Tine Heede og Kim Rose Stutgården

Report
Mentaliseringsteoriens udviklingspsykologiske og
pædagogiske bidrag til psykodymanisk miljøterapi
Forstander Tine Heede
og
Afdelingsleder Kim Rose
Behandlingshjemmet
• Der er i alt 28 børn og unge i alderen 5 til 18 år
• Børnene/ de unge bor på Stutgården i 3-6 år
• Stutgården tilbyder: Miljøterapeutisk dag-og
døgnbehandling, specialundervisning, individuel
intensiv psykoterapi og forældrebehandling
Hvad vil vi tale om i dag
• Miljøterapi for børn med
tilknytningsforstyrrelser
• Miljøterapi for børn med diagnoser
• Struktur, udviklingspsykopatologi og diagnoser
• Kontakt mentalisering og arousal
• Mentalisering og leg
• Leg som en miljøterapeutisk aktivitet
Organisationen som terapeut
Selve organisationen er gennemtænkt ud fra den primære
arbejdsopgave. (systembevidsthed)
De fysiske rammer er gennemtænkt ud fra den primære arbejdsopgave
(rammebevidsthed)
Tilrettelæggelse af den daglige struktur og omsorg afspejler den primære
opgave (strukturbevidsthed)
Kontakten med barnet afspejler den primære opgave (rollebevidsthed)
Struktur og relation
Struktur
Relation
Tid
Tid
Sted
Opgave
Store stygge
ulv
Medusa
Ofelia
Rollekastning i den terapeutiske
organisation
2 anbringelsesformer, 2 målgrupper og 2 opgaver
• 2 døgnafdelinger for tilknytningsforstyrrede og tidligt traumatiserede
børn
• 1 døgnafdeling for psykiatriske syge børn, herunder børn, der lider af
autisme
• 1 dagafdeling for børn med emotionelle, relationelle og
adfærdsmæssige vanskeligheder
• 1 miljøterapeutisk specialskole
Miljøterapi for børn med diagnoser
• Uddannelsesforløb udviklet i samarbejde med opholdsstedet TAO og UCC i
Titangade
• Organisationen som terapeut
• Et bredt udviklingspsykologisk fundament
• Videreudvikling af centrale miljøterapeutiske begreber
• Udviklingspsykopatologisk forståelsesramme
Udviklingspsykopatologi
• En integration af vores viden om normaludviklingen
og psykopatologien, for at finde ud af hvordan
specifikke fejludviklinger opstår
• Miljøterapeutens opgave er dels at afdække og
modvirke en patologiske udvikling og dels at fremme
normaludviklingen
Struktur på Stutgården
• Aftalestruktur (støtter relationsarbejdet)
• Tidsstruktur (støtter jeg-funktioner)
• Rækkefølgestruktur (støtter motivation og
orientering)
Struktur på Stutgården
Struktur er rammen for kontakt tilbuddet,
men også udviklingsfremmende i egen ret
Struktur og relation
Struktur
Relation
Tid
Kontakt og mentalisering
• Kan mentaliseringsteorien kvalificere
kontaktarbejdet i den miljøterapeutisk
behandling?
