ADHD

Report
Forståelse og pædagogisk praksis
Om programmet
 Den bagvedliggende forståelse og pædagogiske tilgang
til børn med ADHD.
 Tilrettelæggelse af dagligdagen og pædagogiske
indsatser omkring disse børn.
Program
 ADHD Baggrundsviden og forståelse.
 Pause
 Pædagogisk praksis

Struktur – forudsigelighed –Relation -Tilhørsforhold og
sociale kompetencer –Samarbejde-Forældresamarbejde konflikthåndtering
 Gruppearbejde ud fra case
 Opsamling og afrunding
Børn gør det rigtige, hvis de kan
Ross Green
”Det eksplosive barn”
Først barn, så diagnose
Børn er forskellige, også børn med samme diagnose.
aktør
kontekst
adfærd
individ
Nationale ADHD-handleplan
 ADHD kan betragtes som en bio-psyko-social
problematik, der opstår i et komplekst samspil mellem
biologiske/genetiske, psykologiske/personlige og
sociale miljømæssige faktorer.
 F.eks. Medfødt sårbarhed, der kan påvirkes af forhold i
omgivelserne og på baggrund heraf udvikle sig.
ADHD – hvad står bogstaverne for?
Attention-Deficit/Hyperactiv Disorder, der betyder
dysfunktion vedrørende opmærksomhed og
hyperaktivitet – dette er kernesymptomerne i ADHD.
Betegnelsen har sin oprindelse i USA og stammer fra
de amerikanske diagnostiske kriterier for ADHD.
I Danmark hedder det også hyperkinetisk forstyrrelse
Opmærksomhed - AD
Hvad er opmærksomhed? Og hvad er koncentration
som ofte nævnes i forbindelse med opmærksomhed?
 Opmærksomhed er bevidsthedens fokusering på
noget.
 Koncentration er at holde fokus over tid.
Opmærksomhed - AD
 4 opmærksomhedstyper beskrives. Det er ikke sikkert
barnet med ADHD har
opmærksomhedsvanskeligheder på alle 4 områder.
 opmærksomhedsformerne er delt op for
overblikkets/forståelighedens skyld, i det virkelige liv
flyder de mere sammen.
Selektiv opmærksomhed
 At selektere er at udvælge. At kunne udvælge det
væsentlige i en given situation.
 Når der er vanskeligheder med denne funktion, vil
barnet hele tiden blive afledt af alt, der foregår
rundtomkring, og have svært ved at udvælge det
væsentlige.
Fleksibel opmærksomhed
 Denne opmærksomhedsform har med fleksibilitet
at gøre modsat rigiditet (ubøjelighed). At være i
stand til at skifte fokus, når situationen kræver det.
 Børn der har vanskeligheder med fleksibel
opmærksomhed, kan f.eks. have problemer med
hyppige skift fra minus til plus i regnebogen.
 Børnene har svært ved at skifte fokus, hvis de bliver
afbrudt.
Vedholdende opmærksomhed
 At være i stand til at holde fokus så længe, der er
brug for det. Dette er en proces, der gør, at man
kan blive ved med at koncentrere sig over længere
tid.
 Børn der har vanskeligheder med vedholdenhed,
kan være hurtige til at klare de første opgaver, men
lige så snart det bliver rutinepræget kan de ikke
bevare energien.
Samtidig opmærksomhed
 Handler om evnen til på samme tid at kunne
beskæftige sig med flere ting eller at kunne kapere
flere forskellige informationer.
 Mange børn med ADHD kan højst kapere en aktivitet
eller en information ad gangen, har f.eks. svært ved at
modtage en besked, hvis man er i gang med en opgave.
Hyperaktivitet og impulsivitet - HD
Hyperaktivitet:
 Omkringfarende – forlader ofte sin plads.
 Mere stillesiddende – rastløs, sidder uroligt.
Impulsivitet:
 Handlerettet – handler inden man har fået tænkt
sig om.
 Verbale – taler hele tiden uden
situationsfornemmelse, afbryder andre.
Arbejdshukommelse
Når man kan holde en episode fast i arbejdshukommelsen
bliver det muligt at:
• Sammenligne episoden med tidligere episoder
• Analysere mulige konsekvenser
• Regulere sine følelser
• Reagere overvejet
Arbejdshukommelse

