Teamet som omdrejningspunkt for arbejdet med faglig læsning

Report
Teamet som omdrejningspunkt for
arbejdet med faglig læsning
Kære konferencedeltagere i
workshop 6 .
Her følger en god del af de
slides, jeg brugte ved mit
oplæg i Odense den
10.4.2013. VH Lena
DLF - Odense
Den 10. april 2013
Lena Bülow-Olsen
CFU Sjælland
Sæt fokus på det
fælles
omkring læsning og
skrivning i årsplanerne
Hvad virker…..
Læsning og skrivning
Forskningsbaseret
Systematisk
Bevidstgørelse
Fokus på:
Forforståelse
Ordforråd og begreber
Direkte undervisning
Ind i den daglige undervisning i alle
fag
Læring i en social sammenhæng
DET FÆLLES
Implementeret i alle fag
Trefasede læsepædagogik
• Før – under - efter
•
•
•
•
•
Skrivning og læsning interagerer
At komme fra hverdagssprog til fagsprog
Læseformål
Teksttypekendskab
Læseteknikker og læseforståelsesstrategier
Ordkendskab
Metakognitiv viden – mål & evaluering
* *
*
*
*
*
*
*
Fagenes struktur og sprog
På sigt? Her og nu?
Sprog- og tekstbaseret undervisning
Genrepædagogik
Tredelingen:
En teori om tekster (Martin)
En teori om sprog (Halliday)
Didaktiseret i en stilladseret undervisning
(Vygotsky)
ANSVAR
Hvem har ansvar for hvad i
forhold til elevernes
læsning og skrivning?
Hvordan ser du din rolle i forhold til
teamets arbejde med faglig
læsning og skrivning?
**********
Hvor er vi rent fagligt –
i mit team –
i forhold til læsning og skrivning i
fagene?
Love
faghæfter
Læsevejle
dere
Kommune
Læsepolitik
Årsplaner
Skolekulturs
Hvad er
fælles?
Team
Fag- årgang
klasse
Læsepolitik
Ledelse
Læsning og skrivning mere end teknik og færdigheder
Systematisk og med lærerinstruktion
• Direkte instruktion og modellering
• Elevaktivitet knyttet til instruktion og
modellering – stilladsering
• Eleverne skal kende målet - mestringsmål
• Undervisningsrelaterede valg for eleverne
• Samarbejde i forskellige
organisationsformer
• Aktive eleverne skal mestre – selvstændigt,
men med lærerstøtte
Læsning og skrivning i et læringsperspektiv
Viden om læse-og
skrivedidaktik
Fagfaglige ballast
Lærernes
faglige
værktøjskasse
Viden om
læseforståelsens
delkomponenter
Kunne analysere fagets
tekster
Modellere, stilladsere,
organisere, differentiere,
systematisere
Forforståelse
Forkundskaber og forventninger
Ingen anden enkeltfaktor har så
stor betydning, for hvad personer
forstår og husker, af det de læser,
som de forkundskaber, de har
med sig, når de læser teksten.
40 – 50 - 10
.
Til
historie- og
samfundsfagslærere
Læsning og
skrivning i alle fag.
Sten Larsen
Ordkendskab og læseforståelse
At forstå en tekst afhænger af om man kan forstå ord
og begreber – og ordene i deres kontekst.
Et bredt og et dybt ordkendskab.
******* *
Forskningen viser, at der er signifikant sammenhæng
mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og
læseforståelsen ved 16 år.
Man ved samtidigt, at ordforrådet vokser hurtigst hos
børn med stort ordforråd
Frost
Ordkendskab i fx matematik
Wahl og Krogh
Begreb
Matematiksprog
Hverdagssprog
Negativ
Positiv
Tal mindre end 0
Tal større end 0
Sur – ”ikke at gide”
Engageret, begejstret
Potens
Tal der multipliceres med sig selv
….
Noget med sex
Volumen
Rumfang
Noget med lyd
Promille
Betyder forhold til tusinde
Høj alkoholprocent
Legeme
Rumlig figur
En menneskekrop
Regulær
Figur med lige lange kanter og lige
store vinkler
En man kan stole på
Sildeben
X
Y
Fiskeskelet
Ordkendskab – eksempel fra naturfag
Ole Goldbech
Specielle for
NATUR / FAGLIGE natur/teknik
ORD
SEMINATURFAGLIGE
ORD
Energi, kraft, refleksion,
stråling, cyklus ….