Kommunikation og arousal
Arousal: Erfaringer på egen krop
• Meget kommunikation glippede, fordi man ikke tjekkede tilbage med
øjenkontakt. Vigtigheden af at ”forberede” en kommunikation og sikre sig
at begge parter bliver parate til at kommunikere
• Bekræftelse og opmuntring fremmede den fælles opgaveløsning og det
var ind imellem nødvendigt at skabe et ”fælles ordforråd” om den
konkrete opgave
• Det var vigtigt, at være bevidst om non-verbal kommunikation og det
krævede at man som voksen havde et ”ydre” blik på sig selv
• Nogle gjorde sig erfaringer om, hvordan man aktivt bliver nødt til at
udelukke noget stimuli for at koncentrere sig om andet
Arousal: Erfaringer på egen krop (2)
•
Nogle reflekterede over om succeskriteriet : Er det lykkedes at kommunikere
meningsfuldt om en del af opgaven, sådan så en del af den blev rigtig, eller skal
det færdige resultat være korrekt for at det er en succes
•
Man havde en tilbøjelighed til at ”fylde ud eller ”digte” noget indhold, hvis man
ikke helt havde forstået instruktionen, i stedet for at stoppe op. Nogle oplevede, at
de lod som om de forstod, noget de egentlig ikke havde forstået
•
Andre oplevede, at kontakten blev dårligere, når stressniveauet steg og at arousal
niveauet ”smittede”
•
Efter en afbrydelse var det en opgave at reetablere kontakten
•
Det, at etablere en fællesskabsfølelse om opgaven, hjalp på præstationen
•
Konkurrenceelementet øgede arousal
Kontakt og mentalisering
Mentalisering
Tolkning
• Non-verbal regulering af
affektive tilstande
• Verbal spejling
• Kommunikationsprocessen
her og nu som mål i sig selv
• Viden om arousal niveauet
hjælper os til fokusere på
timingen
• Indsigt som mål for
kommunikationen
• Arbejde i
konfliktsituationerne
Mere hvornår og hvordan og mindre
hvad
Som om - tilstand
• Barnet ved, at indre oplevelser ikke er det sammen
som den virkelige verden
• Barnet hengiver sig til sin indre verden af fantasier og
leg uden at sætte dette i relation til den ydre verden
• Barnet kan ikke befinde sig i den ydre eller indre
verden samtidig
Som om- tilstand
Psykisk ækvivalens
• Barnet er bundet til sin psykiske realitet
• Barnet sætter lighedstegn mellem sin
oplevelse og virkeligheden (barnet skræmmes
derfor let)
• Når oplevelsen af virkeligheden ændrer sig,
ændrer barnets indre sig også (barnet oplever
ingen indre kontinuitet)
Ækvivalenstilstand
Leg og udvikling
Integrativ proces :
barnet lærer fleksibelt
at kunne skifte mellem
som-om tilstand og
ækvivalens tilstand
Som om tilstand
Den voksne som stillads
Sikring af som-om tilstanden
• Børns lange forhandlinger om roller og regler
forud for legen, hjælper til at understøtte og
betrygge børnene i, at det er som-om tilstand
Så boede de på et
slot og jeg var
prinsessen…
Nej, jeg var prinsessen!!
Ok, så sagde vi ,
at der to
prinsesser
Legens betydning for mentalisering
• Integration af som-om tilstand og
ævivalenstilstand
• Den voksne som stillads
• Forhandling af roller og regler
Legeøvelse
Legeøvelsens læring
• Selvforglemmelsen (som-om tilstand) er noget man ”hopper ud af
og ind i”. Nogle (både børn og voksne) har lettere ved det end
andre. En, der har let ved at lege, kan trække andre med sig og få
skabt en legende stemning
• Det føles akavet og kunstigt, så længe man er utryg ved situationen.
Man bliver nødt til at føle sig i trygge rammer for at kunne udfolde
sig spontant og kreativt. Det er derfor vigtigt at etablere en særlig
stemning
• Regler og lege opbygges i grupper, hvor man både skal tage hensyn,
men også være spontan
• Det understøtter legen, hvis man har en figur man kender, som
forbillede
Legeøvelsens læring 2
• I fælles leg er der mange uskrevne regler, man ikke tænker over
• Noget legemateriale er mere indbydende og spændende end andet og
nogle finder noget materiale spændende og andre ikke. Det er vigtigt at
være bevidst om, hvilket materiale vi tilbyder til børn, der har svært ved at
lege
• Det vil understøtte børnenes udvikling, hvis vi i miljøet aktivt kan støtte op