Problemer omkring arbejdshukommelsen gør at børn med ADHD i højere grad end andre:
• Er fanget i nutiden
• Er ”blinde” i forhold til tid
• Er præget af ”ude af øje – ude af sind”
• Er påvirkelige af belønninger nu og her
• Har svært ved at finde den viden frem, de skal bruge her og
nu
ADHD og intelligens
 Mange mennesker med opmærksomheds-forstyrrelser
har et godt intelligensniveau.
 Kløften mellem deres potentiale og deres faktiske
præstationer giver dem selv og deres omgivelser mange
frustrationer.
Øvelse
 Hvilke overvejelser/tanker giver denne viden dig?
 Er der noget du bliver optaget af?
Syn på barnets adfærd:
barnet er allerede motiveret for at gøre det rigtige,
men dets eksplosive adfærd er udtryk for en
udviklingsmæssig forsinkelse – en slags
indlæringsvanskelighed – hvad angår evnerne til at
være fleksibel og håndtere frustrationer.
Ligesom andre former for utilpasset adfærd opstår det
eksplosive udbrud når de kognitive krav, som stilles til
en person, overstiger denne persons evne til at reagere
hensigtsmæssigt.
Isbjerget
Urolig klodset spytter slår
kravafvisende
grænseoverskridende
råber river bander
provokerer
kommer i konflikt
Adfærd
Underliggende vanskeligheder
Ringe udholdenhed
Svært ved at automatisere
Impulsstyret
Ringe evne til at overføre erfaringer
Dårlig social vurdering
Angst, usikkerhed
Glad
Ønsker samarbejde
Tillidsfuld
Omsorgsfuld
God kammerat
Umiddelbar
Motiveret for egne
interesser
Optaget af dyr
Optaget af PC
Urolig klodset spytter slår
kravafvisende
grænseoverskridende
råber river bander
provokerer
Adfærd
kommer i konflikt
Underliggende vanskeligheder
Ringe udholdenhed
Svært ved at automatisere
Impulsstyret
Ringe evne til at overføre erfaringer
Ringe social vurdering
Angst, usikkerhed
Pause
National ADHD-handleplan
Det afgørende er ikke diagnosen i sig selv men at opnå
et nuanceret og helhedsorienteret billede af personens
udfordringer, støttebehov og faktorer som har
indflydelse.
National ADHD-handleplan
Pædagogisk praksis
Overordnede guidelines:






Struktur
Forudsigelighed og forberedelse
Relation
Tilhørsforhold
Samarbejde
forældresamarbejde
De 8 H`er
 HVAD SKAL VI LAVE?
 HVORFOR SKAL VI LAVE DET?
 HVORNÅR LAVER VI DET?
 HVOR SKAL VI LAVE DET?
 HVEM LAVER VI DET MED?
 HVORDAN LAVER VI DET?
 HVOR LÆNGE LAVER VI DET?
 HVAD SKAL VI LAVE BAGEFTER?
INDHOLD
SKABE MENING
TIDSPUNKT
PLACERING
VOKSNE, BØRN
METODE
TIDSPERSPEKTIV
INDHOLD
Ydre påmindelser
 Gøre regler synlige i det ydre rum
 Lave skemaer
 Synliggøre tiden (æggeur)
Brug evt. telefonen
 Kalender
 Påmindelser
 Noter
 www.autiplan.dk
Undgå spontanitet
 Når alt kommer bag på børnene, og når de har svært
ved at strukturere og planlægge, må der være faste
rutiner
 Barnet må forberedes på afvigelser fra strukturen
 Barnet må forberedes på nyt
Tilrettelæggelse af dagen
•
•
•
•
•
•
•
Resursesyn på barnet
Vælg tilpas lavt niveau. Nærmeste udviklingszone
Sæt små konkrete mål og gør dem synlige
Strukturer alt friere arbejde for barnet
Find successikre arbejdsområder
Vær konkret i din hjælp – vis hvordan
Sig hvad barnet skal – ikke hvad det ikke skal.
Pædagogiske anvisninger






