File - Nye Lærerroller på VUC

Report
Aktionslæring og aktionsforskning
Erfaringer og ideer
Steen Beck
November 2014
Baggrund
• Helskole-aktionsforskningsprojekt på Randers HF & VUC
• Aktionsforskning på fire VUC’er i samarbejde med kolleger
• Samarbejde med VUC Lyngby siden 2011 – aktions-projekter
Aktionslæring og
aktionsforskning
Etnografiske
studier i den
eksisterende kultur
Refleksion:
Problemindkredsning
Evaluering – spredning
–nye problemstillinger
Ny handling:
Justering af praksis
Handling:
Praksisændring
Refleksion over
handling:
”loop”
Principper
•
•
•
•
•
•
Etnografisk analyse
Mikrodidaktiske aktioner
Aktionsplaner
”loops” og refleksioner
Bæredygtighed
Individuelle læringsstrategier og læringskultur
Metodedidaktik
- Arbejdsformer
- Samarbejdslæring
- Mellem teori og praksis
-induktive og deduktive metoder
Faglige og sociale mål:
Didaktik og dannelse
Etnodidaktik
Redskabsdidaktik
- Klasseledelse
- Tavle & noter
- Relationskompetence
- Lektier
- Differentiering
- Digitale medier
- Fremmedsprogspædagogik
Erfaringer fra VUC Lyngby
Elementer i projektet
•
•
•
•
•
•
Aktioner
Kollegial supervision
Inddragelse af forsker
Kurser og foredrag
Fælles værksteder
En pædagogisk eftermiddag med vidensdeling
Aktionsplan og personligt projekt
Aktionsplan:
• Navn og klasse/hold:
• Skriv fire nøgleord om aktionen:
• Hvad går aktionen ud på (giv en overordnet beskrivelse af aktionens formål og
grundlæggende ide):
• Hvorfor udføre aktionen/hvilke problemer er aktionen et svar på?:
• Hvordan skal aktionen helt konkret realiseres? (Giv fx en beskrivelse af de første 6
lektioner):
• Hvad er succeskriterierne for aktionen?
• Hvordan vil en ”udefra kommende” i bedste fald kunne se, at din aktion har fået
det ønskede resultat?
Personligt socialpædagogisk udviklingsprojekt:
•
•
Hvilke aspekter fra Dorte Ågård-kurset vil jeg arbejde med?
Hvordan vil man kunne observere det i din undervisning?
Perspektiver
• Individuelt perspektiv: Aktionsplan, personlig kompetenceudvikling,
supervision, inspiration fra kurser, samtaler med kolleger
• Kollektivt perspektiv: Dialogisk forum, sparring, fælles problemstillinger
adresseres og fælles erfaringer formuleres
• Samarbejde mellem avu- og hf-lærere: En del erfaringer til fælles ift.
klasseledelse og arbejdsformer. Observation af hinandens undervisning –
forskelle og ligheder (positive erfaringer)
• Model for skolebaseret efteruddannelse: Cyklus, hvor 20-25 lærere om året
arbejder i en klyngestruktur, som den, der er blevet udviklet i dette projekt
Arbejdsformer
• Variation og skarp sekvensering bruges fornemt af lærerne. Det peger i
retning af, at ”tavleunderviserens” tid er forbi eller udfordres (læring som
aktivitet) – der ledes efter nye måder at styre på
• Den komplekse lærerrolle: formidler (små oplæg), facilitator
(rammesætter for skriveøvelser, gruppearbejder osv.) og kontrollant
(opsamling på kursisternes arbejde med at forstå)
• Gode eksempler på integration af mundtligt og skriftligt; det kan udvikles
yderligere …
• Arbejdsformer med krop og bevægelse (spadsereture på gangen,
hilseøvelser mhp. at styrke interkulturel kompetence etc.)
• Flere eksempler på udvikling af en metakognitiv refleksionskultur i
klasserne; veksling mellem kursisternes individuelle (skrive)aktiviteter,
fremlæggelser og klassens coaching af den enkelte. Godt for den enkelte,
godt for den faglige fællesskabsfølelse.
