Understøttende undervisning - Tove Ditlevsens Skole

Report
Folkeskolereformen i
København
Tove Ditlevsens Skole
25. marts 2014
1
Indhold
• Reformens mål og inspirationen…
• De politisk vedtagne rammer i København
• Særligt om skolebestyrelsens arbejde og nye
principper
• Medarbejdertilstedeværelse
• Fritidsanalyse og funktionsanalyse
2
Reformens mål:
- en læringsreform
• Få, klare mål  en fælles retning  en fælles
opgave  et fælles system
• Det skal være tydeligt, hvad man skal nå som
skole
• Det skal være tydeligt, hvordan man ser, om
målene er nået
• Væk fra en underskov af delmål
• Bedre support til at nå målene
Hvad gør Ontario, Canada?
•
Klare operationelle mål – med fokus på elevers resultater
– Raise the bar (High level of student achievement)
– Lower the gap (Reduced gaps in student achievement)
– Confidence in teachers (Increased public confidence in
education)
•
Insisterende fokus på elevernes progression
•
Ressourcesyn som tilgang til undervisningsopgaven
•
Ledelsen er tæt på undervisningen og bruger tid på
opfølgning
•
Lærere og ledelse arbejder systematisk med data for at
kvalificere undervisningen
•
Prioritering af professionelle læringsfællesskaber
Mål og pejlemærker
Præcisering og forenkling af
Fælles Mål
”Fælles Mål er rygraden i reformen, et helt centralt
omdrejningspunkt. Så de skal gøres så brugbare som muligt”
(Antorini)
•
•
•
•
•
•
Læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og
som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning
Kompetencemål for elevernes læring i stedet for undervisningsmål,
beskriver, hvad eleverne skal kunne i fagene (master på uvm.’s
hjemmeside)
Opmærksomhedspunkter for centrale kerneområder i dansk og matematik,
der skal sikre, at fagligt svage elever identificeres tidligt
Der er nedsat nationale arbejdsgrupper for alle fag
Fælles Mål behandles politisk i juni og træder i kraft til skolestart august
2014 - de vil indgå i Sommeruniversitet 2014.
Fælles Mål i dansk og matematik ligger nu i foreløbig udgave på uvm.dk
Resultatmål
Alle elever skal løftes et år – så de i 8. kan det, de
kan i 9. i dag
• Mindst 80% skal være godt til at læse og regne
(måles i nationale test)
• Flere skal være blandt de allerdygtigste (måles i
nationale test)
• Andelen af de allersvageste skal falde (måles i
nationale test)
• Trivslen skal stige (indikatorer udvikles)
Den nye skoledag (I)
Hvordan ser elevernes skoledag ud
Skoledagen skal motivere eleverne og gøre dem dygtigere:
• Lærere og elever skal sammen sætte læringsmål for eleven
• Flere timer og mere tid til faglig fordybelse
• Mere bevægelse – 45 minutter om dagen, hver dag
• Tilbud om lektier som en del af skoledagen
• Pædagoger i skolen
• Nye fælles mål i alle fag – færre og klare mål
• Åben skole – samarbejde med forenings-, erhvervs- og
kulturliv og brug af læringsmiljøer uden for skolen.
8
Den nye skoledag (II)
En længere og mere varieret skoledag
Antallet af undervisningstimer, inklusiv fagtimer, pauser og understøttende undervisning om
ugen, vil fra 1. august 2014 være:
- Indskoling (0. – 3. klasse): 28 timer uden lektiehjælp og 30 timer med
- Mellemtrin (4. – 6. klasse): 30 timer uden lektiehjælp og 33 timer med
- Udskoling (7.-9. klasse): 33 timer uden lektiehjælp og 35 timer med
To former for timer: Fagopdelte lektioner og understøttende undervisning . De to former for
timer skal understøtte hinanden
Motion og bevægelse på alle klassetrin i 45 minutter om dagen
Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for
eleverne at deltage i. Placeres derfor om eftermiddagen.