Enkle, tydelige regler og anvisninger
Klare beskeder
Gentagelser
Positiv forstærkning
Afledning
Personskift
Struktur i det faglige arbejde
At tage en fornuftig beslutning
Problem og valg af strategi
Relation
 Afgørende for udviklingen af selvbillede.
 Vi lærer og udvikler os i relationen.
 Børn med ADHD er sårbare og kan nemt blive
misforstået, og mødt negativt.
 Grundlaget for samarbejde.
Tilhørsforhold og tilegnelse af
sociale kompetencer









Omkringfarende
Svært ved at udvælge det væsentlige
Vanskeligt at skifte fokus
Vanskeligt at bevare fokus/opmærksomhed
Vanskeligt at fastholde flere informationer samtidigt
Der er brug for de voksne til at understøtte det sociale tilhørsforhold.
Struktur i ”det frie”.
Løbende guidning, samtaler, evt. aftale om bagdør.
ikke bare udstede regler – skab mening og undervis i hensigtsmæssige
handlinger f.eks.
 At foregribe og hjælpe - de små ”selvfølgelige” ting.
Team-samarbejdet og LP
 Sikrer flere perspektiver, nuancerer billedet.
 Barnet oplever hurtigere mestring hvis fælles fokus og
indsats.
Skole/hjem samarbejde









Daglig kontakt (bog) – sammenhæng mlm. Skole og hjem.
anerkende forældrene.
værdier/normer kan være forskellige.
forståelse/accept af elevens
funktionsniveau/vanskeligheder.
Resurser – potentialer.
LØFT.
Kontinuerlige møder.
Tværfaglighed.
Fælles fokus og indsats. Udarbejd handleplaner.
Det er børnenes opfattelse af en
situation, som bestemmer hvordan de
reagerer følelsesmæssigt og
handlemæssigt, ikke situationen i sig
selv
Konflikt- og stressforståelse og
håndtering
Ved konflikt – følelsesmæssig frustration.
Ikke konfronterende, ikke diskutere.
Undgå affektsmitte.
Lad eleven få ro (ikke det samme som at barnet får
sin vilje, men du giver barnet plads til at falde til
ro.)
Aflede, tale om noget helt andet, handle uventet.
Samarbejdsbaseret problemløsning
– Ross Green
 Plan A
 Jeg bestemmer
 Plan C
 Barnet bestemmer
 Plan B
 Samarbejdsbaseret problemløsning
 Samarbejder om at finde løsninger som tilfredsstiller
både barn og voksen.
Hvordan plan B
 Proaktivitet
Samtalestruktur:
 Empati
 Definer problemet
 invitation
Gruppearbejde ud fra case.
 Hvilken adfærd og hvilke underliggende
vanskeligheder ser i, hvilke resurser?
(individ/isbjerget)
 Hvilke faktorer kan der arbejdes med i miljøet?
(kontekst/aktør)
 Hvordan ville I gribe arbejdet an, og hvad ville I have
for øje?
ADHD og fortællingen
 Ved at have fokus på og fortælle de positive
fortællinger (om børn). Forstærkes det positive hos og
omkring barnet.
Det lille tiltag kan gøre den store forskel!
Du gør en forskel
Hjemmesider, litteratur og
mobilapps.
 www.adhd.dk
 www.hvasko.dk
 ”Det eksplosive barn”, Ross Greene
 ”fortabt i skolen”, Ross Greene
 ”Veje til inklusion – af børn og unge indenfor
autismespektret”, Joy Beaney og Penny Kershaw.
 ”Det kommer ikke af sig selv- om at undervise børn med
socialkognitiv vanskeligheder i sociale færdigheder”
 National ADHD-handleplan, socialstyrelsen.
 Tlf.app: autiplan.dk

similar documents