergibygning klasse 2015,
hvis det samlede behov for tilført energi
(kWh/m2 pr. år) til dækning af varmetab,
ventilation, køling, varmt brugsvand og
belysning (minus boliger) højst er:
Andre bygninger
Boliger
1000
41 
A
1000
30 
A
Tillæg til energirammen bliver mulig for “andre bygninger”
hvor
A erveddet
opvarmede
etageareal.
Energifaktor
fjernvarme:
0,8
11
Bygningsklasse 2020
En bygning er en bygningsklasse 2020, hvis det samlede behov
for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling,
varmt brugsvand og evt. belysning højst er (kWh/m2 pr. år):
Andre bygninger
Boliger
25
20
Uafhængig af arealet
Disse lavenergiklasser er ikke endeligt vedtaget.
Energifaktor ved el: 1,8
Energifaktor ved fjernvarme: 0,6
12
Hvad skal inkluderes i en
energirammeberegning
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Klimaskærm
Varmeanlæg
Varmt brugsvand
Ventilation
Køling
Belysning (i andre bygninger end beboelse)
Vedvarende energiproduktion
Krav til mindste isolering
Selvom energirammen er opfyldt, må det
dimensionerende transmissionstab for
bygninger, eksklusive vinduer og døre, ikke
overstige:
BR10
–
–
–
–
14
1 etage: 5 W pr. m² klimaskærm
2 etager: 6 W pr. m² klimaskærm
3 etager og derover: 7 W pr. m² klimaskærm
LE2015, dog 4, 5 hhv. 6 W pr. m² klimaskærm
Mindste isolering
ubrudt isolering
• 4 W/m²
ca. 32 cm
• 5 W/m²
ca. 25 cm
• 6 W/m²
ca. 21 cm
• 7 W/m²
ca. 18,5 cm
• 8 W/m²
ca. 16 cm
15
Mindste varmeisolering
Ydervægge og kældervægge
Skillevægge og etageadskillelser
mod kolde rum
Etageadskillelse i fm. gulvvarme
Terrændæk
Loft- og tagkonstruktioner
Yderdøre, vinduer og ovenlys
16
BR10
U-værdi
W/m² K
0,30
0,40
0,50
0,20
0,20
1,80
Energitilskud fra vinduer
• Ved udskiftning af vinduer må
energitilskuddet, Eref, gennem vinduet i
opvarmningssæsonen ikke være mindre
end:
– 33 kWh/m² pr. år for facadevinduer (-17 kWh/m² pr. år i
2015) og
– 10 kWh/m² pr. år for ovenlysvinduer (0 kWh/m² pr. år i
2015)
17
Eref = I · gw – G · Uw = 196,4 · gw – 90,36 · Uw
Hvor:
I = solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen
gw = total solenergitransmittans for vinduet
G = gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C
Uw = varmetransmissionskoefficient for vinduet
•
•
•
18
Solindfaldet og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra
referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes
orientering, og der er derfor benyttet et referencehus med følgende
vinduesfordeling:
– Nord
26 pct.
Syd
41 pct.
Øst/vest
33 pct.
Beregningen foretages for et referencevindue på 1,23 x 1,48 m. For døre med glas
beregnes energitilskuddet for en referencedør på 1,23 x 2,18 m. Energitilskuddet
Eref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduer og glasdøres
ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel
overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering
heraf.
Selvom Eref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer
og glasdøre i et enfamiliehus anvendes Eref også til sammenligning mellem vinduer
ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Her bør der ved vinduesudskiftning
også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.
Dokumentation af
lufttæthed
•
Krav til bygningers lufttæthed
•
Det er utilsigtede utætheder,
der ledes efter
•
Tilsigtede åbninger lukkes eller
forsegles
•
Luftskiftet må ikke overstige
1,5 l/s pr. m² etageareal ved 50
Pa dog 1,0 l/s pr. m² for LE2015
og 0,5 l/s pr. m² for LE2020
•
Kan kræves eftervist ved
måling
•
Resultatet er gennemsnit af
over- og undertryk
19
Kedler
• I nybyggeri må ikke installeres centralvarmekedler med naturgas* eller fossil olie
– Oliekedler skal have en nyttevirkning på
mindst 93 % ved fuldlast og 98 % ved dellast.
