VUM og rehabilitering (Gentofte Kommune)

Report
VUM og Rehabilitering
Gentofte Kommune
Social & Handicap Myndighed
Marianne Lincke og Anders Aittomaki
Plan for workshoppen
• Rehabilitering
• VUM og rehabilitering.
• Ressourcefokus i udredningen
• Inddragelse af netværk
• SMART Mål med en teoretisk
referenceramme
• Input fra borgerne
Gentofte Kommune Social & Handicap
Myndighed?
• Myndighedsafdeling på voksenområdet med ca. 14
sagsbehandlere
• 3 team (handicap, misbrug & psykiatri samt integration)
• Været med i udviklingen af VUM og arbejdet med metoden
fra start i 2009
• I 2013 vedtaget ny handicap politik og psykiatriplan – mere
fokus på rehabilitering
Gentofte Kommune Social &
Handicapdrift
• 3 team efter 85, hjemmevejledning/bostøtte
• 17 botilbud efter servicelovens §§ 85, 107
og 108
• 1 herberg
• 6 dagtilbud
• 2 støttekontakt personer
Rehabilitering
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt
samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og
fagfolk. Formålet er at borgere, som har eller er i
risiko for at få betydelige begrænsninger i deres
fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne,
opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baserer sig på borgerens hele
livssituation og beslutninger og består af en
koordineret, sammenhængende og vidensbaseret
indsats
Kilde: Hvidbogen for rehabilitering
Rehabiliteringsuddannelse
• Gennemført for 160 medarbejdere på tværs af
Myndighed og Drift
• Fælles referenceramme for at arbejde
rehabiliterende
• Øget kendskab til hinanden betyder smidigere
arbejdsgange
Rehabilitering – flertydighed og grænseflader
•
Rehabilitering, habilitering, genoptræning, recovery, empowerment,
recilience, inklusion…………….
•
Et begreb som rammer tidsånden?
-borgeren/patientens som medskaber af indsatsen/behandlingen
(partnerskab, samproduktion, samstyring)
fra biomedicinsk forståelse (diagnose, syg kontra rask) til bio-psykosocial forståelse med fokus på funktionsevne, omgivelser og
kulturens betydning
(det relationelle handicapbegreb)
- helhedsorientering – via tværfaglighed
- sammenhæng og koordinering af patient/brugerens forløb
- vidensbaseret indsats – ”kampen om evidens”
•
•
•
•
•
Rehabilitering - Habilitering
Rehabilitering
• at give anseelse, ære og position tilbage
• genskabelse af funktion
• borgeren har en erfaring og viden om, hvad vedkommende tidligere
har kunnet på en række områder. Målet for rehabiliteringen skal
træffes ud fra borgerens ønsker ud fra tidligere livserfaring
• målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger,
pårørende og fagfolk.
Habilitering
• at udvikle nye evner
• at støtte udviklingen hos et barn med en medfødt eller en tidlig
erhvervet lidelse
• habilitering følger barnet ind i ungdoms- og voksenlivet
• habilitering er langsigtet og ikke tidsbestemt proces
?
Drøft med sidemanden
• Hvad er din forståelse og
erfaring med at arbejde
rehabiliterende?
• Fælles opsamling i plenum
Brobygning
Et partnerskab med
Socialstyrelsen
Kort om Brobygning
• Folde socialpsykiatriens arbejde med recovery ud
over hele det sociale arbejde
• At bruge VUM som redskab i en
rehabiliteringsproces
• At gøre borgeren ressourcer til omdrejningspunkt i
sagsbehandlingen
fokusområderne
• Hvordan stiller vi de gode spørgsmål, der afdækker
borgerens ressourcer
• Hvordan vi spørger ind til, hvem borgeren ønsker, at vi
henter oplysninger fra – hvem kan sige noget om
borgeren
• Hvordan opstiller vi fælles (SMART) mål i
rehabiliteringsindsatsen
Projekt brobygning – fokus på ressourcer
Hvordan
stiller vi de
gode
spørgsmål,
der sætter
fokus på
ressourcer?
Ressourcebanken
Hvilke ressourcer talte i om?
Hvordan spurgte du ind til borgerens ressourcer?
Hvilke gode råd vil du give din kollega, når de skal tale om ressourcer?
Ressourcefokus
 Det, at sætte fokus på borgernes ressourcer kommer ikke af sig selv
 Vi skal arbejde systematisk med emnet og sikre fælles viden.
 Vi skal turde åbne for vores faglighed, og drøfte om vi er dygtige og
systematiske nok i forhold til vores tilgang
 Vi skal drøfte, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer, når vi taler om
ressourcer.
 Det er en faglig balancekunst.
o Borgeren skal forstå, hvad vi skal bruge det til. Borgeren henvender sig med
”et problem”, og vi taler om ressourcer
o Vi skal turde ”udfordre” det borgeren siger – for at komme ind til ressourcerne
o De handler om at finde frem til det nødvendige behov – om mindske
indgriben. Det er ikke sikkert, det er en fælles dagsorden.
 Sagsbehandler og de unge har oplevet det som positivt at tale om ressourcer. Det,
at sætte fokus på ressourcer som led i at afdække borgerens
funktionsnedsættelsen, giver et mere nuanceret billede af borgeren.
 De unge giver udtryk for, at det også er rart at tale om noget, de kan.
Udsagn om ressourcefokus
Rådgiverne:
 ”Vi taler om de ting hun (borgeren) godt kan og derudfra, hvad det er, hun
gerne vil blive bedre til. Vendingen ”at blive bedre til” virker bedre, end
hvad skal du have støtte til”.