Også med
Energi, kraft, refleksion,
hverdagsbetydning ladning, stråling, potentiel
Kun én
betydning
Flere betydninger
IKKEKun én
FAGSPECIFIKKE
Betydning
ORD, SOM
OFTE ANVENDES Flere betydninger
I NATUR/TEKNIK
Sandsynlighed, definition,
afvigelse, usikkerhed
Statisk, reproducere, neutral,
relativ, egenskab
Modificere, relevant, ydre,
indre, estimere, konstant
Standard, kontrast, volumen,
afhængig, tendens, omsætning
Aflæs koordinatsættene og
afsæt……………?
Forklar, beskriv, analyser, diskuter, sammenlign,
overvej, tag udgangspunkt i, undersøg,……………
Ordkort – 4. klasse
Hvad kendetegner fagsproget?
• Fagterminologi / Definitioner
• Fænomener
• Abstrakt sprog med stor informationsmængde
indenfor sætningsgrænsen
• Begrebshierakier (taksonomier)
• Mangel på et ”jeg”
• Passiv udtryksmåde – manglende aktører
At komme fra hverdagssprog til fagsprog
Teksttyper – tekstgenrer
Berettende: Genfortæller begivenheder
Forklarende: Forklarer processer
Instruerende: Hvordan noget skal udføres
Beskrivende /Informerende: Hvordan noget er
indrettet
Argumenterende: Overtalende eller
diskuterende
Historie
og
samfundsfag
Fra Læsning i alle
fag, Sten Larsen
Eksempel fra
Skriv skriv skriv
At skrive om / over et fagligt indhold
udvikler den faglige viden og styrker
elevernes faglige refleksion.
Olga Dysthe
(2010)
Hvorfor er det nødvendigt at
skrive i fagene?
”Skriving fører til dybdelæring i
stedet for overflatisk læring og
hjelper oss til å gjøre fagstoffet til
vårt eget. Skriving kan føre til ny
erkjennelse og innsikt, skriving er
altså en viktig læringsstrategi”
Nyeste forskning
Skrivning – Writing to Read
• Skriv meget - skriv fleksibelt skriv ofte
• Skrivning som middel til læring
• Skriv autentiske tekster
• Skriv om det læste
• Undervis i skrivefærdigheder
og skriveprocessen
Hvilken slags skrivning?
Tænkeskrivning
Formidlingsskrivning
eller
Præsentationsskrivning
Hvad kendetegner dagens tekster?
Sammensatte (multimodale) tekster
•
•
•
•
•
•
Fotografier
Illustration
Figurer, tabeller, skemaer og faktabokse
Design og farver
Lys og bevægelse
Verbalsprog – forskellige teksttyper
Alt skal arbejde sammen
Hvert fag sit fagsprog
Læseforståelsesstrategi
En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret
handling, der udføres før, under, eller efter læsningen
*
Formål: at tilegne sig, organisere og uddybe information
fra teksten, samt for at overvåge og styre sin egen
tekstforståelse.
Den strategisk bevidste læser lader sit læseformål styre
valget af hensigtsmæssige strategier.
Læseforståelsesstrategier
Ivar Bråten, 2007 og Fælles Mål 2009
Overfladisk strategi
• Hukommelsesstrategier
Dybe strategier
• Overvågningsstrategier
• Organiseringsstrategier
• Elaboreringsstrategier
Fire centrale strategier
Forudsigelse
Opklare
At stille spørgsmål
Opsummering
Gensidig undervisning
Cooperative Learning
Mestringsmål
Fællesskab og den enkelte elev
Forventningerne om mestring
Tydelige og evaluerbare mål
Lærerteam
Mestringsmål udtrykt eksplicit som
del af fagenes mål
Krav, forventninger og
selvopfattelse
Realistiske med høje forventninger
Egen mulighed for succes
Anerkendes for indsats
At fejle er en del af en læreproces
Og gør det
•
effektivt
•
hensigtsmæssigt
•
i samarbejde
•
over tid – (langsomt)

similar documents