Vi skal indføre:
• Engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen
• 2. fremmedsprog i 5. klasse - én lektion om ugen og i 6. klasse - to lektioner om ugen
• Valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen
I øvrigt:
• En ugentlig geografitime flyttes fra 8. til 7. klasse
• Klassens tid fjernes på alle klassetrin
Den nye skoledag (III)
Nye muligheder
• Valgfag rykkes frem fra 8. klasse til 7. klasse
• Mulighed for nye valgfag
• Mulighed for at flytte nogle af timerne til fx kommunal
musikskole, eliteidræt i sportsforening, ungdomsskole
• Innovation og entreprenørskab skal indgå i håndværk og
design (tidl. håndarbejde og sløjd)
• Mulighed for eliteklasser i idræt (7.-9. klasse) og
talentklasser i musik
• Friere regler for holddannelse
Den kommunale udmøntning
• Den nye folkeskolelov sætter rammerne for
reformen, men på en række punkter skal der
tages kommunalt stilling til, hvordan vi vil
udmønte reformen i København
• Derfor har Børne- og Ungdomsudvalget (26/2) og
BR (13/3) tiltrådt en indstilling om den faglige
udmøntning i København.
11
KK: Den fremtidige folkeskole
• Fokus på elevernes læring gennem mere
praktiske, anvendelsesorienterede og varierede
læringsformer.
• Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
så dygtige, de kan.
• Betydningen af social baggrund og tosprogethed
skal mindskes i forhold til faglige resultater, og
tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes
blandt andet gennem respekt for professionel
viden og praksis.
KK: Fokus FSR
•
Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt i
en ny længere skoledag
•
Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne
(herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med
elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt
•
Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen er
tættere på de enkelte teams og understøtter pædagogiske
overvejelser og valg med et klart fokus på elevernes læring
•
Forældrenes ressourcer skal i spil, og de skal via
skolebestyrelsen være med til at sætte kursen med
fokus på læring og læringsmål på den enkelte skole
Den åbne skole
En central intention – nationalt og kommunalt
• Med folkeskolereformen bliver det et krav, at alle skoler skal
være mere åbne.
• I København bliver der følgende konkrete krav:
– Skolebestyrelsen kan udarbejde principper for den åbne
skole
– Indsatserne i den åbne skole skal kobles til børnenes
faglige, personlige og sociale læring både kommunalt og
på den enkelte skole
– Indsatsen for den åbne skole skal indgå i hver enkelt
skoles samlede plan for implementering af reformen
14
Fem indsatser i Den Åbne Skole i Københavns
Kommune
•
•
•
•
•
Gratis eksterne læringsmiljøer. I budget 14 er afsat 1,7 mio. til i 2014
og 4 mio. i 2015 til central indgåelse af aftaler om gratis tilbud om
læringsforløb med museer, kultur- og naturtilbud mv.
Kulturmotorvejen. Et sammenhængende og brugervenligt koncept for
organisering og formidling af disse tilbud med ambassadører på hver skole
og en samlende portal.
Samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner mv. Børne- og
Ungdomsforvaltningen og skolerne indgår i øget omfang partnerskaber
med byens kulturinstitutioner mv. Eksempler på nuværende
samarbejdspartnere er DR Koncerthus, Det Kongelige Teater.
Samarbejde mellem skoler og foreninger. Udvikling af modeller for
samarbejder mellem skoler og foreninger.
Samarbejde mellem skoler og erhvervsliv. Brobygning og etablering
af læringspartnerskaber mellem københavnske folkeskoler og
erhvervslivet. Som en udmøntning af budget 2012 har ca. 30 % af
skolerne arbejdet med samarbejder med erhvervslivet og flere er
undervejs. Konceptet beskrives på www.plus.kk.dk
15
Understøttende undervisning
• Understøttende undervisning skal supplere og understøtte
undervisningen i fagene.
