Dannelse og kompetencer i fiktive tekster til unge

Report
DANNELSE OG KOMPETENCER I FIKTIVE
TEKSTER TIL UNGE
Opsamling og repetition
PROGRAM
1.
2.
Opsamling på forløbet i dansk ved RABO
Kort evaluering af forløbet og udsyn til det næste
forløb (især skoleovertagelsen)
OPSAMLING
Grundpositioner i dansk:
Et bud på fagets grundpositioner, der lægger sig imellem
simple og overkomplekse positioner
Den eksistensorienterede, den symbolorienterede, den
samfundsorinterede, den kulturorienterede, den
tekstorienterede og den kognitive position
Obs. Vi læste og arbejdede med to noveller: ”Frem og
tilbage” og ”Drivhuset”
OPSAMLING I PLENUM
Fælles refleksion:
 Hvad kan grundpositionerne bidrage med, når læreren planlægger
undervisning ud fra en givet tekst?
 På hvilken måde kan de bidrage til, at læreren sætter faglige mål?
 Hvordan hænger grundpositionerne sammen med
elevforudsætninger?

Mål - elevforudsætninger
Individuel refleksion
 Hvilke grundpositioner har jeg med mig i bagagen og hvordan vil de
have indflydelse på min undervisning?



Er dette hensigtsmæssigt/ ikke hensigtsmæssigt? Hvornår, hvorfor og
hvordan?
Hvilke grundpositioner vil jeg gerne blive klogere på? Hvordan gør
jeg det?
Hvordan indgår elevernes forudsætninger i mine overvejelser
omkring grundpositioner og mål?
KONKLUSIONER OMKRING GRUNDPOSITIONERNE
Som dansklærer vælger vi de tekster, vi vil læse med
eleverne – vi vælger ud fra hvad vi synes er væsentligt?!
Vi vælger ud fra hvilket grundlæggende fagsyn vi har
Artiklen om grundpositioner i dansk giver et bud på det
spektrum af politiske, kulturelle og videnskabelige
retninger, der har haft og har indflydelse på danskfaget
GRUNDPOSITIONER OG DAGENS TEKSTER (4-6
GRUPPER)
Start med ”ordet rundt” omkring jeres umiddelbare
forståelse af teksten
Diskutér hinandens udsagn og kvalificér så diskussionen,
hvor I inddrager ”Stjernebilleder” (s.55-105) – hvilke
metoder vil I inddrage i læsningen af jeres tekst?
1.
2.

Vælg en eller to metoder og anvend dem på teksten
Hvilke grundpositioner er det ”oplagt” at inddrage, når
dansklæreren skal arbejde med teksten i en givet klasse?
3.


Hvorfor?
Hvordan?
Hvilke grundpositioner kan I se indeholdt i de opgaver,
der er lavet til teksterne?
4.

Begrund jeres bud
DANNELSE I DANSK
Wolfgang Klafki:
(Ud)dannelse i skolen er uadskillelig fra Samfundsdannelse
den globale udvikling
Enhver dannelse må tage udgangspunkt i menneskets:
(Grundfähigkeiten)
1.
Selvbestemmelse
2.
Medbestemmelse
3.
Solidaritetskompetence
DANNELSE I DANSK
Disse er knyttet til nogle epokaltypiske nøgleproblemer,
der kendetegner vores nutid og vil have betydning for
vores alles fremtid:
1.
Fredsspørgsmålet
2.
Miljøspørgsmålet
3.
Social ulighed
4.
Mulighederne og farerne ved nye tekniske styringsinformations- og kommunikationsmedier
5.
Den enkeltes subjektivitet og forhold mellem
mennesker
DANNELSE OG DANSK
Den enkelte må konstant skabe og opretholde en
identitetsfortælling
Litteraturen er eksempler på stiliserede, konfigurerede
fortællinger, der ikke er vores egen
Selvfordoblingen ligger i mødet med den fremmede og
dog mere eller mindre genkendelige verden
VENDELTRAPPEMETAFOREN
Mødet med
teksten – et
andet syn på
verden
Mig selv og mit
syn på verden
Mig selv –
med
selvfordobling
– jeg ser på
mig selv fra et
nyt perspektiv
under
indflydelse af
teksten
DANNELSE OG DANSK
”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE
forståelsesformer teksterne udfolder og de
forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med disse
tekster. På den måde er litteraturundervisningens ideale
grundfigur selvoverskridelsen – den selvfordobling, der
er forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og
med de muligheder, der herved skabes for indblik i en
række kulturelt og historisk forskellige udtryks- og
bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.”
(Mortensen)
DANNELSE OG DANSK
Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre
fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for derved
at opretholde og skabe (udvikle) ens egen livsfortælling:
Den personlige og kulturelle
identitetsdannelse (obs. fælles
mål)
SKRIV I 10 MINUTTER – START MED DET SPØRGSMÅL
DU HELST VIL SVARE PÅ
Kan selvfordoblingsteorien principielt ikke anvendes på
alle tekster?
 Er det kun litteraturen, der kan danne?
 Hvad er forskellen mellem litteratur og andre tekster?
 Hvad forstår jeg lige nu ved ”dannelse i dansk”?
 Hvilke muligheder er der i en inddragelse af
massemedierne i forhold til dannelsen i Dansk?