 ”Vi startede med at tale om de menneskelige ressourcer som borgeren
havde – og om ressourcer, der dukker op når man mindst venter det”.
 ”Jeg stiller spørgsmål som; hvad synes du, du er god til? – hvad vil være
dejligt at kunne, og hvordan kan du nå derhen?
 Jeg spørger til interesser – en var interesseret i historie (god til at huske,
faktaviden osv.)
Inddragelse af netværk – struktureret opsamling
1. Hvem lagde sagen op til, at du inddrog?
2. Hvem ønskede borgeren inddraget i sin sag?
3. Hvad var nyt?
4. Fik du brugbar viden?
5. Havde det betydning for sagsbehandlingen?
Inddragelse af netværk
 Det er ikke nødvendigvis de nærmeste, der kender borgeren bedst.
Borgeren vil måske pege på en mentor, lærer, fodboldtræner mv.
 Rådgiveren vurderer, at det er brugbart – giver ny viden, men vi skal gøre
det klart for borgeren, hvad det er vi bruger oplysningerne til.
o Virker derfor ikke logisk, at vi spørger en læge i stedet for nogle der
kender dem
o Hvis de ikke ved, hvad det skal bruges til øges risikoen for ”forkerte”
svar
 Vi kan komme til at bede om noget, der ”gør ondt”.
o Netværk ønsker ikke at deltage
o Borgeren ønsker ikke at netværket bliver en del af hans ”sag”
 Vi får ikke givet udtryk for, at vi koordinerer, når de skal sige de samme ting
mange gange.
Inddragelse af netværk - udsagn
Udsagn fra rådgiverne:
• ”Borgeren ønskede, at jeg talte med hans mentor fra
Jobcentret”. Mentor fortalte, at borgeren fik krampeanfald. Det
stod ingen andre steder. Herefter kom jeg i tvivl om borgeren
overhovedet var i stand til at bo alene”
• ”Borgeren vil gerne inddrage sin mor – men hun ønskede ikke
at deltage”
• ”Borgeren ønsker ikke, at hendes netværk skulle inddrages”
?
Drøft med sidemanden
• Hvad er din forståelse og
erfaring med fokus på
ressourcer og inddragelse af
netværk?
Fælles opsamling i plenum
SMARTMÅL
SPECIFIKT
(konkret og
tydeligt så
borgeren ved
hvornår målet
er opnået)
TIDSBESTEMT
(fastsæt en
tydelig
tidsramme)
REALISTISK
(det skal være
realistisk at
opnå målet
inden for
tidsrammen)
MÅLBART
(kan det
opsatte mål
måles?)
ACCEPCERET
(Det er
borgerens mål)
Indsatsformål
At XXX kan bo i egen bolig og selv klare praktiske opgaver i
hjemmet.
Indsatsmål
1. At XXX får dyrket motion i Fitness World mindst to gange om
ugen.
2. At XXX ugentligt får skemaplanlagt sin uge, så hun ikke mister
overblikket over de praktiske opgaver i hjemmet.
3. At XXX min. hver 14 dag kan få støttende samtaler med
støttepersonen ift. at kontrollere sine følelser i relation til andre,
så hun ikke får selvmordstanker..
5. At XXXhver 14 dag selv kan hente sin medicin i
Distriktspsykiatrien.
Opstille SMART mål
 Det opleves positivt, at vi opstiller mål, hvis vi bruger det rigtigt
o De unge vil gerne have mål for deres udvikling – men delmål og ikke
advarselstegn og løftede pegefingre, når man ikke når sine mål
 Vi har to store udfordringer
o Opstiller vi reelt borgerens mål – eller er det vores bestilling?
o Vi øver os på at formulere det som SMART mål
 Sagsbehandlerne oplever ikke, at de kender borgeren godt nok
til at kunne opstille mål
o Andre må være bedre til det.
Udsagn fra borgene
Ung med asperger:
• Jeg tager ikke telefonen, når jeg ikke ved, hvem det
er der ringer… kommunens nummer fremgår ikke.
• Jeg er også ordblind – men de forskellige
afdelinger i kommunen kunne ikke blive enige om
hvem der skulle bevilge mig en IT-rygsæk.
- men jeg er ordblind i alle afdelinger
• Én primær kontaktperson / indgang vil betyde
meget for mig
Ung med ADHD:
• Arbejde som en gal… og bankede hovedet i
væggen når jeg kom hjem. Ønskede kontakt til
Jobcentret, men de kunne først hjælpe når jeg
var blevet arbejdsløs
• Det kunne være rart hvis man kunne melde ud,
at man ikke har kemi med sin sagsbehandler og
gerne vil skifte
Udsagn fra borgene fortsat
Ung med ADD, Borderline, bipolar lidelse
”Mødet med en sagsbehandler – er mødet med en autoritet”. Kan det
ikke gøres lidt mere hyggeligt?.
Ung; Borderline, selvskadende:
De kasser jeg blev placeret i, da jeg kom i kontakt med kommunen
blev min identitet. Jeg var ikke mere mig selv, men nogle diagnoser,
eller problemer.
Opsamling
• Vi er kommet videre!
• Noget i brugen af VUM på en ressourceorienteret måde
• Meget i vores syn på os selv som myndighed
• Noget i vores metodeanvendelse og ønske om at målrette
vores tilgang.
• Vi kommer til at overveje, hvordan vi arbejder og er
organiseret for at al den gode vilje giver de bedste
resultater.

similar documents