Anvendelse af teori og metode i

Report
Anvendelse af teori og metode i
specialeafhandlinger
Sven-Erik Holgersen
2. maj 2012
Hvordan vælge teori og metode?
• Metoder og teoretiske perspektiver kan være mere eller
mindre oplagte i forhold til problemstillingen.
• Men ofte kan man argumentere for forskellige teorier og
metoder eller for teoretisk eller metodisk pluralisme.
• Valget af teori og metode kan hænge sammen med ens
generelle verdensanskuelse eller fornemmelse.
• (Valg af) problemstillingen kan på et ikke særlig bevidst
niveau hænge sammen med ens verdensanskuelse.
• Valg af problemstilling, teoretisk perspektiv og metode
fordrer derfor både videnskabelig refleksion og
selvrefleksion / selvransagelse …!
Forskellige teoretiske niveauer
• Videnskabsfilosofi
• Videnskabsteori
• Fagteori fx pædagogisk teori
– Viden om problemstillingen (state of the art)
• Metodologi, dvs. teori om metoder
• Metoder i praksis
Pædagogisk perspektiv vs Forskningsperspektiv
Metateori
(Faglig)pædagogisk
filosofi og –teori,
didaktologi
Videnskabsfilosofi,
-teori og metodologi
Metode og (Faglig)pædagogisk
teori
metode, didaktik
Forskningsmetode,
analysestrategier
Handling
Forskningspraksis,
dataindsamling m.v.
(Faglig)pædagogisk
praksis, undervisning
Holgersen, Sven-Erik (2006). Mellem fag og forskning. In: Christiansen, Irene og Fristrup Tine
(red.). Universitetspædagogiske refleksioner – Om overførslen af viden i undervisning og
uddannelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
Eksempler på god
- og mindre god anvendelse af teori
• Teori som ”en overfrakke” eller tilføjelse
• beskrivende anvendelse af teori (ontologisk dumpning)
• analytisk anvendelse af teori (teori leder til ny forståelse)
• inkarneret anvendelse af teori (at tænke som
teoretikeren)
Eksempel: Musical som narrativ læreproces
Inkarneret anvendelse af teori
Musical som narrativ læreproces er historien om musicalproduktion på en
efterskole, hvor den metodologiske tilgang er pædagogisk etnografi, mens
den overordnede teoretiske ramme er Ricoeurs hermeneutiske fænomenologi,
først og fremmest teorien om den trefoldige mimesis.
Afsættet i mimesisteorien formuleres bredt i forhold til menneskelig
selvdannelse, og samtidig med at mimesisteorien diskuteres og kommenteres
forklares dens relevans for at forstå, hvordan elever indgår i og forstår sig
selv gennem deltagelse i musical produktionen.
Selv om der er stor forskel på, hvad der konkret har været på spil for Ricoeur
– hvis projekt drejede sig om menneskeheden som sådan – og for deltagerne i
en musical, lykkes det at operationalisere teorien i relation til efterskoleelevernes tilværelsesprojekt og helt ned i detaljerne omkring arbejdet med
musicalen. Der er fx analyser af, hvordan de enkelte elever gennemgår en
udvikling og forandrer selvforståelse på en måde, der på samme tid illustrerer
centrale pointer i mimesisteorien og giver mulighed for at se sammenhænge i
det empiriske materiale, som ellers ville være forblevet ufortalt.
Jørgen Rønsbo Musical som narrativ læreproces
1. Indledning og motivation
1.1. Min indgang til projektet
1.1.1. Musical
1.1.1. Musical.
1.1.2. Den kommercielle musical.
1.1.3. Musical i skoleregi.
1.1.4. Læring i efterskolen
1.2. Problemformulering og metode
1.2.1. Definition af det æstetiske.
1.2.2. Mimesis.
1.2.3. Problemformulering
1.3. Metodiske overvejelser
1.3.1. Valg af projekt
1.3.2. Efterskolen
1.3.3. Pædagogisk etnografi
1.3.4. Rammen om forløbet
4
4
4
6
7
8
9
10
12
12
13
13
14
14
16
Jørgen Rønsbo Musical som narrativ læreproces
2. Samfundet, tiden og fortællingen
2.1. Kulturalisering
22
22
3. Paul Ricouer
3.1. Præsentation af Ricouer
3.1.1. Ricoeurs filosofiske udfordring: overvindelse
af vores kulturs grundkonflikt mellem
videnskab og humanisme
3.1.2. Dannelse af `selvet´ i Ricoeurs filosofi
3.2. Mimesisteorien
3.2.1. Mimesis 1
3.2.2. Kommentering af mimesis 1
3.2.3. Mimesis 2
3.2.4. Kommentering af mimesis 2
og herunder relatering til æstetiske læreprocesser
3.2.5. Mimesis 3
3.2.6. Kommentering af mimesis 3
25
25
26
28
30
31
33
34
36
37
39
Jørgen Rønsbo Musical som narrativ læreproces
4. Et musicalprojekt
4.1. Lærergruppens valg
4.2. Musicalarbejdet som pædagogisk projekt –
perspektiveret ved den tre-foldige mimesis
4.2.1. Mimesis 1 i musicalarbejdet
4.2.2. Mimesis 2 i musicalarbejdet
4.2.3. Mimesis 3 i musicalarbejdet
41
41
44
44
47
50
Jørgen Rønsbo Musical som narrativ læreproces
5. Fire fortællinger om musicalen
5.1. Elevobservation og fremgangsmåde
5.1.1. Fortællingen om musicalen som en rolleleg
5.1.2. Fortællingen om fællesskabet
5.1.3. Fortællingen om Herkules
5.1.4. Fortællingen om at blive et selv
54
55
56
62
68
74
6. Gyldighed
6.1. Kritik af pædagogisk etnografi
83
84
7. Konklusion
Gyldighed
Problemstilling
Empirisk
intern loyalitet
Teoretisk
ekstern forankring
Jørgensen, Per Schultz (1989). Om kvalitative analyser - og deres gyldighed. I: Nordisk Psykologi, 1989,
41 (1), s. 112-128.

similar documents