• Understøttende undervisning lægges i den del af
skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte
undervisning.
• Understøttende undervisning er ikke omfattet af
holddannelsesreglerne.
• Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb,
læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng
med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner, eller som sigter på at styrke elevernes
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel
Eksempel 1
En udeskoledag om ugen
•
•
•
På mellemtrinnet flyttes undervisningen en dag om ugen ud af
skolen. 6. klasserne er måske i en periode på en økobase, hvor de
fx en dag klassevis skal bygge en bro over et vandløb, som
klassen bagefter skal kunne passere tørskoede
De har fået nogle elementære oplysninger fra en ingeniør til den
trækonstruktion, som de har planlagt. I arbejdet kombinerer
klassen fysik, sløjd, matematik og billedkunst (en bro er i høj grad
også et æstetisk projekt) og eleverne udvikler samtidig personlige
og sociale kompetencer
Udeskoledagen kunne også placeres på en institution eller i en
idrætsforening
Den åbne skole
17
Eksempel 2
En linjeopdelt udskoling
•
•
•
I udskolingen er eleverne opdelt i linjer, fx en medielinje og en
naturfaglig linje.
To dage om ugen er afsat til linjerne. Den ene af dagene er
undervisningen forlagt til eksterne institutioner, som skifter hvert
kvartal. Den anden dag er der faglige lektioner, som fungerer
forberedende og som indholdsmæssigt planlægges sammen med
den eksterne institution.
På hver linje skal teamet af medarbejdere arbejde med
læringsmålene for eleverne i relation til linjen og til den øvrige
undervisning.
Den åbne skole
18
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Skolerne er med reformen forpligtet til at tilbyde
lektiehjælp og faglig fordybelse. Deltagelse er frivillig.
• Hvordan gør vi det i København?
– Skolebestyrelser kan fastlægge principper for
lektiehjælp og faglig fordybelse
– Samarbejde med frivillige udbydere af lektiehjælp
fastholdes
– Ligger på fritidshjemmene for 0.- 3. klasse og på
skolen for de store børn (4. – 9. klasse)
19
Skolebestyrelser og skolehjemsamarbejde
Ønske om at styrke skolebestyrelsens arbejde samt et fornyet skolehjem-samarbejde.
Målene er at:
• synliggøre og tydeliggøre forældrenes rolle og ansvar i samarbejdet
om deres barns læring
• fremme en repræsentativ deltagerkreds i skolebestyrelsen i forhold til
lokalsamfundet
• styrke forældrenes rolle i den åbne skole, herunder en aktiv rolle i
samarbejdet med eksterne interessenter
Hvad gør vi i København?
– Leder fra KKFO/fritidshjem skal deltage i skolebestyrelsen uden
stemmeret (udfordringsret)
– Giver mulighed for to eksterne repræsentanter
– Udarbejder vejledningsmateriale
– Skolebestyrelser kan udarbejde nye principper for bl.a. lektiehjælp
20
Skolebestyrelsens opgaver
I den nye Folkeskolelov skal skolebestyrelsen formulere principper for:
• Skole-hjem samarbejdet, herunder principper for forældrenes ansvar i
samarbejdet
• Understøttende undervisning
• Holddannelse
Med den faglige udmøntningssag kan skolebestyrelsen formulere principper
for følgende:
•
Skolens udmøntning af den åbne skole
Motion og bevægelse
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Arbejdet med læringsmål
Dispensationsmulighed ift. at nedskalere tiden til understøttende
undervisning og samtidig øge tiden til undervisningstimer i fagene med
yderligere personale i klassen
Fleksible skemaer
•
Samarbejdet mellem skolen og fritidsinstitutionerne
•
•
•
•
•
21
Medarbejdertilstedeværelse
• Budget 2014 afsat 44,0 mio. kr. til etablering af
fysiske rammer for øget medarbejdertilstedeværelse og teamsamarbejde på skolerne
• Herudover 2,0 mio. kr. til forundersøgelser af
muligheder på de skoler der pr. 1.8 ikke får
behovet for arbejdspladser dækket langsigtet
• Midlerne dækker etablering af arbejdspladser til
1/3 af lærere og pædagoger ansat på skolen
Tidsplan for medarbejdertilstedeværelse
• 26. feb: BUU behandlede udmøntning af midlerne
• Uge 10: Udmeldingsbreve med budget udsendt til
skolerne
• Marts: Skolen planlægger indkøb af inventar arbejder
• April-juli: Skolen etablerer arbejdspladser
• April-juli: Kejd udfører forundersøgelser
• 1. aug: Arbejdspladser (delvist kortsigtede) klar til
brug
• På baggrund af forundersøgelser indstilles langsigtet
løsning af arbejdspladser til budget 2015.