• I nogle klasser savnes en samarbejdskultur (fra flerkulturalitet til
interkulturalitet) – grupper der bryder sammen. Behov for at udvikle
styringsmekanismer, som socialiserer kursisterne til at arbejde sammen.
Flere praksisformer a la Cooperative Learning. Grupper der er ”hullede”:
Højt fravær sætter i nogle klasser grænser for løjerne
Kommunikation
• Fokus på relationskompetence har skabt et øget fokus på det affektive liv i
klassen. Flere lærere arbejder bevidst med at give plads til følelser (brug af
humor, dagens vits, ”den lette stemning”).
• Problem: Den måde, nogle lærere fordeler tiden på i forbindelse med
vejledning i grupper. Hvordan undgår man at bruge mest tid på de
kursister, som umiddelbart gerne vil snakke? Bevidste strategier
efterspørges.
• Energi: Hvordan kommer man ’i gang med stil’? Ofte er der ”huller” i
klassen, når timen starter, og læreren bruger tiden til administrative
formål (fraværsregistrering, informationer osv.) og i enkelte tilfælde til at
undre sig over, at der ikke er flere kursister tilstede. Hensigtsmæssigt?
Stemnings-anslag.
• Kursisternes kommunikative kompetencer: det ser det ud til, at der skal
arbejdes meget mere målrettet med styring af deres samarbejde og måske
ligefrem med kommunikation i klassen (et transkulturelt perspektiv) som
et selvstændigt tema.
Inspiration fra aktuel
aktionsforskning på VUC
Analyse og idé: Manglende fæstnelse og
Kognitiv mesterlære
•
•
Typisk bevæger VUC-undervisningen sig mellem tavleundervisning og
gruppearbejde
Måske mangler der indimellem et fæstnelsesaspekt i feltet mellem de to
Idé: Kognitiv mesterlære ift. fx begreber, kommunikation, problemformulering,
taksonomi
• Modelleringsfasen, hvor en teknik præsenteres. Her er ekspertisen eksternaliseret
i forhold til den lærende, typisk i kraft af læreren
• Stilladseringsfasen, hvor den lærende øver sig på teknikken og instruktøren eller
læreren vejleder, opmuntrer og korrigerer
• Træningsfasen, hvor eleven øver sig og forfiner sin evne til at bruge teknikken, og
hvor lærerens stilladsering formindskes
• Fadingfasen, hvor ansvaret for at bemestre teknikken overdrages til den lærende.
Kognitiv mesterlære i kemi
Kursisterne har svært ved at lave journaler og rapporter på egen hånd (plejer
at fungere som skriftligt hjemmearbejde). Aktionen går ud på at lave dette
normale hjemmearbejde (Journaler og Rapporter) om til en del af
undervisningen.
Observationer: Stor aktivitet
Interviews med kursister: Stor begejstring for metoden
Interview med lærer (loop): Stor tilfredshed – problem: de skal blive mere
sikre på sig selv i forhold til fx formålsformulering.
Afprøvning af supplerende metode: (CL-struktur, hvor kursisterne ‘rater’
anonyme ideer til formålsbeskrivelse og når frem til de tre bedste) – fiasko
(kursisterne nægtede; læreren skal fortælle dem det). Anledning til justering
…
Analyse og idé: Slyngelstuer og styret
læringssamarbejde
• Slyngelstuer: Kursister, som er dårligt motiverede, putter sig i
grupper
• Står den voksenpædagogiske diskurs i vejen?
Gruppedannelse i dansk og engelsk
• Forskellige gruppedannelser:
– Motivationsgrupper
– Læringsstilsgrupper
– Opgavegrupper
– Tilfældighedsgrupper
– Selvvalgssgrupper
Efter hvert gennemløb: Evaluering og fælles refleksion
Foreløbige konklusioner:
 Motivationsgrupperne skaber stor bevidsthed om egen præstation
(specielt i de ”laveste kategorier”)
 Alene opmærksomheden på sammensætninger skaber motivation for at
arbejde
 Der ser ud til at være store muligheder i at arbejde med ”produktgrupper”
 Ideen er at udforme en mere systematisk ”model” for gruppedannelser ud
fra forskellige differentieringsstrategier
To-lærer-undervisning på HF og arbejde med at skabe
kollektiv klasseidentitet
• Tolærerordning i dansk (den ene bruger sine K-timer)
– Nærhed i forhold til grupper
– Etnodidaktiske analyser af kursister og relationer med henblik på
forbedringer (én underviser, én observerer)
– Halvklasseundervisning i forhold til niveauer
– Forskellige opgaver i forhold til lektielæsning eller ej
– Udvidelse af undervisningspaletten ved at der er to lærere
– Gensidig supervision (i det små)
Foreløbig evaluering:
 Stor succes – lærerne synes det er sjovt og givtigt
 Kursisterne synes det er givende (specielt i forhold til de forskellige
stimuli – og opmærksomheden i gruppeprocesserne)
 Hvis lærerne er mere inde over som vejledere og konsulenter, kan man
arbejde mere induktivt … Får fat i læringsdynamikken på en interessant
måde.