SKYGGEN AF TVIVL– GRUPPEARBEJDE

Vurdér filmen med henblik på dens dannelsespotentiale –
brug de tekster i har læst til i dag. Overvej bl.a.:





Hvem er den intenderede læser?
Er Klafkis nøgleproblemer på spil? Hvilke?
Hvordan kan Klaus P. Mortensens tanker om dannelse i
dansk komme i spil i forhold til teksten?
Forestil jer en litterær tekst (en novelle) med samme
indhold. Hvordan ville den tage sig ud? Hvad er
forskellen mellem det litterære sprog og filmsproget?
På hvilken måde er den personlige og kulturelle
identitetsdannelse på spil i filmen?
SKYGGEN AF TVIVL – GRUPPEARBEJDE
Udover en spændende teknisk/ sproglig side har filmen nogle
interessante temaer at byde på - hvilke?
 Hvad er det ukendte/ det nye i filmen for unge i 8-9.klasse?
 Er Klafkis nøgleproblemer på spil? Hvilke?
 Forestil jer en litterær tekst (en novelle) med samme indhold.
Hvordan ville den tage sig ud? Hvad er forskellen mellem det
litterære sprog og filmsproget?



På hvilken måde er den personlige og kulturelle
identitetsdannelse på spil i filmen?
Drag paralleller mellem ”Skabt for hinanden” og
”Skyggen af tvivl”




Hvad siger de to tekster om kærlighed og parforhold?
Hvad siger de to tekster om det moderne liv, som vi lever det i
dag?
Kan I forestille jer at bruge de to tekster i jeres
undervisning? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Hvilke grundpositioner vil I arbejde ud fra og med?
KOMPETENCER I DANSK
Kompetencer er ikke en modsætning til dannelse – men:
 Et redskab til at konkretisere og operationalisere
idealet om dannelse, hvor disse:


