Den gode klasse - LP

Report
Horsens
- Hotel Opus
Inklusion og LP
8. maj 2014
1
Carsten Westfal Bruun Søndergaard
Dagsorden
Fælles forståelse af inklusion
sprog skaber mennesker, hvorfor falder vi tilbage?
Elevens oplevelse af at høre til i et fællesskab med
tydelige rammer
Det ressourceorienterede syn. Nysgerrig på
eleven som aktør – lytte og inddrage
Den gode klasse, en metode til at arbejde med
forældrenes holdninger på
Udvikling af et inklusionsberedskab
2
Grundbegreber
Susan Tetler:
Opgør med integrationsbegrebet
Systemisk og organisatorisk perspektiv
Rasmus Alenkær, 3 områder for inklusion
Fysisk
Akademisk (faglig)
Social
Skabe muligheder for
deltagelse
Lars Qvortrup, Dansk Clearingshouse
Psykologisk – at eleverne udvikler ‘positive selvbilleder’
En fælles definition af inklusion
Alle børn skal føle sig som ligeværdige
deltagere
4
Ord skaber mennesker
Sproget er som en lygte.
Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se
(Wittgenstein)
”Det er da klart, at Peter
er på den måde,
sådan var hans far
og onkel også i skolen” – vi falder af og til i…
5
Den tilbagevendende udfordring med sproget
Eleven er med problemer (individteorier)
Eksperter tog børnene med ud af klassen
Eleven der starter i skole, skal tilpasses
Henvisning og visitation
Specialklasser, ’klinikker’ - eksklusion
6
Den tilbagevendende udfordring med sproget
Eleven i problemer (systemteori)
Undervisning foregår ud fra valg
Eleven (og forældre) inddrages
Blandede fællesskaber - inklusion
Specialundervisning og den almene
undervisning smelter sammen
7
Elevens kvalitative oplevelse af at tilhøre et fællesskab
Anerkendelse
Relationer
Lærere og pædagoger er ’samhørighedsskabende
selvobjekter’ og rollemodeller
Venner, gode elev-elev relationer
Kommunikation
Et aflæseligt rum
Tydelige regler, struktur, genkendelighed og forudsigelighed
Begribelighed – håndtérbarhed - meningsfuldhed
Det ressourceorienterede syn
Hav ‘beskyttende faktorer’ med, når man går til
handleniveauet i LP-platformen
Undtagelserne, hvornår går det godt?
Hvilke styrker kan man bygge på? (hos individet og i gruppen)
Ellers
Ofte langsigtet arbejde
Opbygge relationer
Opbygge selvværd og selvagtelse via succesoplevelser
Men også kortsigtet nu og her
Hvordan taler vi om og til eleverne? Eleven som aktør
Mød (også) eleven på sine ressourcer
‘at komme først’ – med en positiv kontakt (før man tvinges
ind i en negativ)
9
Det hele barn, gode råd mht. børn med ADHD
ikke(Jenny
medicinering
DeLad
9 H’er
Bohr) skygge for evt. forstærkende faktorer
ADHD-børnenes
problemadfærd
• for
Hvad
skal jeg lave? (indhold)
udvidet skole-hjemsamarbejde?
• Hvordan
skal jeg lave det? (metode)
bag(mening)
diagnosen’ – disse børn har
• Identificér
Hvorfor skal’mennesket
jeg lave det?
eksistentielle
som enhver anden! (gode
• samme
Hvor skal
jeg lave det?behov
(placering)
x 10...)
• relationer
Hvornår skal
jeg lave det? (tidspunkt)
• Hvor
længe skal jeg
det? (tidshorisont)
Vær opmærksom
pålave
’invitationer’
måske har noget andet bag
• Hvem
skalmed
jeg lave
det med?
(personer)
– arbejde
de gode
relationer
i ’fredstid’
• Hvor
skal jeg lave?muligheder
(mængde) for fysisk aktiverende
Udnytmeget
alle pædagogiske
• Hvad
skal jeg bagefter? (næste)
pædagogik
Tydelighed i mål og forventninger er (især) vigtigt for disse
børn (De 9 H’er)
Forældre som aktører i inklusionsprocessen
Inklusion er en kontinuerlig proces
Forældre i flere roller:
Som aktiv deltager i klassens inklusionsproces
Som støtte for egne børn
Forældre og elever centrale aktører
Deltagelse afstedkommer ejerskab og mening
empowerment
Elevens hjemmemiljø som analysefaktor – et
vigtigt socialt system
En metode til at arbejde med
forældrenes holdninger på
DEN GODE KLASSE
Skolebestyrelsen på Gandrup skole prioriterer ”Den gode klasse” som
obligatoriske møder på alle klassetrin!
Hvordan afholdes mødeformen Den gode klasse? - Inspirationsnotat!
VED SKOLEÅRETS BEGYNDELSE:
Planlæg mødedatoer på det første møde i trivselsudvalget.
Meld datoer ud til hele klassen, gældende for hele året.
Skolebestyrelsens kontaktperson står til rådighed som
mødeleder, ved at trække han/hun ind, kan hele klassen
deltage i mødet på lige vilkår.
Beslut om trivselsrådet på skift skal være referent, eller om det
skal være en af de øvrige forældre.