 Behov for systematik i forhold til, hvad tolærerordningen kan
Teamsamarbejde på avu
•
•
•
Samarbejde mellem 4 lærere omkring to avu-klasser i engelsk, matematik og
dansk.
Teamet arbejder med:
– Ekskursioner ud af huset med tværfagligt og/eller socialt sigte
– Fælles fodslag i forhold til fravær, forsinkelser, IT-brug og afleveringer
– Særlig indsats omkring morgenvækning via opringning til kursister, som
ikke er mødt til første time.
– Dobbeltlærer-system i nogle timer
Lærerne følger kursisterne tæt og støtter hinanden i forhold til de svære
opgaver (konfrontationer omkring manglende deltagelse eller støtte i forhold
til personlige og sociale vanskeligheder).
Foreløbig evaluering:
 Lærerne har erkendt, at det tager en del tid at udføre det her samarbejde. Har
nu fået ekstra timer
 Begejstrede for rundringning til udeblevne kursister om morgenen; er mere
skeptiske nu. Fungerer i forhold til nogle kursister, mens andre bare noterer
sig skolens nummer og lader værre med at tage telefonen.
Stikord til den ‘nye’ lærerrolle på VUC
• Læreren er klasseleder og arbejder med læreprocesser på såvel
individuelt som et kollektivt niveau – stemning og stemthed er
centrale komponenter i opbygningen af den ‘gode time’
• Læring som en helhed af kognitivt, affektivt og kropsligt
• Bred vifte af arbejdsformer, som stimulerer forskellige vidensformer:
– induktivt/deduktivt
– abstrakt/håndværkspræget)
– integration af mundtligt og skriftligt
• Læringssamarbejde i centrum – flere CL-lignende tiltag, hvor
samarbejde om opgaveløsning, individuelt engagement, klar
instruktion og tydelige produktkrav går hånd i hånd
• Gruppedannelse som et didaktisk greb og lærerens ansvar
• Inklusion af elever, som ikke siger meget og let glemmes i
undervisningen (”radikal etnodidaktik”)
• ”Tættere på”: fx tolærerundervisning, teamansvar i forhold til
arbejdet med klasserumskultur og individuel ansvarlighed
• Aktionslæring og aktionsforskning som
kompetenceudviklingsstrategi
• Ikke nogen lette løsninger på de sociale, personlige osv.
problemer, mange kursister døjer med: Pædagogikken er ikke
et mirakelmiddel – fremtidens VUC-lærer er didaktisk
innovativ og realistisk-pragmatisk.
Lad de tusind blomster blomstre
Der sker ikke noget afgørende nyt, hvis ikke lærere får mulighed for at eksperimentere
og udvikle nye erfaringer inden for en relativt åben dagsorden
På mange skoler:
- Før 2000-årene: flerkulturelt regime
- Efter 2005: Tendenser i retning af monokulturelt regime
- Tegn i sol og måne på bevægelse henimod interkulturelt og transkulturelt regime
(det er sandsynligvis inden for denne dagsorden, lærergerningen skal give mening i
fremtiden)
Stikord:
- Aktionslæring inden for organiserede rammer
- Projektstyring på skolerne – meget forskelligt, hvor langt man er kommet
- Inddragelse af forskning (evt. som aktionsforskning)
- Team- og temasamarbejde blandt lærere (evt. supervision)
- ”Small is beautiful”

similar documents