Retter sig imod elevernes fremtid og deres almene dannelse
Tager udgangspunkt i dannelsessynet, som vi så det hos Kant,
hvor det er uddannelsens mål at udvikle myndige borgere
KOMPETENCEBEGREBET I BOGEN
Kompetence er at vide, hvad der skal til, og kunne
håndtere udfordringen, såvel kropsligt, som kognitivt og
følelsesmæssigt – og at ville håndtere udfordringerne.
Kompetencer i dansk er et redskab til læreren i forhold til
at kunne vælge relevant indhold til undervisningen i
forhold til de udfordringer mennesket (eleverne) står
over for i den senmoderne verden.
KOMPETENCER I DANSK
Sociale kompetencer:
 Samarbejds- og netværkskompetencer
 Etisk kompetence
 Empatisk kompetence
 Interkulturel kompetence
(Bundsgaard m.fl. 2009:12)
KOMPETENCER I DANSK
Fortolkningsmæssige kompetencer
 Hermeneutisk kompetence
 Narrativ kompetence
 Scenariekompetence
 Æstetisk kompetence
(Bundsgaard m.fl. 2009:12)
KOMPETENCER I DANSK
Kommunikative kompetencer
 Produktiv kompetence
 Konsumptiv kompetence
 Kritisk kompetence
 Informationskompetence
(Bundsgaard m.fl. 2009:12)
INDHOLDET I DANSK
Danskfagets stofområde er tekster og de måder disse
produceres og konsumeres på:
 Fiktive/ poetiske tekster
 Offentlige tekster
 Semioffentlige tekster
 Interaktive tekster
 Private tekster
KOMPETENCEHJULET
Kan bruges som redskab ved planlægning af
undervisningen i dansk:
 Til at kunne prioritere i og udvælge de tekster, man vil
gøre til genstand i undervisningen ud fra overvejelser
omkring, hvad formålet er med at læse den givne tekst
 Til at kunne integrere tekster hensigtsmæssigt i forhold
til undervisningens emne og formål
KOMPETENCER I CENTRUM
rammefaktorer
arbejdsmåder
Elevforudsætnin
ger – faglige og
kulturelle
Indhold
Kompetencer
mål
”WEEKEND PÅ MOTEL PARADIS”
1.
2.
3.
4.
Hvilke forudsætninger skal eleverne have for at kunne
arbejde med teksten? Kulturelle? Faglige? Klassetrin?
Hvordan kan forudsætningerne variere fra elev til
elev?
Hvilke kompetencer kan læreren inddrage i arbejdet
med novellen på klassen? (Inddrag kap. 1+2 fra
”Kompetencer i dansk”)
Hvordan kan læreren få kompetencerne i spil? Giv 1-2
bud på aktiviteter omkring novellen, hvor I opstiller og
beskriver kompetencemål og arbejdsformer
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL
Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger ligger der i
kompetencetilgangen?
 Hvor placerer kompetencetilgangen danskfaget i forhold
til faget som færdigheds-, kommunikations-, eller
dannelsesfag?

BESKRIVELSE AF FORLØBET
Forløbet skal tænkes som en proces, hvor de tre romaner
analyseres og fortolkes med henblik på at identificere
mulige undervisningsaktiviteter og det dannelses/
kompetencepotentiale romanerne rummer
Kapitlerne I skal læse i ”Stjernebilleder” tænkes som den
analyseguide I kan anvende i forhold til arbejdet med
romanerne.
PROCESSEN
1. (torsdag uge 49) Oplæg ved rabo – vi fordeler romanerne på
grupper
2.
(studiegrupper):

Udarbejder lærerfaglig analyse og fortolkning af romanerne

Giver bud på hvilke kompetence/dannelsesmål analysen
afføder

Giver bud på enkelte forslag til undervisningsaktiviteter i
forbindelse med læsningen af romanerne i folkeskolens
9.klasse.
3.
(uge 51) Grupperne fremlægger arbejdet for hinanden og
lægger et skriftligt produkt ud på studienet.
DEN LÆRERFAGLIGE ANALYSE
Én definition: ”Den lærerfaglige analyse og fortolkning er
den analyse og fortolkning som indgår i lærerens faglige
forberedelse.”
Er den hensigtsmæssig?
DEN LÆRERFAGLIGE ANALYSE
Thomas Illum Hansen i ”Procesorienteret
litteraturpædagogik:
 Synlig sammenhæng mellem den lærerfaglige analyse og
den litteraturpædagogiske praksis
 Hvis praksis skal være flerstemmig og åbent fortolkende,
må:
Den lærerfaglige analyse ikke være mesterfortolkninger eller
ideallæsninger
 Den lærerfaglige analyse og karakteristik af teksten finde og
fremhæve de træk ved teksten der kan skabe en flerstemmig
fortolkningsproces