– Gaskedler skal have en nyttevirkning på mindst
96 % ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast
– Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse
skal have en virkningsgrad, der opfylder
kedelklasse 3 i DS/EN 303-5
*gælder ikke i visse kommuner
20
Varmepumper væske/vand
(jordvarmeanlæg) – BR10
Størrelse/normeffekfaktor
gulvvarme radiator
0 - 3 kW
3,0
2,6
3 - 6 kW
3,6
2,8
 6 kW
3,7
3,0
Elforbrug til varmepumpe og køleanlæg med
elforbrug over 3.000 kWh skal måles. En evt.
el-patron skal være forsynet med timetæller.
21
Varmepumper (2) – BR10
• Luft-vand varmepumper tilsluttet gulvvarme
skal have en normeffektfaktor på mindst 3,2
• Luft-vandvarmepumper tilsluttet radiatorer skal
have en normeffektfaktor på mindst 2,7
• Luft-luftvarmepumper skal have en normeffektfaktor på mindst 3,6
• Brugsvandsanlæg forsynet fra varmepumpe skal
mindst have en COP ved brugsvandstapning på
3,1
22
Små kraftvarmeanlæg – BR10
• Totalvirkningsgraden inklusive varmeproduktion skal være mindst 80 % for
anlæg med sterlingmotor,
stempelmotor eller brændselsceller
• Små kraftvarmeanlæg er anlæg med en
varmeydelse på højst 120 kW
23
Cirkulationspumper – BR10
• Cirkulationspumper i varme-, varmtvandsog køleanlæg skal være A-mærkede eller
opfylde tilsvarende energimæssige krav
hertil (BR10)
• For store cirkulationspumper, der ikke er
omfattet af A-mærkningen, henvises til
bestemmelserne om pumper i DS 469,
Varmeanlæg med vand som varmebærende
medium
24
Brugsvandspumper – BR10
• Brugsvandscirkulationspumper i enfamiliehuse og andre mindre brugsvandsanlæg skal
have
– en energieffektivitet svarende til A-mærkede
pumper
– eller en tilsvarende årlig besparelse gennem
styring af pumpen
Mekanisk ventilation - BR10
• I etagebyggeri til beboelse,
daginstitutioner og undervisningsrum SKAL
grundluftsskifte ske med et mekanisk
ventilationsanlæg med indblæsning,
udsugning og varmegenvinding
26
Behovsstyret ventilation – BR10
• I andre beboelsesbygninger (end enfamiliehuse med naturlig ventilation) kan der
benyttes behovsstyret ventilation med
luftskifte på mindst 0,3 l/s pr. m²
• Styring efter behovet vil i boliger normalt
omfatte styring efter fugtforholdene.
Behovsstyring kan også f.eks. inkludere en
manuelt betjent emhætte
27
Forcering – BR10
• Herudover skal luftskiftet i køkken,
baderum, wc-rum, bryggers og lignende
rum kunne forøges mindst til følgende:
– Køkken 20 l/s
– Baderum 15 l/s
– Særskilt wc-rum og bryggers 10 l/s
28
Ventilationsanlæg
Virkningsgrad, tør:
Virkningsgrad, tør, i anlæg
som forsyner én bolig:
Varmepumpe, COP:
Mekanisk udsugning
Mek. vent. i enkelt bolig
CAV
VAV
29
BR10
Min. 70 %
BK2020
Min 75 %
Min. 80 %
Min. 3,6
Min 85 %
Maks. SEL J/m³
800
1.000
800
1.800
1500
2.100
1500
VE-anlæg
• Årlig elproduktion fra solceller og vind kan
medregnes svarende til det årlige behov
• Der kan ikke indregnes negativt elforbrug på
årsbasis
• På månedsbasis kan elproduktionen
indregnes svarende til, at det dækker
elforbruget til bygningsdrift og andet
elforbrug
• Tilsvarende gælder for indregning af
solvarme
Solvarme
• Ved nybyggeri eller renovering af
bygninger udenfor eksisterende
fjernvarmeområder, hvor forventet
varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter
pr. døgn, skal der etableres
solvarmeanlæg
31
Krav til måling af elforbrug
Serverrum
• Nye serverrum skal være forsynet med elmålere til el +
køleforbruget
• Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal udføres med automatisk
regulering af køle- og varme-ydelsen efter behov
Varmt brugsvand, elmåler hvis
• Energiforbruget til opvarmning og cirkulation af varmt vand
overstiger 10.000 kWh – i nybyggeri og ved nyinstallation i
bestående byggeri
Ventilationsanlæg, elmåler hvis
• Elforbrug til ventilatorer overstiger 3.000 kWh pr. år - i nybyggeri
og ved nyinstallation i bestående byggeri
• Varmeforbrug til varmeflader overstiger 10.000 kWh pr. år
Bemærk: Ovenstående gælder ikke ved almindelige udvidelser af
ventilationsanlæg og varmt brugsvand til andre rum
Krav til termisk indeklima
BR10
• Boliger: maks. 100 timer pr. år over 26°C og
max. 25 timer pr. år over 27 °C
• Andre bygninger end boliger: Bygherre
bestemmer antallet af timer pr. år over 26°C
LE kl. 2015 og BK 2020
• Boliger, institutioner, kontorer mm. må ikke
overskride 26°C, bortset fra nogle få timer i
forhold til normalåret.