12
Forberedelse til mødet
PLANLÆGNING OP TIL MØDEDATO:
Trivselsrådet sender i god tid en besked til hele
klassen, hvor der efterspørges punkter til
dagsordenen.
Efter en given frist sendes endelig dagsorden. Er
der ingen indmeldte punkter, kan hver forælder på
skift sige noget om barnets trivsel i
klassen/hverdagen. Klassens spilleregler kan
evalueres.
13
Spilleregler i den gode klasse
Spilleregler kan f.eks. være: Beløb til fødselsdagsgaver,
antal arrangementer om året, hvornår
inviterer man til overnatning, kagelister, klassekassen (vil
man lave opsparing eller ej),
legegrupper, handel i boden, indhold i drikkedunke,
hvornår i svømmehal uden forældre, fester –
hvornår skal de slutte? + rygning/alkohol.
- Book eventuelt mødelokale 2, hvor der er god mulighed
for at alle kan sidde ved et bord og samtidig se
hinanden.
Sørg for at næste forælder fra kagelisten har kage og kaffe
med.
14
Mødets struktur og forløb
Udvælg referent og påpeg at referatet den
pågældende aften er et beslutningsreferat, der
sendes ud på ForældreIntra.
Giv en kort introduktion eller lad
skolebestyrelsens kontaktperson gøre det (alt
efter hvem der afholder
mødet). Mødet holdes med det formål:
At styrke skole-hjem samarbejdet
At blive gode til at snakke om svære ting, der
kan dukke op i løbet af et skoleår
At vi løbende kan tilpasse klassens spilleregler
At blive gode/endnu bedre rollemodeller.
15
Mødets struktur og forløb
Inden mødet går i gang gennemgås grundprincipperne
for mødet:
Alle markerer ved håndsoprækning og taler for sig selv:
”jeg” og ikke ”man”
Alt kan siges, gør det på en ordentlig måde
Tal TIL hinanden og ikke OM hinanden
Bevar en god umiddelbar og ligefrem tone, så ingen
skal gætte sig til hvad der bliver sagt.
Afslutning på mødet:
Referent læser op hvad der er ført til referat
Ordstyrer runder mødet af (repeterer aftaler, fokus på
at alle går fra mødet med samme opfattelse
16
Udviklingsforløb ift. inklusionsberedskab
Vi mangler et brugbart arbejdsredskab.
• Vi tager ideen op i trivselsforum og laver udkast.
• Der arbejdes tværfagligt på trivselsforummødet med de
hæmmende faktorer.(bud er allerede nedfældet på
bilag)
• Præsenteret i pædagogisk udvalg.
• Model præsenteres. Der arbejdes afdelingsopdelt med
de hæmmende faktorer på pæd. råd.
• Udkastet revideres
Det er nu fra politisk side besluttet, at alle skoler
skal lave et inklusionsberedskab (Aalborg)
17
Nyt redskab – hvad savnes?
• Være et vedkommende og overskueligt arbejdsredskab,
der tager udgangspunkt i vores lokalsamfund og
muligheder
• Svært at have overblik over alle elevers muligheder samt
opfylde de formelle krav, der kræves fra forskellige
forvaltninger
• Brugbart redskab på teammøder og klassekonferencer
• Hurtigt overblik over klassen – rigtige indsats
• Indsigt i muligheder for indsats – hvem I skal kontakte
18
Hvorfra får vi vores viden?
• På tværs (håndbog ml. skole. og Familie- og Beskæftigelses-forvaltningen/socialforvaltningen)
• Børnelinealen (Lis Hillgaard)
• ABC intervention (se Aalborg PPR’s hjemmeside)
• Trivselsforum/SSP
• Åben rådgivning
• Familie-beskæftigelsesforvaltningen
• Skoleforvaltningen
• Profylaktiske kurser
• VAKS – CHIPS – WISC - KABU
• Underretning
• Skoleudtalelse
19
Hvor er eleven og hvad gør vi?
Lis Hillgaard
20
.
Et inklusionsberedskab
Kræver
øjeblikkelig
indgribende
indsats
SKOLEFORVALTNINGEN
Faglige vanskeligheder:
•ABC intervention
•A- niveau
Lp, team
•AB- niveau
Lp, team, individuelle test – kc
og PPR inddrages.
•C- niveau
Indstilling laves
•Vejledning af KC
•Åben rådgivning (KC, PPR psykolog og spc.konsulent)
Samarbejdspartnere:
Ledelsen, KC, PPR, UU-vejleder
FYSISK INKLUDERET
SOCIALT
INKLUDERET
FAGLIGT
INKLUDERET
Kræver ingen
inddragelse.
Hjemlige forhold
kan gøre
børnelineal
aktuel.
FAMILIEBESKÆFTIGELSESFORVALTNIN
GEN (socialforvaltningen)
Sociale vanskeligheder:
•Teamet laver LP.
•Inddrages af ledelse,
trivselsperson, AKT-lærer
•Åben rådgivning
(Trivselsperson/AKT, PPR AKT
konsulent, psykolog)
•Trivselsforum
•Ugemøde (team, ledelse,
trivsel-/Aktlærer)
Samarbejdspartnere:
Trivsel- og AKT-lærer, DUS,
Ungdomsklub, PPR, UUvejleder, Rådgiver, Politi og
Sundhedsplejen
21
Mødet mellem mennesker, en tillidssag
22

similar documents