TEKSTENS UNDER- OG OVERBESTEMTHED
”Tekster er på én gang under- og overbestemt.
Underbestemt fordi litteraturens tomme pladser og
ubestemthedssteder kalder på læserens udfyldning og
fortolkning. Overbestemt fordi litteraturen fastholder
og synliggør menneskelige erfarings- og
forståelsesmønstre ved at væve ting, handlinger og
stemninger tæt sammen i det fiktive univers. Tilsammen
udgør de to bestemmelser litteraturens pædagogiske
potentiale.”
OVERBESTEMTHED I ”WEEKEND PÅ MOTEL PARADIS”
”…ligner hinanden”, ”…uden at lukke op for tænderne”,
”…ville tilsyneladende have, at jeg skulle have den
bolle”, ”…hårdt bump og puffede …”, ”…så ikke på
koppen da hun skænkede”, ”…tomme glasagtige udtryk”,
”så hun tværs igennem mig”, ”…som gelé”, ”…hendes
stive blik”, ”…marcipanhvide hud”, ”Spis nu. Det er
dejligt vejr i dag”, ”…samme tonefald”, ”…luften var
søvndyssende”, ”…i gåsegang”, …tasker svingede i takt”,
”Blikket var hverken ondt eller venligt”, ”…iskoldt,
mørkeblåt glasperleblik”, ”Potentielt materiale”,
”…giftiggrøn”
UNDERBESTEMTHED I ”WEEKEND PÅ MOTEL PARADIS”
Hvordan ligner servitricerne blomkål?
 Hvorfor skal vi høre at hp nogle gange godt kunne tænke
sig sine forældre lidt i baggrunden, når nu de slet ikke
indgår i teksten?
 Hvad er ”blomkålsmenneskene”, hvis de hverken er
mennesker eller robotter?
 Hvordan får forskningsfolkene fat i ”menneskeligt
materiale?


Er det gener eller DNA de skal bruge?
Hvordan skal det forstås at ”de tager sig godt af alle, som
stiller sig til rådighed”?
 Er den ”…mærkelige affaldsbunke” døde
kålhovedmennesker?

ÅBENHED OG LUKKETHED
”Gode tekster” er hverken for åbne eller for lukkede.
Der skal være noget at holde sig ved, samtidig med, at
teksten skal besidde en grad af åbenhed, der kan
stimulere en flerstemmig fortolkningsproces.
PROCESORIENTERET LITTERATURPÆDAGOGIK I
PERSPEKTIV

Thomas I. Hansen: ”et konstruktivt samspil mellem den
værkorienterede analyse og den læserorienterede
undervisning er litteraturundervisningens største
udfordring” (s.16)
forfatterorienteret
• biografisme
Værkorienteret
læserorienteret
• Nykritikken
• Strukturalisme
• Fænomenologien (Thomas
I. Hansen)
• receptionsæstetikken
• receptionsæstetikken
• Reader-respons teorier
• Fænomenologien (Thomas
I. Hansen)
PROCESORIENTERET LITTERATURPÆDAGOGIK I
PERSPEKTIV
Hvad betyder det?
 elevernes forforståelser og lærerens faglighed skal
mødes



Konstruktivisme
Fænomenologi
Det må ikke gå os som lægen hvor operationen lykkedes,
men patienten døde (jf. Thomas I. Hansen)
DEN LÆRERFAGLIGE ANALYSE
Den procesorienterede litteraturpædagogik som beskrevet
af TIH er ikke en ”anything goes” tilgang. Læreren skal
tværtimod have et godt overblik over teksten, have
foretaget en udtømmende analyse – dog hele tiden med
blik for den litteraturpædagogiske praksis (jf.
”Stjernebilleder, b.1 s.48)
DEN LÆRERFAGLIGE ANALYSE – ENGLEKRAFT (X-ANTAL
GRUPPER)
Anvend den analyseguide, der præsenteres i
”Stjernebilleder” på romanen:
 Fortæller og synsvinkel
 Handling, komposition og tid
 Personer og miljø
 Sproget – tekstens æstetik
 Tema og motiv
Tænk analysen som led i lærerens forarbejde, hvor de
steder i teksten fremhæves, der kan skabe en
flerstemmig fortolkningsproces
EKSEMPLER TIL DISKUSSION

romaner til udskolingen
OG HVAD SÅ?
Og hvad kunne I så bruge det til?
 Hvordan oplevede i sammenhængen (mangel på
samme) i forløbet?
 Hvordan vurderer i relevansen af indholdet i forløbet?
 Hvordan oplevede i variation (mangel på samme) i
forhold til arbejdsformer?
 Hvilke (nye) erkendelser tager i med jer på baggrund af
det, vi arbejdede med?
 Hvad har I brug for i det næste? (lingvistik og
sprogpædagogik)
 Vurderer i emnet overhovedet som relevant? Hvorfor?
Hvorfor ikke?


similar documents