om børnenes spontane lege og udvikling af en legekultur. Måske kunne
man understøtte ”lange lege”, der udvikler sig over hele sommeren eller
længere. Så børnene kan få en fornemmelse af at glide ind i en leg, som
allerede ”er” der
Legens betydning
Stilads til udvikling
Vindue til det ubevidste
• Mulighed for af ved hjælp af • Mulighed for at afdække og
et mentaliserenede stilads
bearbejde barnets
(voksen/ældre barn) at
ubevidste
integrere som-om
forestillingsindhold f. eks via
tilstanden og
overføringen i
ækvilanstilstanden og
psykoterapien
udvikle mentaliseringsevne
Leg som miljøterapeutisk aktivitet
Systembevidsthed
Rammebevidsthed (lego-rummet)
Strukturbevidsthed (aftaler, børnekonstellationer)
Rollebevidsthed (den voksne som det ældre barn)
Kirsebærhuset
• Legen er som et "rundt atom" - en kugle eller en bold
• Den kan være stor som den store leg, lille som den lille leg
• Bolden har en skal, som tydeligt viser dens størrelse og muligheder akkurat som legen har nogle grænser og regler bestemt af de legende
• Indholdet i bolden - den historie der bliver leget i en leg - kan være
sammensat af mange forskellige ting og små elementer
www.vidensbutikken.dk
• Legen kan være harmonisk og uendelig smuk, akkurat som den runde
bold eller kugle
• Legen kan, som bolden, blive punkteret og derved miste sin harmoni og
runde form, blive akavet, ligge stille, være ubevægelig i en aflåst tilstand
og stilstand
• Hvis der sker forandringer - hvis indholdet flytter sig - bliver både legens
og boldens tyngdepunkt ændret, og der kommer bevægelse - bolden
begynder at rulle - legen flytter sig et andet sted hen eller ændrer sig til
at blive en anden leg
www.vidensbutikken.dk
Aftalestruktur i Kirsebærhuset
Hvad skal vi lave?
Indhold
Hvorfor skal vi lave det?
Mening
Hvornår skal vi lave det?
Tidspunkt
Hvor skal vi lave det?
Placering
Hvem laver vi det med?
Voksne, børn
Hvordan laver vi det?
Metode
Hvor længe laver vi det?
Tidsperspektiv
Hvor meget skal vi lave?
Mængde
Hvad skal vi lave bagefter?
Indhold
Leg er underlagt 5 vigtige betingelser:
1) den tid
2) og det rum den foregår i
3) de mennesker/personligheder der leger
4) den begivenhed, som har medført, at vi leger lige netop
denne leg
5) og de ting der bliver leget med - legetøj, redskaber eller
genstande
Den voksne som stillads
Mulighed for fortløbende lege
Gruppetænkning og legeaktivitet
kamp-kamp
kamp-overtilpasning
overtilpasning-overtilpasning
Rasborg, 2013
Leg og aftalestruktur
Ifølge Peter Fonagy er børnegruppens, ofte
omfattende ”scene-sættelse” hvor roller og regler
forhandles, en understregning af vigtigheden af et
klart skel mellem ”leg” og ”virkelighed” for små børn
Den miljøterapeutiske aftale struktur kan i dette lys
ses som udvidet stillads til barnets leg
Mentalisering og miljøterapi
• Betydning af kommunikationsprocessen
• Betydning af arousal niveauet
• Betydning af legen
Is there something new in
mentalisation?
• Struktur kan bruges til mere end som ramme
for kontakt
• Kontakt kan bruges til mere end middel til
erkendelse
• Leg kan bruges til mere en udtryk for barnets
indre konflikter
Referancer
Birkholm T. Aarkrog P: Rollekastning i Kornerup H: Børn på behandlingshjem 1999, Perikon 1999
Christensen, Jørgen Steen: Den paradoksale miljøterapeutiske relation i Kornerup, H: Miljøterapi med
Børn – Udvalgte temaer, forlaget Perikon 2003
Fonagy P, Gergely G, Jurist E, Target M: Affect regulation, mentalization and the development of the self.
Other Press 2002, New York
Larsen E: Miljøterapi – organisationen som terapeut
Rasborg L: Miljøterapi I gruppe og organisation, Akademisk forlag 2013
Sharp C, Fonagy P, Goodyer I: I Social cognition and developmental psychopathology, 2008, Oxford
University Press
Skårderud F, Sommerfeldt B: Miljøterapiboken – Mentalisering som holdning og handling (MBT-M),
Gyldendal Norsk Forlag 2013
www. Vidensbutikken.dk
Tak for jeres opmærksomhed!

similar documents