Fremtidens fritidstilbud
Analyse
Baggrunden
•
•
•
Længere skoledag – Kortere dag i fritidsinstitution
Økonomisk omfordeling fra fritidstilbud til skoler
Fortsat forsyningsforpligtelse til at sikre pladser i fritidshjem og
klubber i forhold til behovet
Aftale i budget 2014
•
•
Analyse af fremtidens fritidstilbud både indholdsmæssigt og
strukturelt.
Midlertidig strukturpulje fra 2014-2016, som skal bidrage til at
understøtte fritidsområdet i en omstillingsproces.
24
Fremtidens fritidstilbud
Veje at gå:
•
•
•
•
•
Mere fleksibel organisering af fritidsliv, som kan matche de forskellige
behov for organiserede fritidsaktiviteter i kommunalt regi – med
udgangspunkt i børn og unges ståsted og interesser.
Øget tværgående ressourceanvendelse, der sikrer mulighed for fortsat
at tilbyde attraktive fritidsaktiviteter, der samler og læringsmæssigt
udfordrer børn og unge – på tværs af kulturelle og sociale skel.
Foreningsliv. Større sammenhæng mellem det fritids- og
socialpædagogiske arbejde og foreningslivet.
Tættere på skolen, hvor flere aktiviteter ses i sammenhæng og
koordineres med skolen, og evt. organiseres samlet
Kig på aldersdifferentieringen i forhold til en fremtidig organisering –
der er forskel på de mindste skolebørn og større børn/unge - men hvor
går grænsen, når skoledagen bliver længere?
25
Fremtidens fritidstilbud
Videre proces:
•
•
•
•
Marts: Brugerundersøgelse (børn og forældre)
April: Praktikerseminar
Maj: Politisk drøftelse
Ultimo august: BUU-budgetseminar -præsentation af
endelige modeller til politisk beslutning
26
Funktionsanalysen
Folkeskolereformen skaber eventuelt ændrede krav til lokalefunktioner på
skolerne og ændrede rammer for kommunens fritidstilbud.
Funktionsanalysen har til formål at afdække de nødvendige forandringer i
de fysiske faciliteter, der skal understøtte forandringer af skole og
fritidssektor som følge af Folkeskolereformen.
Analysens resultater skal munde ud i formuleringen af en fremadrettet
anlægsstrategi, som kan danne grundlag for fremtidige
budgetforhandlinger.
Analysen skal:
- Identificere behov for forandringer i de fysiske faciliteter
- Udarbejde anlægsstrategi på baggrund af de identificerede behov
27
Kommunikation og dialog med Forældre
 Hjemmesiden: www.kk.dk/folkeskolereformen
 Baggrund og fakta
Spørgsmål og svar
Folkeskolereformen kort fortalt
Nyhedsbreve til forældre
Løbende infopakker til ledere og lærere, som kan
anvendes til at informere bestyrelser og forældre
Facebook/byens skoler – fokus på FSR i foråret
 Styrket forældresamarbejde generelt – analyse og
initiativer
28

similar documents