Energimærkning før færdigmelding
• Energimærkning skal dokumentere, at kravene
til bygningens energimæssige ydeevne er
opfyldt
• Energimærkningen udarbejdes af uafhængig
energikonsulent, der er registreret og godkendt
til at udarbejde energimærkning
• Energimærkningen skal foreligge sammen med
færdigmeldingen af byggeriet
34
Gynger og karruseller
35
Hvorfor er forbruget ikke det samme
som forbruget i energimærket?
• Beregning af energiforbrig
• Fejl i udførelse
• Manglende eller forkert styring og
regulering
• Anden brugeradfærd
• Forkert klimadata/korrektion
Til- og ombygninger
Tre muligheder for at opfylde energikravene i BR
1. Mindste isolering af bygningsdele
– Max 22 % vinduer
2. Varmetabsramme
– Kan ændre U-værdier og linjetab (max.
som for nybyggeri) og vinduesarealer i
tilbygningen, men varmetabet må ikke
overstige det man vil få ved 1
3. Energiramme
Mindstekrav til bygningsdele og linjetab
37
Større ombygninger og
andre væsentlige forandringer
• Ved ombygning og andre forandringer i bygninger
skal rentable energibesparelser i gennemføres.
Kravet gælder kun for den bygningsdel eller
installation, der er omfattet af ændringen.
• Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en
del af et fredet fortidsminde, samt
bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en
bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan,
tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger
udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige,
er undtaget fra bestemmelserne
38
Rentable foranstaltninger
• Her anvendes rentabilitetskriterier fra energimærkningen
• Dette indebærer, at de foranstaltninger, som skal
gennemføres, er dem, som fremgår af energimærkningen
• Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de
samme kriterier som grundlag
• Rentable hvis:
b e sp a re lse [ kr / å r ]  le ve tid [ å r ]
 1,3 3
inve ste rin g [ kr ]
• Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger
samt kravene til installationer opfyldes
• I bilag 6 til BR10 findes en tabel med konstruktioner og
installationer, som det normalt vil være rentabelt at
efterisolere
39
Energibestemmelser i BR10 beregningsmetoden
Beregningsmetoden skal bruges på
alle typer bygninger
• Store og små
• Simple og komplekse
• Småhuse, etageejendomme, kontorer,
institutioner mv.
• Skal også bruges ved mærkning af eksisterende
bygninger
• I princippet samme metode, men stor forskel
på nødvendig mængde inddata
41
Beregningsmetode
Balance mellem:
• Detaljeringsgrad og
beregningsnøjagtighed
• Kompleksitet og anvendelighed
• Motivation til energieffektive løsninger og
optimering
42
Den danske beregningsmetode
• Hoveddefinitioner i BR10
• Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBi-anvisning
213: Bygningers energibehov
• SBi-anvisningen inkluderer edb-program, som
består af:
– en beregningskerne
– et bruger-interface beregnet til BR
– samt en beskrivelse af metode og inddata
• Beregningskernen kan også bruges af andre
programmer fx til energimærkning
43
SBi anvisning 213:
SBi anvisning 213:
Bygningers
energibehov
Beregningsvejledning
Beregningsmetode og
program, Be10
44
Beregningsprogram: Be10
45
Yderligere information om BR
• www.bygningsreglementet.dk
• www.ByggeriOgEnergi.dk (BR10
værktøjet)
46

similar documents